Der er desværre mange tegn på uenighed i landbrugets rækker, og det kan let blive den værste hindring for at finde en varig løsning for landbruget på lang sigt.

Landbruget er i en alvorlig økonomisk krise - og det er der måske ikke så meget nyt i. Og dog: Indtjeningen i 2008 og 2009 var begge år negativ - godt -6 mia. kr. hvert år, så det var uden tvivl den værste krise i årtier. I 2010 er der en forbedring, og vi kan håbe på et resultat på omkring nul. Udsigterne for fremtiden er også blandede: Vi har lige oplevet prisfald på både mælk og svinekød, og det er kun planteavlerne, som har oplevet pæne prisstigninger på det sidste. Derfor er det forståeligt, at mismodet breder sig blandt landmændene. Krisen er ikke kun begrænset til ineffektive landmænd, som alligevel må forlade erhvervet inden for kort tid. Nej, der er tale om et langt større økonomisk problem, som også rammer de dygtige, og dem der gør alt det rigtige for at komme gennem krisen.

Mismodet skyldes også, at landmændene føler, at deres hidtidige muligheder for overlevelse og konkurrenceevne er blevet stærkt begrænset: Stigende produktivitet, udnyttelse af stordriftsfordele, vækst, investeringer og innovation blev tidligere brugt til at skærpe landbrugets internationale konkurrenceevne. I dag forhindrer miljølovgivning, administrative forsinkelser eller tilbageholdenhed i den finansielle sektor, at disse løsninger kan udnyttes fuldt ud.

Samme vilkår som andre
Dertil kommer, at forventningerne til Grøn vækst-pakken på forhånd var store. Ikke alle landmænd har glemt de gode gamle dage, hvor særordninger, krisestøtte og økonomisk hjælp til landbruget var en selvfølge. Sandhedens realiteter er, at befolkningen i dag har færre og færre følelser til overs for landbruget. Samfundets livline til landbruget er forsvundet. Derfor må landbruget i stigende grad klare sig på samme vilkår som andre erhverv.

Når landmændene ikke kan skabe lydhørhed i omverdenen, vendes blikket indad. Forventningerne til fornyet gennemslagskraft i den nye organisation, Landbrug & Fødevarer, var store. Samtidig mener mange landmænd stadig, at stor synlighed i medierne i sig selv er et succeskriterium. Den nye organisation har valgt en ny og mere professionel strategi, hvor ubetinget synlighed og særordninger ikke mere står højest på dagsordenen.

Når landmænd protesterer og gør oprør i egne rækker, er det alvorligt ment: Mange landmænd er hårdt økonomisk trængt på 3. år, mulighederne for at "vokse og konkurrere sig ud af krisen" synes små, erhvervets gennemslagskraft opfattes som svag, og der er tilsyneladende ikke den store forståelse for erhvervets problemer i resten af samfundet.

Intern strid fjerner fokus
Landbruget opnår ikke noget ved at kriges internt - det fjerner blot fokus fra de udfordringer, som hele erhvervet står overfor. På kort sigt er det vigtigt, at landbruget sikres så tilpas økonomisk og finansielt råderum, at ellers bæredygtige landbrug ikke ødelægges - med risiko for at miste både beskæftigelse og eksportindtjening.

På langt sigt er det nødvendigt, at landbrugets rammevilkår afstemmes og tilpasses, såfremt landbrugets internationale konkurrenceevne skal forbedres. Opgaven består i at understøtte den langsigtede konkurrenceevne, så den giver erhvervet varige og markedsmæssige styrker. For JA handler det om at være med i processen og sikre balancen mellem miljø, natur og produktion. JA's medlemmer sidder på den centrale viden på dette tværgående område, og vi bidrager gerne til at få både kortlagt og udnyttet de vækstpotentialer som findes - ikke bare i landbruget men i hele fødevareerhvervet.