Bliv abonnent
Annonce

Husdyrlov tæt på vedtagelse

En række præciseringer gør, at husdyrloven nu ser ud til at kunne blive vedtaget.
En række præciseringer gør, at husdyrloven nu ser ud til at kunne blive vedtaget. Foto: colourbox
26. januar 2011 kl. 23.37

Efter måneders tovtrækkeri set det ud til, at ændringerne af husdyrloven nu kan vedtages i Folketinget. Flere partiers ordførere forventer, at Miljøudvalget på sit møde i dag, torsdag, vil skrive betænkning, således at forslaget snart kan blive 2. og 3. behandlet.

"Vi har haft et positivt møde med miljøministeren om de sidste småting. Det er detaljer, der er tilbage, som vi regner med bliver løst, så udvalget kan afgive betænkning," siger Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen.

Lovforslaget - L 12 - skulle oprindeligt være fremsat sidste folketingsår, men blev udskudt til i år, hvor det blev førstebehandlet i oktober. Siden er processen gået helt i stå, blandt andet fordi politikere fra især Venstre og Dansk Folkeparti har stillet næsten 100 spørgsmål om forslagets konsekvenser.

Ordførere er klar
Forslaget rummer dels en anmeldeordning, der skal gøre det nemmere at foretage mindre ændringer på husdyrbrug, dels rummer det krav om reduktioner af ammoniakudslippet fra husdyrbrug. Sidste del af forslaget har skabt bekymring hos landbrug og politikere, som har frygtet, at kravene vil forhindre husdyrbrug i at udvide. Nu har miljøministeren fået præciseret konsekvenserne, og derfor ventes Venstres folketingsgruppe på et gruppemøde torsdag at nikke ja til forslaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026