Biolog svarer brancheforening: Dansk fiskeri ligner landbrugets husdyrproduktion og bør omlægges

Anne Mette Bæks modargument er imidlertid, at hovedparten af de fisk, der fanges af den danske fiskeflåde, ikke har værdi som spisefisk for mennesker, hvorfor hun mener, at det giver god mening at bruge dem til opfodring af husdyr og lakseopdræt.

Det er imidlertid en sandhed med voldsomt store modifikationer.

"Uegnede" fisk er udemærket menneskeføde

De meget store mængder af småfisk, der landes, udgøres primært af tobis, sperling og brisling, som indenfor fiskerierhvervet samlet går under betegnelserne ”skidtfisk”, ”proteinfisk” eller ”industrifisk”, og som omdannes til fiskemel og fiskeolie, der bruges som kraftfoder til husdyr og burlaks. 

At påstå at disse fisk er uegnede som menneskeføde er ukorrekt. Faktisk ville de være udmærket menneskeføde, vi har bare ikke tradition for at bearbejde og spise dem

Søren Mark Jensen
Biolog

At påstå at disse fisk er uegnede som menneskeføde er ukorrekt. Faktisk ville de være udmærket menneskeføde, vi har bare ikke tradition for at bearbejde og spise dem.

Men det var nu ikke det, der var min hovedpointe. Den er, at når disse småfisk fanges i store mængder, mangler de som et led i havets fødekæder, hvor de er fødegrundlag for bestandene af større fisk og havfugle.

Anne Mette Bæk fremhæver også i sit indlæg med referencer til diverse undersøgelser, at indtagelse af fisk generelt giver et lavere drivhusgasaftryk end indtagelse af kød, og at bundtrawl resulterer i mindre skade på havmiljøet end landbrugets næringsstofbelastning.  

Jeg skal ikke i dette indlæg komme nærmere ind på, om fiskeriet eller landbruget er den største natur- og miljøsynder. Blot kort konstatere, at konsumfisk i dag overvejende stammer fra dambrug og havbrug.

Det anses af mange for dyremishandling og resulterer i store miljøpåvirkninger grundet foderspild og ekskrementer, i et stort forbrug af antibiotikum og kobber, i laks med en sundhedsmæssigt ringe balance mellem omega 3 og omega 6 og i anvendelsen af kemikalier for, at laksene kan få den røde farve, som forbrugerne forventer, og som de vildtlevende laks jo har naturligt.

Mere opmærksomhed på uheldige strukturer

I min optik, som biolog og økolog, er de overordnede strukturer og indretningen af både den konventionelle landbrugsproduktion og fiskerierhvervet således skruet galt sammen.

Dansk landbrug bruger halvdelen af vores fælles danske landskab til at dyrke foderafgrøder som raps, majs, hvede og byg til den industrielle husdyrproduktion. Selvom vi ved, at dette fortrænger og overbelaster vores natur.

Inklusiv vores havområder med kvælstof, og samtidig med at slutprodukterne er usunde og klimabelastende animalske fødevarer, som vi jo efterhånden alle godt ved, bør erstattes med plantebaseret mad.

De uheldige strukturer indenfor dansk landbrug er noget, flere og flere bliver opmærksomme på.

Men det er nok mindre kendt, at de fisk, som fanges af den danske fiskeflåde og bearbejdes i den danske fiskeindustri, helt overvejende - og ligesom vores markafgrøder - anvendes som dyrefoder i den danske husdyrindustri med dens årlige produktion af omtrent 200 millioner husdyr samt som fiskefoder i den store norske lakseindustri.