Altinget.dk og dknyt køber bladet "Kommunen"
"Kommunen" markerer i år sit 50 års jubilæum, idet dagbladet Information startede nicheavisen til den kommunale verden tilbage i 1958. Bladet fik i 1969 journalist Erik Malling-Jensen som redaktør. Han overtog udgivelsen i 1976,
Erik Malling-Jensen er 68 år og ønsker i forbindelse med ejerskiftet 1. januar at trappe lidt ned - men også kun lidt: Han fortsætter som medarbejder hos de nye udgivere, og vil fortsat være medudgiver af Kommunal Aarbog fra forlagshuset i Auning på Djursland.
Erik Malling-Jensen er glad for generationsskiftet:
"Jeg har gennem nogen tid planlagt ejerskiftet, og har i den forbindelse været i dialog med de nye udgivere. Jeg har stor tillid til, at de kan videreføre den redaktionelle linje, der har fokus på det kommunale selvstyre som et centralt element i Danmarks folkestyre."
<img align="left" src="@nyimg=4100@" /><br>
<i>Mens Altinget.dk forestår salg og kundepleje fra sine kontorer på Gammel Strand midt i København, samles de redaktionelle tråde hos dknyt i Svaneke på Bornholm, hvis vartegn er Jørn Utzons vandtårn.</i><p />
De to nye ejere, Altinget.dks udgiver, journalist Rasmus Nielsen (48), København, og dknyts udgiver, journalist Claus Theilgaard (44), Svaneke, har begge fra deres hidtidige løbebane en omfattende viden om kommunale forhold. De oplyser, at salget ingen virkning får for de nuværende abonnenter.
"Vi vil videreføre den redaktionelle linje og på længere sigt langsomt udvikle det redaktionelle indhold i et forsøg på at øge oplaget med nye læsergrupper. Vi vil også udbygge synergien med den trykte avis og internettets muligheder."
Ny daglig redaktør for "Kommunen" bliver netop Claus Theilgaard, der vil samle de redaktionelle tråde i sine lokaler i Svaneke på Bornholm. Altinget.dk får bl.a. ansvar for abonnementssalg og administration fra sine lokaler på Gammel Strand i København.
De nye udgivere begrunder deres engagement i en trykt avis:
"Det kan forekomme paradoksalt, at to netaviser køber en trykt avis - og dog: Det er måske netop indlysende. Onlinemedier har i dag økonomisk og redaktionel styrke til at gå ind på print-markedet. Og naturligvis har en gammel, trykt nicheavis som "Kommunen" en anseelse, som vi gerne vil værne om og forhåbentligt udbygge. Selv om omnibusaviser udfases over hele verden, så tror vi på, at nicheaviser fortsat har en fremtid i trykt form. Altinget.dk og dknyt supplerer hinanden godt: Medierne har en solid økonomi og vækst og er omtrent lige gamle. Begge udgives på et neutralt, uvildigt journalistisk grundlag, og begge har redaktioner på Christiansborg, der udsender netaviser i abonnementsform," siger Rasmus Nielsen og Claus Theilgaard.
Indsigt
Jens Ejbye Schmidt61 år20. maj
Institutleder, professor Institut for Grøn teknologi , Syddansk Universitet
Simon Kollerup40 år20. maj
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Erik Christiansen46 år20. maj
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den begynde med dette vigtige forbud
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri












