Debat

WWF: Globale forhandlinger om biodiversitet kan efterlade 'Naturens Parisaftale' på perronen

I de kommende dage forhandler hele verden om en kommende biodiversitetsaftale under FN. Selvom Danmark lægger an til et ambitiøst miljødiplomati, er der desværre grund til bekymring, skriver Bo Øksnebjerg.

Naturens mange økosystemer ét af vores stærkeste våben i kampen mod klimaforandringer, mangel på vand og fødevarer, oversvømmelser og meget mere, skriver Bo Øksnebjerg.
Naturens mange økosystemer ét af vores stærkeste våben i kampen mod klimaforandringer, mangel på vand og fødevarer, oversvømmelser og meget mere, skriver Bo Øksnebjerg. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix
Bo Øksnebjerg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I denne uge skal verdens lande forhandle om en kommende biodiversitetsaftale i FN-regi. Igen.

Under første forhandlingsrunde i Genève i marts måtte man nemlig sande, at der var brug for endnu en omgang, inden man senere på året mødes til de endelige forhandlinger i Canada.

Aftalen har potentiale til at blive naturens Parisaftale. En aftale, der kan sætte rammerne for den globale naturgenopretningsindsats frem mod 2030. Men fortsætter det ringe ambitionsniveau fra Genève, må vi sande, at vi efterlader naturen på perronen.

Ros til den danske regering

Den gode nyhed er, at Danmarks udviklingsminister og miljøminister lægger op til et seriøst natur- og miljødiplomati med krav om ambitiøse, globale mål under denne uges forhandlinger i Nairobi, som WWF længe har efterspurgt og arbejdet for.

For nylig kunne man læse i Altinget, at Flemming Møller Mortensen (S) og Lea Wermelin (S) arbejder for en målsætning om globalt at sikre beskyttelse af 30 procent af landjorden og 30 procent af havområderne i 2030.

Lige så positivt er det, at ministrene lægger stor vægt på nødvendigheden af naturbaserede løsninger i den internationale natur- og klimaindsats. Løsninger, der beskytter og genopretter økosystemer, styrker naturens naturlige værn mod blandt andet klimaforandringer og samtidig tager hensyn til den oprindelige befolkning, der lever i og omkring naturområderne.

Skove, vådområder og koralrev er eksempler på nogle af de økosystemer, der kan absorbere store mængder CO2, beskytte omkringliggende samfund mod oversvømmelser og agere hjemsted for tusindvis af fantastiske arter, som vi mennesker alt for længe har fordrevet fra deres levesteder. Naturbaserede løsninger, der genopretter og beskytter disse økosystemer, er altså en win-win for både natur, klima og mennesker. Og ved at investere i naturen løser vi flere kriser på én og samme tid.

Naturen ødelægges med en hastighed, vi aldrig har set før, og selv med en ambitiøs genopretnings- og beskyttelsesindsats vil der være områder og arter, som er væk for evigt.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF

En dobbeltkatastrofe

Klimakrisen uopsættelighed har været velkendt i årevis, og alvoren er langsomt men sikkert ved at gå op for flere og flere af verdens store CO2-udledere. Desværre mangler vi at se samme erkendelse, når det kommer til naturkrisen.

Naturen ødelægges med en hastighed, vi aldrig har set før i historien, og det skyldes menneskelig aktivitet og overforbrug af jordens ressourcer. Vi mister arter og levesteder i et hastigt tempo, og selv med en ambitiøs genopretnings- og beskyttelsesindsats vil der være områder og arter, som er væk for evigt.

Samtidig er naturens mange økosystemer ét af vores stærkeste våben i kampen mod klimaforandringer, mangel på vand og fødevarer, oversvømmelser og meget mere. Derfor vil det også være katastrofalt ikke bare for naturen, men for planten som helhed at lade chancen for en Naturens Parisaftale forpasse.

Grund til bekymring

Trods Danmarks positive udmeldinger er der desværre grund til bekymring for forhandlingerne i Nairobi.

I den seneste version af aftaleteksten for en ny global biodiversitetsramme mangler der klare og ikke mindst målbare mål for, hvordan tilbagegangen af biodiversitet skal vendes inden 2030. Usikkerheden om udfaldet af de kommende forhandlinger er derfor stor.

Naturen skal have plads, fred og lov til at udfolde sig på sine egne præmisser. Men det er ikke nok at beskytte. Vi skal også genoprette.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF

Det er nødvendigt, at vi i 2030 har markant mere natur og har halveret vores fodaftryk fra forbrug og produktion. Og så er ambitiøse mål selvfølgelig ikke nok i sig selv. Der skal leveres på dem, og derfor må aftalen også sikre de nødvendige mekanismer, der holder landene ansvarlige.

Det globale syd bekymrer sig med god grund for finansieringen, og det er afgørende for biodiversitetsindsatsen, at der leveres netop her.  

Rammer for naturgenopretning

Det er et vigtigt skridt på vejen, at Danmark de seneste år er blevet langt mere ambitiøse med hensyn til naturbeskyttelse- og genopretning både nationalt og globalt. Det er afgørende, at hele verden er med, hvis det for alvor skal rykke, og derfor bør Danmark for alvor påtage sig den grønne førertrøje, når det kommer til miljø og natur.

Danmark skal med i klubben af ambitiøse lande, der udøver et aktivt og ambitiøst biodiversitetsdiplomati – i Norden, i EU og i FN. En udnævnelse af en reel natur- og biodiversitetsambassadør vil være et rigtigt skridt på vejen og understrege Danmarks seriøsitet på området.

Vi kender diagnosen, og heldigvis kender vi også behandlingen: Det er bydende nødvendigt, at naturen i højere grad skånes for vores skadelige forbrug og produktion – det gælder både herhjemme og i resten af verden.

Naturen skal med andre ord have plads, fred og lov til at udfolde sig på sine egne præmisser. Men det er ikke nok at beskytte. Vi skal også genoprette.

Den globale biodiversitetsaftale sætter rammerne for naturgenopretningsindsatsen i hele verden frem mod 2030. Det er en fantastisk mulighed for at vende naturtabet og sætte biodiversiteten højt på den globale agenda, men det er ved at være allersidste udkald.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Øksnebjerg

Generalsekretær, WWF
biolog (Københavns Uni. 1997)

Flemming Møller Mortensen

Minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde, MF (S)
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Lea Wermelin

Miljøminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)