De nationale omsættelige kvoter dur ikke. Det har vi sagt hele tiden, så det skind kommer der ikke noget ud af.

Torben Hansen (S)
Miljøordfører

I dag, fredag, præsenterer miljøminister Ida Auken (SF) vandplanerne. Hermed bliver der om ikke sat punktum så dog et semikolon for en proces, som begyndte, da VK-regeringen 30. april 2009 fremlagde udspillet til Grøn Vækst.

Dengang hed miljøministeren Troels Lund Poulsen (V). Hans mål var at reducere kvælstofudvaskningen med 19.000 ton om året, og midlet til at nå en stor del af målet var et system med omsættelige kvælstofkvoter.

"Det skal give landmanden et incitament til en mere grøn adfærd og sikre, at vi får mest miljø for pengene," sagde Lund Poulsen om kvotesystemet.

Siden er der løbet meget vand i gennem åen og resten af de 23 vandoplande. Ida Aukens vandplaner indeholder således i første omgang kun krav om reduktion af 9.000 kvælstof. Hvordan de resterende 10.000 ton kvælstof kan nås, undersøges i øjeblikket af et Kvælstofudvalg, og senere skal også regeringens Natur- og Landbrugskommission se på sagen - men ikke meget tyder på, at de omsættelige kvoter nogensinde bliver til virkelighed.

Den gamle alliance mellem DN og landbruget
I denne uge proklamerede Danmarks Naturfredningsforening således, at man burde droppe kvoterne og i stedet satse på at tage jord ud af drift. Det ville være langt billigere og mere effektivt, lød det fra foreningen, som dermed var på linje med Landbrug & Fødevarer, der, siden Grøn Vækst blev præsenteret, igen og igen og igen har talt for at erstatte generel regulering med målrettede virkemidler.