Ekspert i cirkulær økonomi: Husstands­sortering højner ikke kvaliteten

KRONIK: Politikken på affaldsområdet negligerer vigtigheden af renhed i affaldssortering. Vi bør investere i teknologi, der sikrer kvalitet i affaldsfraktionerne, fremfor at overlade ansvaret til husstandene, skriver Ditte Lysgaard Vind.

Af Ditte Lysgaard Vind
Managing partner, Lendager: The Circular Way

Året er 2022. En udenlandsk delegation fra hele verden er på besøg hos Odense Robotics. De mødes ved synet af store bjerge af affald. På bjergene er en flok robotter i gang med at sortere affaldet i rene materialefraktioner, så det hurtigt og effekt kan forarbejdes og køres videre til ny produktion.

Delegationen er kommet til Odense, fordi de har hørt, at Danmark er vel over målet om at genbruge mindst 60 procent af det nationale plastaffald som resultat af et øget fokus på sikring af højkvalitetsgenbrug gennem robotteknologisk affaldssortering. 

Strategien har sat Danmark i en international førerposition, og der er fuld gang i både udvikling, produktion og eksport hos den danske robot- og greentech-industri.

Samtidig har den globale efterspørgsel på bæredygtig plastik lokket en række nye typer produktioner til landet, som kan bruge genbrugsplasten i state of the art designs. Til gavn for både danske arbejdspladser, økonomi og CO2-regnskab.

Alt dette kunne være fremtiden. Men lige nu ser det desværre ikke sådan ud.

Kvalitet i affaldsfraktionerne
Regeringen har med en bred politisk koalition i Folketinget netop aftalt, at langt mere affald skal genanvendes, ligesom EU i forbindelse med budgetforhandlingerne overvejede at indføre en skat på plast, der ikke genanvendes.

Misforstå mig ikke: Det er rigtig godt, at der endelig kommer fokus på, at vi alt for hurtigt kategoriserer vores materialer som affald fremfor ressourcer. Og at vi alt for længe har haft en uhensigtsmæssig infrastruktur, der har incentiveret afbrænding af affald fremfor reduktion eller genanvendelse. 

Men midt i alle de gode intentioner om øget genanvendelse glemmer politikerne, at affaldet også må være i en tilstand, der kan genbruges, og at udbud skal matche efterspørgsel. Det kræver kvalitet – forstået som renhed i affaldsfraktionerne – og at prisen på de cirkulerede ressourcer kan konkurrere med de virgine.

Det kan i mange tilfælde godt lade sig gøre, men kun ved at sørge for, at genanvendelse ikke bliver kogt ned til et spørgsmål om mængder og procentsatser. Det handler om, hvad vi genanvender det til, og hvordan vi gør det.

Gode rammevilkår
Det store potentiale i at genanvende affald til nye ressourcer har vores virksomhed gang på gang illustreret gennem en række produktudviklinger, hvor vi blandt andet har lavet tekstilaffald om til akustikpaneler såvel som plastemballage om til borde og stole. Det har ikke været nemt til at starte med, og det er fortsat ikke nemt. Tværtimod.

Det har krævet stort gåpåmod og velvillighed fra vores samarbejdspartnere, hvor alt fra affaldsselskabet i Næstved, store produktionsvirksomheder og mindre oparbejdningsvirksomheder udenfor storbyerne til arkitekterne i København og sorteringsvirksomheden i Mariager alle har vist en ukuelig vilje til at blive ved med at prøve igen og igen, selv når det har set ud til ikke at kunne lade sig gøre.

Heldigvis. For nu er det lykkedes at lave løsninger, der kan konkurrere på pris, kvalitet og æstetik. Ikke i den allerbilligste ende, men heller i niveau med de dyreste nicheprodukter.

Det er et godt skridt på vejen, men det er ikke nok. Hverken i forhold til at få udnyttet og oparbejdet de store affaldsfraktioner, som både tekstil og plast udgør, men ej heller, hvis vi som samfund vil fremtidssikre egen produktion og ikke mindst spille en rolle i at fremme den globale transformation.

Dels er der langt mere affald i de to fraktioner, end vores løsninger kan og skal håndtere, og dels skal meget mere affald genanvendes til den oprindelige ressource. Plast, der bruges til plast, og tekstil, der bruges til tekstil igen og så videre.

