ALT: Vores grundvand fortjener bedre end et mangelfuldt lovforslag

DEBAT: Lovforslag skal forbyde brug af sprøjtegifte i områder tæt på vandboringer. Det er et museskridt på vejen til, hvad borgere og drikkevand har brug for, skriver naturordfører Susanne Zimmer (ALT).

Af Susanne Zimmer (ALT)
Naturordfører

For mig er det indlysende. Selvfølgelig skal vi ikke bruge pesticider og andre kemikalier i nærheden af der, hvor vi pumper drikkevand op.

Det ville partierne i pesticidaftalen ikke være med til at forbyde, og derfor var vi i Alternativet ikke med til forhandlingerne om et tillæg til aftalen i starten af i år.

Men nu sker alligevel lidt på den sag, som vi har kæmpet for i årevis.

Forslaget, som vi i Folketinget er i gang med at behandle, betyder, at kommunerne får en obligatorisk pligt til at vurdere og indberette, hvorvidt de "boringsnære beskyttelsesområder" er tilfredsstillende beskyttet mod "fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider".

Sådan nogle arealer udgør cirka en halv til en hel procent af Danmarks areal.

Forbud gælder først fra 2022
Det lyder jo sådan set fremragende. Udfordringen er så bare, at forbuddet reelt først gælder fra 2022. I de mellemliggende år skal kommunerne se på, om de selv kan lave aftaler med landmændene, der ejer områderne ved vandboringerne.

Glansen over lovforslaget falmer lidt mere, når man så tager ind i regnestykket, at det faktisk ikke kun er omkring vandboringerne, at pesticider og kemikalier kan finde vej til vores drikkevand.

Eksperter peger på, at det "grundvandsdannende opland" er mindst lige så vigtigt. Det dækker i alt omkring 10 til 20 procent af Danmarks areal, der ikke er dækket af det kommende forbud. Reelt set er der altså brug for en beskyttelse i en helt anden størrelsesorden.

Vi må også lige runde kompensationen til de landmænd, der ikke længere må bruge sprøjtegifte. For den ender nemlig hos dig, mig og alle andre vandkunder. Det går stik i mod Alternativets princip om, at forureneren betaler.

Det er ikke en hetz mod landmændene, men derimod et generelt princip, der gælder i forhold til alt miljøsvineri. For hvorfor er det os kunder, der skal pålægges ekstraudgifter, fordi firmaer eller producenter hælder kemikalier ud i naturen?

Ræs til målet fremfor at tage museskridt
Vi skal have et forbud mod sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder, der træder i kraft med det samme. Vi bør også se på en meget bredere og bedre beskyttelse.

På sigt skal vi selvfølgelig arbejde mod 100 procent økologisk landbrug, så pesticider fra landbruget i drikkevandet slet ikke vil være en udfordring i fremtiden. Men det er ikke kun landbruget, der kræver vores opmærksomhed.

For eksempel er Banedanmark den offentlige organisation med det suverænt højeste forbrug af sprøjtegiften Roundup, og det er heller ikke holdbart.

Så ja, vi er på vej mod at beskytte vores drikkevand bedre. Men vi tager nogle bittesmå museskridt derhen, når vi faktisk burde ræse om at komme i mål.

Følg L 31 Lov om vandforsyning m
(Miljø- og Fødevareministeriet)

5/12
2019
5/12
2019
3/12
2019
25/10
2019
25/10
2019
25/11
2019
24/10
2019
3/10
2019

Forrige artikel Miljøorganisation: De skal ikke tage skraldet for os i Asien Miljøorganisation: De skal ikke tage skraldet for os i Asien Næste artikel Miljøtekniker: Vandløbene er en solstrå­lehistorie i tragedien om den kriseramte natur Miljøtekniker: Vandløbene er en solstrå­lehistorie i tragedien om den kriseramte natur
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.