CIP Fonden og Concito: Det er svært for boligejerne at klimasikre, når de ikke kender risikoen for oversvømmelse

Ansvaret for klimatilpasning ligger hos grundejerne

Mange tror, at kommunen tager sig af det hele, eller at forsikringerne dækker langt mere, end de gør. Men husforsikringen dækker kun skybrud, stormflodsordningen, kun større hændelser fra kyst og vandløb – og resten står grundejeren som udgangspunkt selv med.

Det er afgørende viden, men den er langt fra udbredt.

Manglen på klar information gør det vanskeligt både at forebygge og at træffe informerede beslutninger. Man kan kun handle effektivt, hvis man ved, om man bor i et risikoområde – og hvor stort problemet er.

Man kan kun handle effektivt, hvis man ved, om man bor i et risikoområde – og hvor stort problemet er.

Charlotte Jepsen og Jarl Krausing
Ledende partner, CIP Foundation og vicedirektør, Concito

Derfor bør første skridt være at sikre et solidt og opdateret vidensgrundlag om oversvømmelsesrisiko på matrikelniveau målrettet borgerne.

Vi foreslår, at nuværende og kommende grundejere på den måde får en mere ensartet og transparent tilgang til viden om oversvømmelsesrisikoen på deres grund og for deres bygninger.

Det kræver, at de offentlige data om skybrud, vandløb, stormflod og grundvand samles, opdateres og gøres anvendelige for borgere.

Et lettilgængeligt og digitalt overblik – for eksempel med en enkel farvemarkering som første indikator – kan give grundejere og boligkøbere et realistisk billede af deres situation. 

Oversvømmelsesrisikoen skal være synlig for borgeren

Tilgangen er inspireret af Energimærket, der dels giver status, dels giver en oversigt over mulige tiltag, og har fremmet energirenoveringer. Kunne man også lave en markering af risiko for oversvømmelse for at fremme klimatilpasningen? 

Andre lande er allerede i gang. Belgien har gjort det obligatorisk at oplyse om oversvømmelsesrisiko ved bolighandler.

Andre steder arbejder man med frivillige klima-tilstandsrapporter og forskellige former for risikovurderinger.

Erfaringerne herfra er god inspiration for Danmark, som er et af de mest udsatte lande for klimarelaterede skader i Europa målt per borger – især fra oversvømmelser fra vores lange kyststrækning. 

Et opdateret, målrettet og brugervenligt vidensgrundlag er det første, nødvendige skridt, hvis danskerne skal kunne beskytte deres hjem mod fremtidens oversvømmelser.

Charlotte Jepsen og Jarl Krausing
Ledende partner, CIP Foundation og vicedirektør, Concito

Behovet for bedre viden er stort. Opgørelser fra Concito viser, at en tredjedel af Danmarks areal er i risiko for oversvømmelser.

Det omfatter hver sjette helårsbolig, hver anden fritidsbolig og hver fjerde erhvervsejendom.

DTU's analyser peger på, at bygninger vil stå for en stor del af de fremtidige skader. Hertil kommer de menneskelige konsekvenser af oversvømmelser, når hjem og hverdag rammes.

Et fælles vidensgrundlag er første skridt mod klimatilpasning

I dag er det svært for borgere at finde de oplysninger, de har brug for.

Databaser som DinGeo bygger på offentlige data, der ikke altid er opdaterede eller udviklet til brug på matrikelniveau.

Offentlige datasæt og kort findes, men de er ofte målrettet fagpersoner, og mange ved ikke engang, at de eksisterer. Dermed bliver det tilfældigt, hvem der faktisk får det nødvendige overblik.

Øget gennemsigtighed kan have konsekvenser – for eksempel for huspriser og liggetider – men netop derfor er det vigtigt at starte med et fælles og robust vidensgrundlag, der giver alle parter et realistisk billede af risikoen.

Det er grundlaget for individuelle tiltag. Det lægger samtidig fundamentet for kollektive løsninger, som mange steder vil være nødvendige, og gør det muligt at prioritere og handle. 

Forebyggelse er ofte billigere end at udbedre skader og erstatte. Og klimatilpasning handler i sidste ende om tryghed.

Et opdateret, målrettet og brugervenligt vidensgrundlag er det første, nødvendige skridt, hvis danskerne skal kunne beskytte deres hjem mod fremtidens oversvømmelser.