Professor: Glem ideen om det rene grundvand

Det er vigtigt, at vi påskønner deres arbejde og dermed viser de yngre generationer, at det arbejde, der foregår på vandværkerne, er ekstremt vigtigt for vores kollektive sundhed.

Jeg tror, at vi bliver nødt til at rense for flere og mere komplekse stoffer med mere avancerede metoder, hvis vi også skal have rent vand i fremtiden.

Langt de fleste større vandværker konstaterer allerede pesticider i vandet i et eller andet omfang og overvejer derfor, om de bliver nødt til at etablere rensning for at kunne sikre forsyningssikkerheden.

Svækket selvforståelse

Det gør selvfølgelig ondt på vores selvforståelse, fordi det svækker fortællingen om den danske vandsektor som et unikum. Men realiteten er måske i virkeligheden, at vi ikke helt har det her uforurenede grundvand i Danmark mere. Og så må vi jo så finde ud af, hvad vi så gør herfra.

Jeg vil på ingen måde tale for, at man bare skal forurene, og det er afgørende, at vi prøver at beskytte grundvandet bedst muligt. Man må jo bare sige, at det har man jo sådan set forsøgt på de sidste 30-40 år, og det er jo så det, vi ser resultatet af i dag.

Lad os forestille os, at vi kunne trække en membran henover de områder, hvor grundvandet bliver dannet i dag, så vi kunne garantere, at nu kommer der ikke nogle farlige stoffer ned til grundvandet.

Avanceret rensning af drikkevandet er en tabersag i dagens Danmark.

Hans-Jørgen Albrechtsen
Professor, DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi

Selv i det scenarie tager det i hvert fald 30 år, før det regnvand, der lander på jorden i morgen, bliver til grundvand. Så det vil tage en hel generation, fra vi freder grundvandet og forbyder al kemi i de relevante områder, til vi genererer rent grundvand.

Jeg siger ikke, at vi ikke skal gå videre med grundvandsparkerne og andre præventive tiltag. Men vi skal bare gøre os klart, at der kan gå 30 eller 50 år, før vi får gevinsten fra vores tiltag.

Den nødvendige rensning

I det perspektiv er det et stort problem, at ingen politikere i dag vil tale om vandrensning. Avanceret rensning af drikkevandet er en tabersag i dagens Danmark. Det bliver set som et udtryk for, at man har givet op, og at man allerede har bevæget sig så langt ud ad glidebanen, og at det er umuligt at komme tilbage igen.

Logikken er her, at når først vi accepterer avanceret rensning af vandet, så er alle andre tiltag ligegyldige. At vi åbner en Pandoras æske, som gør, at al miljøregulering på vandområdet forsvinder, og at kemifabrikkerne får frit spil.

Og den retorik skygger for, at vi faktisk står med et problem i dag, som vi er nødt til at gøre noget ved, hvis vi skal sikre godt drikkevand til forbrugerne.

Jeg tror, at mange danskere hellere vil drikke vand, som er renset for pesticider og andre uønskede stoffer, end at de vil trøste sig med, at det i det mindste er under grænseværdierne.

Hans-Jørgen Albrechtsen
Professor, DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi

Vi er som vandsektor nødt til at være fuldstændigt ærlige over for politikerne. Vi skal fortælle dem, at næsten 100 procent af det vand, som nogle af de store forsyninger sender ud til forbrugerne, indeholder pesticider. Langt de fleste boringer har ganske vist koncentrationer under grænseværdien, men dette vand må så anvendes til at fortynde det forurenede grundvand.

Det skal stå lysende klart for politikerne.

Og så må vi diskutere, hvad vi skal gøre ved det. Jeg tror, at mange danskere hellere vil drikke vand, som er renset for pesticider og andre uønskede stoffer, end at de vil trøste sig med, at det i det mindste er under grænseværdierne.

Og så er der hele præmissen om rensning som en midlertidig foranstaltning, som jeg også gerne vil anholde.

Den er baseret på, at vi helt holder op med at forurene alle nuværende og fremtidige kildepladser, hvilket i sig selv er ønsketænkning. Vi vil blive nødt til at udvide vores kildepladser for at kunne levere drikkevand til nye udstykninger ved de større byer. Og vi ved i dag ikke præcis, hvorfra det vand skal hentes.

Åben politisk diskussion

Men et endnu vigtigere spørgsmål at stille os selv er, om det overhovedet er muligt at komme forureninger til livs. Kan vi bevare vores livsstil uden at forurene? Hvilken pris vil vi betale for vores rene grundvand og drikkevand?

Når vi i dag finder PFAS i Danmark og alle andre steder på kloden, så skyldes det jo ikke, at nogen har udledt stofferne i ond tro. Man har bare ikke været opmærksom på det. Det samme gælder pesticiderne. Vi har jo en fantastisk grundig godkendelsesprocedure for pesticider i Danmark og EU, og et nyt pesticid skal igennem et hav af undersøgelser, før det bliver frigivet til brug.

Alligevel har vi ikke været i stand til at beskytte vores grundvand.

Tror vi, at det vil ændre sig markant i fremtiden? At vi kan forhindre lignende mekanismer i at udspille sig?

Eller tænk på det på den her måde. Hvis du er vant til at køre i en ny bil, vil du så gå tilbage til en bil fra 90’erne? Det er reelt det, vi beder danskerne om i scenariet, hvor vi taler om vandrensning som en midlertidig foranstaltning. At vi glemmer al det ekstra sikkerhedsudstyr, som vi har lært at sætte pris på, og i stedet fæste lid til, at der ikke længere sker uheld.

Det kan godt ske, at vi træffer det valg, men så lad os i det mindste have en åben politisk snak om spørgsmålet.