Brandvarmt spildevand i det åbne land

Af Villum Christensen 
Miljøordfører, Liberal Alliance, formand for erhverv-, plan-, og miljøudvalget i Slagelse Kommune

Kloakering i det åbne land er en glødende miljøpolitisk kartoffel. Tusinder af husejere står over for kloakeringspåbud i 80.000-kronersklassen - ofte helt uden at kommunerne kan dokumentere, at spildevandet fra den enkelte matrikel forurener de omkringliggende vandløb. Flere er i forvejen teknisk insolvente som følge af faldende huspriser i provinsen, hvilket får politianmeldelser af sagesløse borgere for udeblevne betalinger til at blive et tilbagevendende tema i de tekniske forvaltninger.

Ikke i strid med miljøbeskyttelsesloven
Miljøministeren har da også på denne baggrund ført intense forhandlinger for at mildne de økonomiske belastninger for de betalingssvage borgere. Der vil dog ikke blive svækket på ambitionerne i de mange påbud - de vil i de kommende år fortsat suse ud af forvaltningerne i tusindvis, uanset hvor meget (eller rettere hvor lidt) der bliver forurenet.

I Slagelse Kommune vil politikerne gå en anden vej, idet man i en kommende spildevandsplan vil indføre et princip om, at ingen påbud vil blive udstedt, uden at den fornødne dokumentation for forurening kan godtgøres sort på hvidt. Naturstyrelsen slår sig lidt i tøjret, men har efter flere konkrete spørgsmål om sagen ikke været i stand til at godtgøre, at det skulle være mod intentionerne i miljøbeskyttelsesloven - selv om det selv sagt vil resultere i langt færre påbud.

Det må og bør ligge enhver forvaltende myndighed på sinde at begrænse miljøpåbuddene til områder, hvor der er dokumenterbare problemer. 

Villum Christensen (LA)
Miljøordfører

Indtil den nye planlægning er vedtaget, har Slagelse kommune udsat/og stoppet alle påbud i det åbne land.

Omvendt bevisbyrde
Den nye spildevandsplan i Slagelse Kommune vil så at sige de facto vende bevisbyrden, således at kommunen fremover skal påvise reel forurening i den pågældende recipient, førend krav om rensning kan udstedes. Det er mit håb, at tiltagene i Slagelse kan inspirere andre til på lignende vis at udfordre systemet. Det må og bør ligge enhver forvaltende myndighed på sinde at begrænse miljøpåbuddene til områder, hvor der er dokumenterbare problemer.

Alt andet er en hån mod retssikkerheden og ofte et brud på princippet om proportionalitet i forvaltningen. Naturstyrelsen har i en vejledning til kommunerne hæftet sig ved en højesteretsdom, som er skrevet ind i vejledningen, men desværre siger den ikke noget om, hvorvidt kommunerne generelt kan "nøjes"  med at beregne sig til forureningen, når der udstedes påbud. Der indgår en række konkrete omstændigheder, som gør, at det må betragtes som endog særdeles tvivlsomt at lægge dommen til grund, når kommunerne helt mekanisk - og helt uden miljøundersøgelser og målinger i recipienten - sender ejendommene et krav om spildevandsrensning.

Endnu mere paradoksalt bliver det, når landmænd - der i forvejen spreder gylle fra kæmpestore svinebestande ud på markerne - pludselig skal til at forestå rensning af egne toiletbesøg, for ikke at vandløbene mellem de pågældende marker lider last. Der er tydeligvis nogle proportioner, der helt er gået fløjten.