Debat

Biolog: Biodiversitetsrådets tavshed truer millioner af trækfugle

Biodiversitetsrådet bør komme på banen og fremlægge sin uafhængige bedømmelse af forslaget til jagttidsbekendtgørelsen, som truer millioner af trækfugle, skriver Søren Wium-Andersen. 

Selvom den nye jagttidsbekendtgørelse indstiller jagten på edderfugle i 17 fuglebeskyttelsesområder i en
toårig periode, stopper det ikke de jagtlige forstyrrelser, mener biolog.
Selvom den nye jagttidsbekendtgørelse indstiller jagten på edderfugle i 17 fuglebeskyttelsesområder i en toårig periode, stopper det ikke de jagtlige forstyrrelser, mener biolog.
Søren Wium-Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er behov for, at det nye biodiversitetsråd kommer på banen for at beskytte de marine fuglebeskyttelsesområder ved at fremlægge en helhedsplan til beskyttelse af de millioner af trækfugle, der hvert år kan ses i de danske farvande.

For selvom den vigende bestand af edderfugle nu er blevet fredet i 17 marine fuglebeskyttelsesområder, hvilket fremgår af den nye jagttidsbekendtgørelse, synes det at være et forsøg på at redde jægernes skadelige havjagt fra motorbåde.

For havjagten fra motorbåde vil fortsætte på de fortsat jagtbare arter, hvilket vil bortjage også de fredede arter fra områderne, mens jagten pågår.

Tager ikke hensyn til internationale forpligtelser

Den nye bekendtgørelse tager heller ikke de forventede hensyn hverken til den af EU-fremlagte biodiversitetsstrategi for 2030, den fremlagte EU-naturgenopretningslov, FN's verdensmål eller aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle, (Aewa), som Danmark tiltrådte i 1998.

Det undrer mig, at det nye biodiversitetsråd tilsyneladende ikke har været på banen i denne sag. For i rådet findes den ekspertise, det er vigtigt at trække på, når der skal behandles sager, der omhandler internationale forpligtelser.

For de danske havområder ligger på trækfuglenes hovedvej. Hvert år overvintrer og passerer millioner af trækfugle de danske havområder, som derfor er kritiske for deres overlevelse.

Såvel i FN's verdensmål som fra EU er der fremsat ønsker om, at trækkende og overvintrende fugle beskyttes bedre, hvilket også er Aewas formål.

Forholdene forbedres ikke

Det er naturligvis positivt, at jagten på edderfugle indstilles i de 17 fuglebeskyttelsesområder i en toårig periode, men det stopper ikke de jagtlige forstyrrelser fra de cirka 2.000 danske hobbyjægere, der fra motorbåde skød cirka 22.000 edderfugle fra den 1. september til den 31. januar i jagtsæsonen 2020/2021.

Jægerne vil fortsætte deres motorbådsjagt på de øvrige arter i fuglebeskyttelsesområderne. Et så kraftigt jagttryk resulterer naturligvis i, at forholdene for alle arter forringes i meget betydelig grad

Søren Wium-Andersen, biolog

For jægerne vil fortsætte deres motorbådsjagt på de øvrige arter i fuglebeskyttelsesområderne. Et så kraftigt jagttryk resulterer naturligvis i, at forholdene for alle arter forringes i meget betydelig grad.

Så set fra fuglenes- og et biodiversitetssynspunkt er de udlagte danske fuglebeskyttelsesområder derfor fortsat blot skraveringer på et kort.

De sikrer på ingen måde, at forholdene for bestandene forbedres og at antallet af fugle øges, hvilket var baggrunden for at udlægge mere end 22.600 kvadratkilometer havområder som fuglebeskyttelsesområder.

Danmark indberettede i 2019 til EU, at for 20 arter af overvintrende vandfugle er påvirkningen fra jagt på bestandsstørrelsen høj eller middel, mens 13 arter er negativt påvirket af fiskeri. For edderfuglens vedkommende nævnes det direkte, at arten har været i tilbagegang siden 1980.

Rådene skal frem i lyset

Tilsyneladende har miljøminister Lea Wermelin (S) kun fået en rådgivning fra Vildtforvaltningsrådet (VFR), der er befolket af interesseorganisationer uden det store detaljerede kendskab til de internationale konventioner på området.

Jægerforbundet er positive overfor VFR's indstilling i håbet om, at de med en toårig jagtfredning sikrer "edderfuglenes kerneområder". Det undrer mig, at andre kerneområder for edderfuglene som Jammerlandsbugten tilsyneladende ikke er blevet inddraget i diskussionerne.

For bugten har rummet mere end 27 procent af de nordeuropæiske vinterbestande af edderfugle og burde derfor allerede have været udpeget som et fuglebeskyttelsesområde.

Hvorfor har biodiversitetsrådet tilsyneladende været tavs i denne sag?

Søren Wium-Andersen, biolog

Ingen har taget disse forhold op i de høringssvar, der er indkommet til bekendtgørelsen. Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening  (DN) eller Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der begge sidder i VFR.

Måske ikke uventet, fordi disse organisationer har været langsomme i optrækket, når der har været tale om at beskytte jagtbare arter, der er i tilbagegang.

Men hvad jeg finder mest ejendommeligt, er, at det nye biodiversitetsråd ikke har fremlagt deres uafhængige bedømmelse af forslaget til jagttidsbekendtgørelsen.

Biodiversitetsrådet bør oplyse rådene, som de har givet til ministeren i denne sag. For i rådets kommissorium kan man læse "biodiversitetsrådets arbejde skal ske under fuld hensyntagen til internationale juridiske og politiske forpligtelser i EU, FN og regionale konventioner, på natur- og biodiversitetsområdet".

Den nye jagttidsbekendtgørelse passer hverken ind i FN's verdensmål eller i EU's forslag til biodiversitetsstrategien for 2030. Det er svært at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening eller Dansk Ornitologisk Forening ikke bedre taler naturens sag i VFR.

Men netop derfor havde jeg en klar forventning om, at biodiversitetsrådet effektivt og fagligt ville forbedre den nærmest helt fraværende overordnede naturbeskyttelse i de mere end 22.600 kvadratkilometer udlagte, marine og danske EU- fuglebeskyttelsesområder.

Hvorfor har biodiversitetsrådet tilsyneladende været tavs i denne sag?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Wium-Andersen

Biolog
cand.scient. (Københavns Uni.)