Skal det ske, handler det altså ikke blot om at sætte et mål om høj procentsats for genanvendelse, men om at sikre rammevilkårene til, at det kan ske til højst mulige kvalitet og mindst muligt downcycling.

Det kræver, at politikerne sikrer god infrastruktur og investeringer i teknologi til sortering og oparbejdning, forenklede regler, der gør det nemmere at få de recirkulerede materialer på markedet, er med til at kickstarte efterspørgslen via offentligt forbrug og husker, at uanset hvor gode vi bliver til at genanvende, er reduktion af affald mål nummer et.

For lidt teknologi
Hvorfor er det ikke nok blot at sætte mål for genanvendelse? Fordi udbud og efterspørgsel ikke matcher.

Alt for længe har vi fokuseret på forbrænding af affald, og det betyder desværre, at vi danskere ligger i top, når det kommer til at producere affald – og det modsatte, når det kommer til at investere i genanvendelse og teknologi dertil.

Med andre ord har vi skabt en situation, hvor vi har alt for meget affald i dårlig kvalitet og alt for lidt teknologi til oparbejdning af affald, så det kan genanvendes til en fornuftig pris.

Politisk negligerer vi vigtigheden af kvaliteten i affaldet, alt imens kvaliteten netop er nøglen til de store kvantiteter. Desværre – i dette tilfælde – ikke den anden vej rundt.

Derfor er jeg bange for, at vi ender med at have affald til genanvendelse, som ingen vil bruge. Affald, der ender med at blive genanvendt til en lav kvalitet blot for opnå den politiske målsætning.

Men uden at vi får indfriet det fulde potentiale for at kunne skabe fremtidens produktion af nutidens affald, som i sidste ende er den eneste reelle måde at opnå det nødvendige CO2-reduktion på. 

Husstandssortering hjælper ikke
At man samtidig vælger at satse på, at alle borgere skal sortere i ti fraktioner, gør mig ikke mindre bekymret. Tværtimod. 

Kvalitet er nøgleordet, og jeg har endnu ikke set en eneste undersøgelse eller erfaring, der viser, at husstandssortering højner kvaliteten af affaldet. Det gør til gengæld automatisk sortering via robotteknologi.

Jeg havde fornøjelsen af at besøge Norsk Gjenvinding og opleve deres AI-baserede (kunstig intelligens) sorteringsanlæg til papir. Her så jeg, hvor hurtigt den automatiske sortering gik, samtidig med at kvaliteten forstået som renheden i fraktionerne efterfølgende var steget til mere end 90 procent. 

Ude om i verden har man heldigvis ikke holdt igen med udvikling og investeringer i teknologi til både sortering og oparbejdning af affald.

Det gælder plastaffaldsområdet, hvor blandt andre Færch Plast har investeret i et sorteringsanlæg i Holland, og på tekstilområdet, hvor man i Holland og Sverige er langt på automatisk sortering. I USA har virksomheder som Evrnu og Circular Systems udviklet teknologier til kemisk genanvendelse, hvor tekstilaffald bliver til nye tekstiler.   

Eksempler som disse giver mig trods alt et håb for den fremtidige kvalitet af affaldsressourcer og fortæller mig, at vi ikke behøver at vente fem til ti år på automatiserede løsninger for sortering og oparbejdning af affaldsmaterialer til højere kvalitet og lavere pris.

Ikke desto mindre ærgrer det mig, at Danmark misser en gylden mulighed for et grønt væksteventyr. Dagens affaldspolitik er i sandhed tæt forbundet til erhvervs- og vækstpolitik.

Det handler nemlig både om at holde produktion lokalt samtidig med at udnytte den globale efterspørgsel på løsninger til at øge eksporten af systemer, know how og teknologi.

Hvorfor udnytter vi netop ikke, at vi har en spirende og succesrig robotindustri i Danmark ved at lægge den politiske kapital i yderligere udvikling af automatiserede sorterings- og bearbejdningssystemer fremfor blot at bruge penge og kræfter på husstandssortering?

Forrige artikel Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer Næste artikel Verdens Skove: Elg og vildsvin er en gevinst for naturen i Gribskov Verdens Skove: Elg og vildsvin er en gevinst for naturen i Gribskov