Aalborg Universitet er det bedste universitet indenfor ingeniørvidenskab i Europa og det fjerdebedste i verden ifølge listen over verdens bedste universiteter, som U.S. News & World Report netop har offentliggjort.
Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Rektor ved Aalborg Universitet Per Michael Johansen glæder sig over, at Aalborg Universitet er sprunget fra en plads som nummer 18 i 2016 til en fjerdeplads i 2018.
"Lidt ubeskedent og ikke særlig nordjysk så er vi bare blandt de bedste i verden på dette felt; vi har nogle superstærke forskningsmiljøer, stærke samarbejdspartnere og en unik undervisningsmodel, der tager udgangspunkt i løsningen af virkelige problemer," udtaler han.
Per Michael Johansen peger blandt andet på, at forskningen i høj grad bidrager til at løse FN’s 17 verdensmål, der blandt andet vedrører bæredygtig energi, og i kraft af dette placerer virksomheder fra hele verden medarbejdere på universitetet og styrker samarbejdet med erhvervslivet.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
















