Kvinder dominerer på universiteter: "Det er et problem, at så mange drenge bliver forbigået"

*Rettet 8/3 kl 13:55: Tidligere stod der, at sommeroptaget 2023 på universiteterne bestod af 57 procent kvinder. Det er der ikke korrekt, tallet er 52,8 procent, som det fremgår af figuren i artiklen.
Kvinder fylder stadigt mere end mænd i aulaer, læsesale og klasselokaler rundt på de danske videregående uddannelser.
Helt præcist viser de seneste tal, at mænd kun udgør 43 procent af de 61.384 optagne på en uddannelse i 2023, mens 57 procent er kvinder.
Det betyder, at der sidste år blev optaget godt 8.500 flere kvinder end mænd på de danske universiteter og videregående uddannelser.
Ifølge Dansk Erhverv er det et problem, uanset hvilket køn, der er i overtal. Det betyder nemlig, at potentielt talent bliver spildt, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Stine Pilegaard Jespersen.
"Det er et problem, at så mange drenge bliver forbigået, og at deres potentiale ikke forløses," siger hun.
I september 2023 udgav Dansk Erhverv analysen "Kønsforskellen stiger på universiteterne," der også har fokus på kønsbalancerne.
Den viser blandt andet, at hver anden kvinde havde et snit på over 9 i gymnasiet. Det var kun tilfældet for hver tredje mandlige studerende.
Det har betydning for, hvor mange videregående uddannelser en gennemsnitlig kvindelig student og en gennemsnitlig mandlig student har adgang til.
Måske er det måden vi underviser på eller prøveformerne, der appellerer mere til pigerne end til drengene
Stine Pilegaard Jespersen
Underdirektør, Dansk Erhverv
De store uddannelser er skæve
Ifølge de nyeste tal for sommeroptaget i 2023 er der en overvægt af kvinder på universiteter med 52,8* procent af optaget.
Der er også en stor overvægt af kvinder på professionsuddannelserne. Her udgør kvinder 71 procent af optaget. På erhvervsakademierne er mænd i overtal. De udgør 54 procent.
På landets 19 største uddannelser er der over 60 procent af det ene køn repræsenteret, viser en optælling baseret på Uddannelses- og forskningsministeriets tal, Altinget har lavet.
Det er uddannelser som Erhvervsøkonomi på CBS med 760 optagne, heraf 65 procent mænd og Medicin i København (650 optagne, 71 procent kvinder) og Medicin i Aarhus (603 optagne, 67 procent kvinder).
Derfor foreslår erhvervsorganisationen, at der nedsættes en kønskommission for hele uddannelsessystemet til at udbore, hvad der skaber skævhederne. En af faktorerne er blandt andet, at kvindelige studerende får højere karakterer:
"Det er svært at pege på, hvad der er på spil. Måske er det måden vi underviser på eller prøveformerne, der appellerer mere til pigerne end til drengene," siger Stine Pilegaard Jespersen.
Forskellene i karakter kan ses allerede i grundskolen. De betyder i sidste ende, at en gennemsnitlig mandlig student, der færdiggør gymnasiet kan vælge 65 færre uddannelser end den gennemsnitlige kvindelige studerende, siger Stine Pilegaard Jespersen.
IT-Universiteter har tiltrukket flere kvinder
Stine Pilegaard Jespersen ser en klar sammenhæng mellem hvilke områder, det danske arbejdsmarked har en mangel på hænder og hvor der er de største kønsuligheder i uddannelserne.
Et eksempel herpå er de tekniske uddannelser og it-uddannelserne, hvor erhvervsorganisationer i årevis har påpeget en mangel på hænder. Her er mænd dog i overtal.
IT-Universitetet i København har arbejdet målrettet med at hæve optagetallene for kvinder siden 2015.
Ifølge rektor Per Bruun Brockhoff har universitetet et fokus på at komme i tæt kontakt med potentielle kvindelige studerende tidligt. Det drejer sig om gymnasiebesøg, praktik på studiet, IT-Camp for kvindelige gymnaiseelever og en række andre initiativer.
"Vores tiltag har haft god effekt. Vi har øget andelen af ansøgere med 93 pct. siden, at vi gik i gang i 2015. Vi har øget andelen af optagne kvinder på vores bacheloruddannelser fra 25 procent i 2015 til 40 procent i 2023," skriver han i en mail til Altinget.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning

















