Brug regnvandet

Sidste uges voldsomme skybrud over store dele af landet har sat fokus på et af Danmarks største miljøproblemer. Vandkredsløbet er kommet ud af balance.

Kloakkerne kan ikke tage de store vandmasser. Forurenet kloakvand løber ud i søer og åer. Samtidig er der mangel på rent grundvand. For første gang i historien er der nu seriøse planer om at rense forurenet vand for at sikre nok rent drikkevand til borgerne. Hvad er gået galt? Hvordan retter vi op på vandets kredsløb?

Problemet er, at vi igennem mange år har opfattet regnen som en gene, der skal skaffes af vejen og ned i kloakken i stedet for at anvende regnvandet som en ressource. De fleste danske byer er konstrueret således, at asfalt, flisebelægninger og nedløbsrør effektivt leder regnvandet ned i kloakken. Men det er et kolossalt spild af rent regnvand at blande det med forurenet spildevand fra danskernes toiletter.

Regnvandet er en livsvigtig ressource, som vi skal bruge med omtanke. Hele byplanlægningen skal nytænkes, så der tages vare om vandets kredsløb.

Mange muligheder
Økonomiske incitamenter er afgørende for at få skabt en mere bæredygtig anvendelse af regnvandet. Derfor støtter Det Økologiske Råd miljøminister Karen Ellemanns forslag om en afgift på regnvand, der føres direkte i kloakken. Men hvis det skal virke, skal afgiften være af en størrelse, der giver borgeren incitament til enten at opsamle regnvandet til toiletskyl eller havevanding eller at installere en faskine (nedsivningsanlæg), så tagvandet ledes ned i jorden i stedet for i kloakken. Og så skal der tages lokale hensyn på steder, hvor for eksempel faskiner ikke er hensigtsmæssige.

Samtidig er der en vifte af andre muligheder, som miljøministeren må kigge på.

Milliard-investeringer i nye og større kloaksystemer, der kan rumme øgede mængder vand, er ikke vejen frem. Det er langt klogere at bruge regnvandet som det, det er, en nyttig ressource.

Bo Normander
Det Økologiske Råd

Et gennemgående problem er, at alt for store arealer i danske byer er befæstede, dvs. asfalterede, flisebelagte eller bebyggede. Der bør stilles krav i planloven om, at der ved anlæggelse af trafikanlæg og bebyggelser skal der være en større procentdel med grønne, ubefæstede arealer. Det er godt for miljøet i byrummet, men ikke mindst afgørende for et sundt vandkredsløb, hvor regnvandet kan sive ned til grundvandet og derved sikre os rent drikkevand, i stedet for at overbelaste kloakkerne. Også til husejere og i baggårde bør der være lovkrav om vandgennemtrængelige overflader.

Afgift på overløb
EU's vandrammedirektiv stiller krav om et rent vandmiljø, som Danmark har meget svært ved at opfylde. Selv om det største problem er landbruget, er forurening af søer, åer og kystvande med kloakvand også et stort problem. Der bør indføres en mærkbar afgift på overløb af kloakvand, så kommunerne får yderligere incitament til at passe bedre på vandkredsløbet.

Fremme af grønne tage er også en del af løsningen. Grønne tage opsuger regnvand og udgør samtidig en god isolering, så der kan spares på varmeregningen. Milliard-investeringer i nye og større kloaksystemer, der kan rumme øgede mængder vand, er ikke vejen frem. Det er langt klogere at bruge regnvandet som det, det er, en nyttig ressource.