Beboere tabte vindmøllesag

DOM: Beboerforening tabte sag om kæmpevindmøller ved Kyndby Huse på Hornsherred. Højesteret stadfæstede landsretsdom fra 2007.
Boboerne ved Kyndby Huse tabte retssagen om kæmpevindmøller.
Boboerne ved Kyndby Huse tabte retssagen om kæmpevindmøller.
Kristian Aaskov Nielsen

Ved Kyndby Huse på Hornsherred har man i flere år kæmpet mod Dong Energys opsætning af to kæmpevindmøller på 150 meter. Kampen nåede i denne uge sin afslutning med en dom i Højesteret, hvor Naturklagenævnet fik medhold. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Naturklagenævnet var anklaget af Kyndby Huse-beboerne for mangelfuld sagsbehandling af Dong Energys ansøgning om at sætte de to test-møller op. Østre Landsret frikendte Naturklagenævnet i 2007, og i mandags gjorde Højesteret det samme.

Per Overbeck er advokat for de 32 beboer. Han mener, det kan få betydning for kommende naboer for kæmpevindmøller.

"Det er en ganske alvorlig dom, vi har fået i dag. Ikke bare for mine klienter, men for miljø- og naturbeskyttelsen i hele landet. Højesteret har ikke været enige med os i, at miljøreglerne skulle være overholdt bedre. Så dommen kommer til at betyde meget for naboerne til kommende vindmølleprojekter," siger Per Overbeck til Frederiksborg Amts Avis.

Det er første gang, at Højesteret behandler sådan en sag. Per Overbeck vurderer, at dommen vil gøre det lettere at få tilladelse til at rejse meget høje vindmøller i Danmark.

0:000:00