COOP: Vis os nu GMO-potentialet

Af Thomas Roland
Ansvarlighedschef i COOP

I detailhandelen står vi lige ved siden af forbrugerne. Hvis vores varer ikke lever op til deres forventninger – eller de føler, at vores varer er forbundet med en risiko – så er vi de første til at mærke konsekvensen gennem deres fravalg.

GMO eller ej i landbruget har været diskuteret i årevis, men alt for ofte kun af eksperter, producenter og organisationer, der med armene over kors råber fra hver deres lejer.

Men et spørgsmål, som alt for sjældent stilles, er, hvordan ligningen egentlig ser ud fra danske forbrugeres synspunkt. Når jeg som gennemsnitlig og rimelig veloplyst forbruger ser på GMO, ser ligningen nogenlunde sådan ud: 

På positivsiden sikrer GMO i værdikæden mig lidt billigere fødevarer. Og det er sådan set det.

På negativsiden kan det blandt andet være:

- At jeg løber en form for personlig risiko ved at spise det – tænk, hvis videnskaben ikke kender alle konsekvenser?

- At landmanden øger pesticidforbruget – i hvert fald i Sydamerika. Det har jeg vist læst i avisen …

- At supermarkedet kan have trykfaste FlavrSavr-tomater endnu længere på hylden, inden jeg køber dem (eller er de allerede væk igen?).

- At egenskaberne i de gensplejsede afgrøder har utilsigtede virkninger for natur og miljø eller de dyr, som spiser dem tidligere i fødekæden. Der findes masser af materiale om dette på nettet …

- At nogle få forædlingsfirmaer får rettigheder til de mest udbredte afgrøder for dermed at gøre landmænd og ultimativt forbrugere afhængig af en bestemt type udsæd og kemi.

- Etc.

Hvor er de konkrete eksempler?
Når diskussionen med års mellemrum dukker op, ville jeg virkelig ønske, der var nyt at sige om, hvorfor GMO er en vigtig vej mod fremtidens fødevarer.

Men sandheden er, at jeg ikke har set de overbevisende eksempler. Jo, Bt-toxinproducerende afgrøder har vist deres værdi. Og afgrøder resistente for sprøjtemidler, ja. Men jeg mangler at se potentialet, som eksperterne taler om, udfoldet i nogle konkrete GMO-afgrøder, der giver den danske forbruger nogle nye og unikke muligheder, og nogle eksempler, der gør dem trygge!

Derfor er vi stadig fastlåst i de samme positioner: Landbrugsorganisationer, agroindustrien og de naturvidenskabelige forskere ønsker GMO indført – også her i landet. For disse aktører ligner GMO fremtid og fremskridt. Og på den anden fløj miljø- og forbrugerorganisationer, der kræver yderligere forskning, mærkning og henviser til forsigtighedsprincippet. Og lige i midten står de forvirrede danske forbrugere.

I et større perspektiv er debatten imidlertid i sig selv frugtbar: Indtil for få årtier siden var der (generelt) ikke modsætning mellem landbrugets ambitioner om vækst gennem teknologisk udvikling, og befolkningens anerkendelse af landbruget for netop dette.

Men siden i hvert fald 1970’erne har landbrugets udviklingslogik i en vis forstand fjernet sig fra forbrugernes drøm om, hvordan landbruget bør brødføde os. Forbrugernes modsvar har blandt andet været en stigende interesse for økologi og kritik af ikke mindst brugen af pesticider og kunstgødning, en løbende debat om dyrevelfærden, og om GMO som nødvendig eller overflødig teknologi.

Detailhandel og forbruger på samme side
I dagligvarehandelen står vi midt imellem disse to paradigmer: Det ene prædiker produktionsforøgelse og billigere fødevarer gennem ny teknologi, international samhandel og koncentration af kapital og specialisering i fødevarekæden – og derfor øget anvendelse af GMO. Det andet prædiker lokal selvforsyning, global vidensdeling, styrkelse af selvejerskabet og fælles ejerskab til såsæden, og udvikling gennem forfinelse af agroøkologiske metoder, der kan sikre stabile udbytter og stor diversitet uden brug af irreversible teknologier – også i ulande.

Et flertal af danske forbrugere støtter primært det produktionsparadigme, der minder om deres egen drøm, som er ”back to basics” og ”det gode liv, decentralisering, autonomi – og Bonderøven på tv.

Og derfor er danskerne stadig skeptiske over for GMO – trods alle eksperternes og industriens forsikringer, eller måske netop på grund af eksperternes og industriens forsikringer, fordi de tolkes som partsindlæg fra de i forvejen privilegerede.

I detailhandelen står vi lige ved siden af forbrugerne. Hvis vores varer ikke lever op til deres forventninger – eller de føler, at vores varer er forbundet med en risiko – så er vi de første til at mærke konsekvensen gennem deres fravalg.

Derfor bliver vi aldrig den aktør, der først stiller os op og råber på mere GMO som fremtidens vej for det danske landbrug. Der er lang vej endnu – og gad vide, om den vej overhovedet fører til GMO, eller måske går udenom?