Bryggerier og købmænd: Misbrug ikke retursystemet til nye emballager

DEBAT: Pant- og retursystemet har vist vejen til genanvendelse. Men pas på med at gøre nye og anderledes emballager til en del af det velfungerende cirkulære system, mener bryggerier og købmænd.

Af Niels Hald og Claus Bøgelund Nielsen
Direktør, Bryggeriforeningen, og vicedirektør, De Samvirkende Købmænd

Et kommende lovforslag fra regeringen om udvidet producentansvar vil indebære et paradigmeskifte i Danmarks håndtering af brugt emballage.

Forslaget medfører nemlig, at den ansvarlige for at genanvende for eksempel de brugte marmeladespande, konservesdåser og vaskepulverposer ikke længere skal være den, der bortskaffer de brugte emballager. 

Den ansvarlige skal i stedet være den, der oprindeligt har solgt det emballerede produkt.

Det vil for eksempel ikke længere være kommunens ansvar, at en brugt ketchupflaske bliver genanvendt, men Heinz' eller Beauvais' ansvar – også selv om det fortsat kan være kommunen, der står for den praktiske indsamling.

Virksomheder kan opfylde sit producentansvar ved enten at etablere egen tilbagetagningsordning eller ved at tilmelde sig en kollektiv ordning, der overtager producentens ansvar.

Lav ikke om på verdens bedste system
Lovforslaget anerkender, at det danske pant- og retursystem er en særlig producentansvarsordning – og at bryggerierne dermed allerede lever op til deres ansvar som producent. 

Det er vi meget tilfredse med, og vi kvitterer for det saglige lovarbejde i Miljø- og Fødevareministeriet. 

For Dansk Retursystem, som drives i samarbejde mellem bryggerierne og dagligvarehandlen, er i al ubeskedenhed verdens bedste til at indsamle og genanvende flasker og dåser, og det er der bestemt ingen grund til at lave om på. 

Sidste år afleverede danskerne hele 1,4 milliarder drikkevareemballager i pantautomaterne ude i butikkerne, hvilket sparede klimaet for 143.950 ton CO2, eller hvad der svarer til to millioner køleskabes elforbrug i et år.

Samtidig er systemet nonprofit og koster ikke staten én krone. 

Bryggerierne og tapperierne betaler et gebyr per flaske eller dåse til Dansk Retursystem, alt efter hvad det koster at indsamle den enkelte emballagetype, og hvad Dansk Retursystem bagefter kan sælge det indsamlede plastik, glas og aluminium til, når det genanvendes.

Fokusskift på bekostning af resultater
Netop fordi bryggeriernes og dagligvarehandlens pant- og retursystem er så velfungerende, kan det være fristende for velmenende producenter eller politikere at søge at indlemme nye emballager i det. 

Men vi opfordrer til at være særdeles varsomme med at pålægge de gode folk i Dansk Retursystem at koncentrere sig om andre emballager end dem, som de er eksperter i. For det kræver helt andre løsninger at indsamle, rense og genanvende eksempelvis shampooflasker, kødbakker og skotøjsæsker.

Det gav fint mening, da de årligt cirka 70 millioner juice- og saftflasker kom med i pant- og retursystemet tidligere i år. Men et væsentligt skift i fokus kan desværre gå ud over de flotte resultater, som vores pant- og retursystem leverer. 

Vi tillader os derfor at tolke lovforslaget således, at vores pant- og retursystem får lov til at fortsætte sit flotte arbejde med de nuværende emballagetyper.

Forrige artikel Det Økologiske Råd: EU bør stramme grebet om plast Det Økologiske Råd: EU bør stramme grebet om plast Næste artikel Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne