Grønne aktører: For længe har biodiversitetskrisen stået i skyggen. Det skal den nye regering ændre på

Sidste prioritet

Men Danmark er et af verdens mest intensivt opdyrkede og udnyttede lande. Manglen på vild, beskyttet natur er den vigtigste årsag til, at næsten 3.000 danske dyre-, plante- og svampearter er truet.

Ifølge FN's biodiversitetskonvention og EU's biodiversitetsstrategi skal 30 procent af land og hav gøres til beskyttet natur, heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet natur, hvor mennesker påvirker mindst muligt.

Danmark har lige nu under to procent strengt beskyttet natur. Når vi tager arealer ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart, sprøjteforbud eller reduceret svineproduktion bør vi samtidigt sikre, at arealerne bliver til reelt beskyttet natur.

Klimaloven har flyttet politik fra symbolik til styring. Biodiversiteten fortjener og behøver samme alvor.

Se afsendere i faktaboks

Danmark mangler natur, men vi mangler også samlet styring af naturpolitikken. Indsatsen er spredt på mange myndigheder, forældede love og tvetydige støtteordninger. Resultatet er, at biodiversitet bliver overtrumfet og kompromitteret af andre hensyn.

Biodiversiteten er i fortsat tilbagegang, fordi den aldrig er blevet prioriteret helhjertet i Danmark. Selv i ny lovgivning, der startede med biodiversitet som en høj prioritet, tager andre interesser over.

Det seneste eksempel er den grønne trepart. Aftalen indeholder 250.000 hektar ny skov, men de 150.000 hektar skal producere energitræ og tømmer, og selv de 100.000 hektar urørt skov skal placeres og plantes, så de tilbageholder flest næringsstoffer og optager mest CO2, mens biodiversiteten i skoven kommer ind som sidste prioritet.

Et andet eksempel er, da Danmark omsider fik nationalparker, men biodiversiteten blev så udvandet af andre hensyn, at politikerne måtte begynde forfra med naturnationalparker.

Nu bliver også naturnationalparkernes biodiversitet kompromitteret af andre hensyn, bureaukratisk lovgivning og politiske studehandler: Parkerne er forsinkede og for små med for få arter af store planteædere i for lave tætheder, okser uden reproduktion og horn, få eller ingen store rovdyr, ingen ådsler med videre.

Fra symbolik til styring

Der er hårdt brug for en biodiversitetslov til at styre naturindsatsen. Biodiversitetsrådet anbefaler, at en biodiversitetslov bliver en retligt forpligtende og målsættende rammelov med langsigtede, bindende mål frem mod 2050.

Loven skal have entydigt fokus på biodiversitet, sikre en mere sammenhængende, langsigtet og forskningsbaseret indsats og målene skal sikres af detaljeret følgelovgivning.

Verdens Skoves forslag er helt på samme linje: Biodiversitetsloven skal opbygges som klimaloven med kvantificerbare, femårige delmål, årlige, fagligt uafhængige vurderinger og handlepligt, hvis kursen ikke er god nok.

En stærk biodiversitetslov kan med andre ord blive et samlingspunkt for en ny regering i et folketing, der synes mere splittet end nogensinde.

Se afsendere i faktaboks

Klimaloven har flyttet politik fra symbolik til styring. Biodiversiteten fortjener og behøver samme alvor.

Det andet, loven bør indeholde, er klare nationale mål med udgangspunkt i Danmarks internationale forpligtelser.

Tredive procent beskyttet natur er mindstemålet for, hvad der skønnes nødvendigt for at stoppe tabet af biodiversitet. Og ifølge Biodiversitetsrådet er der hverken stærke biodiversitetsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for, at Danmark skal opfylde mindre end andre lande.

Biodiversitetsloven skal derfor fastlægge en tidsplan for 30 procent beskyttet natur, og hvoraf mindst en tredjedel (ti procent) er strengt beskyttet natur både på land og til havs.

Samtidig bør loven indeholde bindende mål for naturgenopretning, så ødelagte økosystemer ikke blot registreres, men forbedres.

