Søren Wille er ny administrerende direktør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Stedfortrædende borgmester i forvaltningen, Karina Vestergaard Madsen (EL), ser frem til at få den nye direktør ombord.
"Jeg er sikker på, at Søren Wille er den helt rette til at understøtte det i forvejen gode arbejde og sikre en fortsat positiv udvikling af forvaltningen, og jeg ser frem til samarbejdet," siger hun.
Søren Wille glæder sig ligeledes til at starte i sin nye stilling.
"København er en af de bedste byer i verden at bo, leve og arbejde i og en del af den ære tilfalder Teknik- og Miljøforvaltningen. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at byen fastholder sin stærke position," siger han.
Læs også et personligt interview med Søren Wille fra 2015 her
Stillingen som administrerende direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen har været ledig, siden den tidligere direktør i forvaltningen, Pernille Andersen, blev fyret efter en personalesag.
Den nye direktør er født i 1973 og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1999.
Inden han blev ansat i Transportministeriet, var han i seks år ansat i Finansministeriet som henholdvis fuldmægtig og ministersekretær.
Søren Wille tiltræder sin nye stilling 1. august og afløser Michel Schilling, som siden april har været konstitueret direktør.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling


















