Alternativet: Økologien skal have politisk hjælp

Af Christian Poll (ALT)
Miljø- og landbrugsordfører

I sidste uge fik vi en glædelig nyhed:

Dansk landbrug står i år over for den største omlægning til økologi siden slutningen af 1990’erne. 1028 landmænd har i år søgt om støtte til økologisk omlægning eller udvidelse af deres økologiske areal. Det er især den stigende efterspørgsel efter økologiske varer, der får landmændene til at ville omlægge.

Bedre afsætning i økologien
Vi forbrugere kan nemlig næsten ikke få nok. De økologiske landmænd har i dag en langt bedre afsætning end de konventionelle. Deres produktion er bedre for vores natur, vores drikkevand, for biodiversiteten og for dyrevelfærd. Erhvervets store organisation Landbrug & Fødevarer glæder sig også over udviklingen. Regeringen glæder sig, og miljø- og fødevareministeren siger, at økologien i Danmark skal drives frem på markedsvilkår.

Den nødvendige omdefinering af dansk landbrug, vi har brug for, kræver, at vi kaster alt op i luften. Det vil ikke ske af sig selv i en markedsdrevet proces.

Christian Poll
Miljø- og landbrugsordfører for Alternativet

Når så mange nu vil lægge om "af sig selv", er det selvfølgelig overordentligt positivt.

Men der er brug for langt mere end det. For det første er der brug for nye politiske rammer, ideer og incitamentsstrukturer der kan understøtte omlægningen til 100 procent økologi.

For det andet er der brug for en gradvis videreudvikling af økologibegrebet. Økologien skal være endnu mere klima-, natur- og miljømæssigt bæredygtig og endnu bedre for dyrevelfærden. I fremtiden skal vi have løst økologiens problemer inden for blandt andet fosfor i landbrugsjorden og klimabelastning.

Økologien anno 2016 skal være det minimum, vi arbejder videre med, og det skal fungere som basiskrav til landbruget. De barrierer, der i dag står i vejen for en 100 procent bæredygtig økologisk produktion, skal fjernes. Vi skal arbejde for, at monokulturen i det danske landbrug nedtones og erstattes med en større afgrødediversitet.

Økologi er en schweizerkniv
Økologiens klimabelastning er noget, vi som fortalere for økologien bliver nødt til at forholde os reflekteret til. I sidste uge var Bjørn Lomborg ude med riven og mente, at økologi skader mere, end det gavner. Tænketanken Concito har også tidligere turneret med dette synspunkt, som jeg derfor vil bruge lidt tid på her.

For i Alternativet forholder vi os ikke dogmatisk til økologi som et vidundermiddel. Økologien er en schweizerkniv, der altså skal være fundamentet for en total gentænkning af det danske landbrug. Og det kræver politiske beslutninger, ideer og rammevilkår. Den nødvendige omdefinering af dansk landbrug, vi har brug for, kræver, at vi kaster alt op i luften. Det vil ikke ske af sig selv i en markedsdrevet proces.

Bøf til bøf
Lomborg med flere har i og for sig delvist ret i, at økologien, som vi kender den i dag i en snæver 1:1 sammenligning og uden sekundære effekter, ikke er bedre for klimaet end det konventionelle landbrug. Kilo til kilo mel, bøf til bøf – hvis alt andet er lige.

Men alt andet er ikke lige. Økologiske sædskifter slider mindre på jorden end de konventionelle, og der er større potentiale for at lagre kulstof i jorden i økologien. Vi kan også udnytte den grønne biomasse herhjemme til foder og dermed på sigt helt undgå at importere proteinfoder fra Latinamerika – en af de helt store klimasyndere.

Om ti år kommer de første el-traktorer måske på markedet, og det større energiforbrug, økologien har til bearbejdning i marken, bliver derved mindre klimabelastende.

Derudover skal animalske produkter produceret økologisk være dyrere, og vi vil derfor forbruge mindre af dem. For os står omlægningen til 100 procent økologi ikke alene – den hænger tæt sammen med en langt mindre animalsk produktion end i dag.

Landbrugets størrelse og struktur
For os betyder 100 procent økologi også en ændring af landbrugets størrelse og struktur. Problemerne i landbruget er i dag blandt andet, at fødevaresystemerne er alt for ensrettede, mens magten er koncentreret på et lille antal aktører, der producerer for meget kød.

Hvis vi ikke gentænker landbrugets strukturer, vil de mulige klimagasreduktioner kun bestå af yderligere optimeringer af en i forvejen meget effektiviseret branche. Det vil ikke kunne gøre det i sig selv, da vi står over for ret skrappe EU-reduktionskrav, vi skal leve op til inden 2030 blandt andet inden for landbruget.

For os betyder 100 procent økologi også en transformation af landmandens rolle fra et ensidigt fokus på fødevareproduktion til en mangfoldighed af roller, der gavner det danske samfund bredt. Landbruget kan for eksempel også indeholde terapihaver for stressramte, bosteder til socialt udsatte og integration af flygtninge. Landmanden skal måske i fremtiden ikke kun levere fødevarer, men forske og undervise i bæredygtig omgang med klodens ressourcer.

Tilliden til landbruget skal genoprettes
For os betyder 100 procent økologi en langt mindre afstand mellem producenter og forbrugere i landbruget. Både fysisk og mentalt. Vi vil kultivere en følelse af ejerskab over landbruget og den danske landbrugsjord hos forbrugerne med landmanden som forvalter af vores fælles jord.

Vi vil genoprette tilliden til landbruget og bygge bro mellem landbruget og resten af samfundet. Vi vil skabe et erhverv, som kan imødekomme fremtidens udfordringer og muligheder. Derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til at gøre op med den dogmatiske krig mellem konventionelle og økologiske landmænd – mellem landbrug og bybefolkning.

Og derfor er der brug for politiske initiativer, ideer og rammer, der understøtter omlægningen til en ny og dynamisk form for økologi. Kun sådan fremtidssikrer vi et udsat erhverv.