De internationale mål handler ikke kun om udpegning, men om effektiv forvaltning, sammenhæng, genopretning og kvalitet.

Fokus på naturkvalitet

Det tredje, loven bør indeholde, er et stærkt fokus på naturkvalitet. Alt for lidt af Danmarks natur er reelt beskyttet på en måde, der gavner biodiversiteten.

Det er ikke nok at indtegne områder på kort, hvis de fortsat præges af intensiv drift, dræning, bundslæbende fiskeri eller anden belastning. Hidtil er for eksempel motorveje, tankstationer, golfbaner og hvedemarker blevet medregnet i Danmarks opgørelser af beskyttet natur.

Beskyttelsen skal i stedet følge internationale standarder, herunder IUCN's kategorier for beskyttet og strengt beskyttet natur.

Modstanderne vil indvende, at en ambitiøs biodiversitetslov bliver for dyr eller for indgribende. Men det er et kortsigtet argument.

Se afsendere i faktaboks

Nye og eksisterende naturområder skal kontinuerligt løftes til højere beskyttelsesniveauer gennem naturgenopretning og bedre forvaltning. Det er den såkaldte trappemodel, som med tidsberammede forbedringer for både areal og naturkvalitet fortjener anvendelse.

Det fjerde, loven bør indeholde, er en reel reformkraft. En biodiversitetslov nytter ikke, hvis anden lovgivning fortsætter med at modarbejde dens formål.

Loven bør ledsages af følgelovgivning og et eftersyn af love og tilskud, som modvirker biodiversiteten. Det gælder blandt andet skovforvaltning, landbrugsstøtte, havforvaltning og incitamenter, der holder naturarealer fanget i produktion.

Hvis biodiversiteten skal have en chance, må politikerne turde flytte jord, penge og prioriteringer.

Danmark har medansvar

Det femte, loven bør indeholde, er internationalt ansvar. Biodiversitetskrisen er global, og Danmark har et medansvar for at løse den.

Dels fordi vores forbrug og import lægger pres på natur andre steder i verden, dels fordi rigere lande i biodiversitetskonventionen har lovet støtte til at beskytte høj biodiversitet i fattigere lande.

Derfor skal en dansk biodiversitetslov forholde sig til vores globale økologiske fodaftryk, import, der forårsager afskovning og naturødelæggelse, samt Danmarks bidrag til international naturbeskyttelse.

Modstanderne vil indvende, at en ambitiøs biodiversitetslov bliver for dyr eller for indgribende. Men det er et kortsigtet argument.

En biodiversitetslov er en langsigtet investering i biodiversitet som en livskvalitet og verdensarv og de økosystemtjenester, der følger med vild natur.

Ifølge EU giver hver euro investeret i naturgenopretning et afkast på mindst otte euro i form af økosystemtjenester som klimaforbedring, renere fersk-, hav- og grundvand, turisme, kontrol af oversvømmelser med mere.

En ambitiøs lov

Over 20 grønne organisationer støtter kravet om en ambitiøs biodiversitetslov. Den afgående regering havde lovet en biodiversitetslov, men svigtede.

Heldigvis har syv partier fra begge sider af det politiske spektrum under valgkampen fornyet deres løfte om en biodiversitetslov med mindst ti procent strengt beskyttet natur, fire af partierne har også lovet i alt 30 procent beskyttet natur, mens et ottende parti lovede mindst 20 procent beskyttet natur i alt.

En stærk biodiversitetslov kan med andre ord blive et samlingspunkt for en ny regering i et folketing, der synes mere splittet end nogensinde.

Her er en mulighed for at udvise politisk handlekraft ved at sikre den vilde natur, der er en internationalt bunden opgave.

Den vilde natur har desuden støtte hos et solidt flertal af befolkningen ifølge to nye undersøgelser fra et hold af forskere og et konsulentfirma.

Vil den nye regering også tilsidesætte en biodiversitetslov eller tværtimod samle flertal og ressourcer til at give biodiversitet videre til kommende generationer?