Charlotte Fischer: En grøn reform skal flytte skatten fra arbejde til ressourcer

DEBAT: I Danmark bør vi lade os inspirere af bl.a. Sverige og Frankrig, hvor man har sat skatten op på miljøskadelig adfærd og sænket skatten på arbejde. En ny regering bør arbejde for at gennemføre en grøn skattereform, lyder opfordringen fra Charlotte Fischer.

Af Charlotte Fischer
Direktør i Dansk Affaldsforening

Egentlig burde det være enkelt. At sætte prisen op på det, vi vil have mindre af – og ned på det, vi vil have mere af. Men vi gør det langtfra.

Nu vil Sverige gå i front.

Her har den nye regering nemlig sat sig et mål om en markant grøn skattereform, hvor skatten sættes op på miljøskadelig virksomhed og til gengæld sænkes på arbejde og erhverv. Vi mangler den ledestjerne i Danmark. Den anbefales fra alle fronter – med OECD i spidsen. De ser store gevinster i at indrette skatter og afgifter, så de afspejler omkostningerne for klima og miljø.

Det virker nemlig. EU har for eksempel i en undersøgelse fra 2016 påvist, at man med en grøn skattereform over en fireårig periode kan forbedre beskæftigelsen med 3 procent og væksten med 2 procent og samtidig opnå 5 procent mindre forbrug af vand, energi og CO2. What’s not to like?

Ret op på markedet
Alligevel tales der ikke længere ret meget om grøn skattereform i Danmark. Vi filer lidt hid og did – uden den store helhed for øje. Og somme tider i den helt forkerte retning.

Men udfordringerne for klima og miljø tårner sig op. Vi kan ikke undvære, at de økonomiske incitamenter trækker massivt i den rigtige retning. Vi har akut behov for en ny stor reform, hvor vi flytter skatten fra arbejde til ressourcer.

Danmark har historisk været enormt progressivt på den front, for eksempel som en af de første til at beskatte deponering. På den måde topper Danmark OECD’s liste over miljøskatter målt per indbygger. Måler man derimod i forhold til vores samlede skatteprovenu, er der dog mere end 20 lande, der er mere ambitiøse end os.

Økonomer verden over stiller sig i disse år i kø med ét budskab: Ret nu op på et marked, hvor det fortsat er alt for billigt, hvis ikke gratis, at skade klima og miljø.

Det gælder lige fra den verdensberømte britiske økonom Nicholas Stern, der som en af de første pegede på klima som den glemte eksternalitet, over Harvard-økonomen Jeffrey Sachs til den franske nobelpristager Jean Tirole, der lig de andre opfordrer til at korrigere de økonomiske incitamenter til gavn for klimaet.

Gå Frankrig i bedene
Affaldsområdet er et godt eksempel på helt forkerte incitamenter.

Tag plastikken. Alle vil gerne genanvende. Men det er op ad bakke. Det er svært at sikre den nødvendige kvalitet. Oveni er bundlinjen ikke altid lige god. For når prisen på olie dykker, gør prisen på jomfrueligt plastik det også.

Samtidig svinger priserne. Det har blandt andet skabt en stribe konkurser i genanvendelsesindustrien i USA. Fordi det i perioder ikke kan betale sig at sortere, behandle, vaske og genanvende plastikken. Her bør de økonomiske incitamenter vendes rigtigt.

Det er oplagt at gå eksempelvis Frankrig i bedene. Her har regeringen besluttet at gøre produkter, der sælges i virgin-plastikemballage, op til 10 procent dyrere. Som den franske minister for økologi Brune Poirson har sagt: En krig mod plastik er ikke nok. Vi er nødt til at ændre Frankrigs økonomi.

Mere attraktivt at reparere
Et andet eksempel er reparation. Her er udviklingen klar: Vi køber mere og mere – og reparerer mindre og mindre. Beløbet, vi hver især i snit bruger på reparation, er faldet markant fra cirka 600 kroner til cirka 170 kroner om året. Samtidig er prisen på reparation steget med 50 procent siden 2000, mens prisen på for eksempel nye tv’er og radioer i samme periode er faldet med 50 procent. Alt sammen er med til at forklare, at vi udskifter vores ting hyppigere og hyppigere.

Det er den helt forkerte udvikling. Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for at gøre reparation økonomisk mere attraktivt. Sverige gik denne vej allerede i 2017 med et fradrag og en halvering af momsen. Andre lande som Belgien, Holland, Irland, Luxembourg og Slovenien er ifølge OECD slået ind på samme vej.

Sådanne nødvendige ændringer sker bedst som led i en samlet stor reform. Ellers bliver vi ved med at file i hjørnerne – og det batter for lidt. Det skal naturligvis gøres med omtanke og blik for, at Danmark hænger sammen med den øvrige verden.

Men en ny regering bør sætte sig målet: en ny stor skattereform, der for alvor flytter skatten fra det gode til det dårlige.

Forrige artikel DI: EU er vores stærkeste værn mod dårlig kemi DI: EU er vores stærkeste værn mod dårlig kemi Næste artikel Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Siden Fogh

    Er det principielt blevet et tabu at overhovedet foreslå at flytte skatter i Danmark.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Skattelettelser og grøn omstilling

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, skattelettelser, lønforhøjelser og dyrtidsportioner med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, klimaet, folkesundheden, dyrvelfærden, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer regeringens 5G-planer, mens miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tilser byggeriet af det omstridte vildsvinehegn. Få overblikket over ugens grønne begivenheder.