Cowi: Krisen er et opvågningskald til vand- og klimatilpasningsløsninger

DEBAT: Klimatruslen har på sigt mere omfattende konsekvenser for klodens samfund end corona. Derfor er klimakrisen lige så vigtig, som den altid har været, skriver Cowis udviklingschef, der har tre grønne bud på at få gang i økonomien.

Af Carsten Fjorback
Udviklingschef inden for vand og klimatilpasning, Cowi

Vi vågner i disse dage op til en ny virkelighed, hvor det danske samfund så småt åbner op igen.

Bæredygtige klimatilpasningsløsninger i byerne er blevet endnu mere vigtige i denne nye virkelighed, for med nedlukningen af samfundet under coronakrisen skal vi have sat skub i økonomien med et forpligtende fokus på bæredygtig byudvikling.

Dét formåede vi ikke at gøre efter finanskrisen, så lad os være klogere nu.

Før coronakrisen havde vi et udgangspunkt i forhold til den danske klimaindsats, som gav håb for grundlæggende ændringer og udvikling mod et mere bæredygtigt samfund

Blandt andet underskrev S-regeringen og dens parlamentariske grundlag i juni 2019 et forståelsespapir med mål om at reducere drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Klimatruslen er omfattende
Den 16. marts i år fremlagde regeringen sine 13 klimapartnerskaber i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv, herunder Cowi, med udspil til, hvad vi kan og bør gøre på klimaområdet for at nå klimamålet.

Det vigtige videre arbejde med at konkretisere og realisere klimapartnerskabernes anbefalinger er imidlertid udsat. For pludselig handlede alt helt naturligt om coronakrisen.

En krise, som vi forhåbentlig snart vågner op fra, til en ny virkelighed med en klimatrussel, som på sigt har mere omfattende konsekvenser for klodens mange samfund end corona.

Derfor er klimakrisen lige så vigtig, som den altid har været. For eksempel var februar i år den vådeste måned i den opmålte danmarkshistorie med voldsomme konsekvenser for privatpersoner og flere forskellige erhverv.

Tre centrale fokusområder
Jeg ser et ufravigeligt behov for at tænke i helhedsorienterede og visionære vand- og klimatilpasningsløsninger. I tråd med dette bør de offentlige investeringer, som regeringen vil fremrykke, skubbe på den grønne omstilling.

Her er mine tre bud på, hvor vi bør sætte ind for at få gang i økonomien og samtidig tilpasse vores samfund og infrastruktur til at være mere modstandsdygtig over for den mere voldsomme regn, der både kommer fra oven, fra neden og fra stormflod.

Mere blå-grøn infrastruktur styrker biodiversitet og huspriser. Vi skal udvikle vores bysamfund ved at prioritere blå-grøn infrastruktur og indhold. Mere regnvand bør blive håndteret på terræn, og der skal være meget mere natur i byen.

Begge tiltag har adskillige positive indvirkninger på klimarobusthed (både oversvømmelse og hedebølge), biodiversitet, mental sundhed og endda huspriserne (og dermed beskatningsgrundlag).

Konsekvensvurdér vand
Vi skal konsekvensvurdere alt nybyggeri og nye befæstede arealer for deres påvirkning af oversvømmelsesrisikoen. Dette både lokalt og i den sammenhæng, man er en del af, for vand kender ikke til kommunegrænser og byskel.

Og hvis vi lader stå til, bliver det først rigtig dyrt, som Cowi konkluderede for Region Hovedstaden og Regnvandforum i fjor. Her analyserede Cowi, at manglende fremtidig kystsikring i hovedstadsområdet kan koste op til 22 milliarder kroner særligt i form af forsinkelser og kraftigt nedsat fremkommelighed.

Vand er det nye danske eksporteventyr, og vi skal gå forrest og vise vejen. Vandsektoren der arbejder med vandplanlægning, vandforsyning, spildevandsrensning og vandteknologi, er et enormt globalt marked.

Danmark har derfor et stort eksportpotentiale ved at være frontløber på vandteknologi og klimatilpasning, som resten af verden har akut og støt stigende behov for.

I 2017 stod vandsektoren for 19,6 milliarder kroner eller godt tre procent af den samlede danske eksport, hvilket er den næststørste procentdel i EU-lande, som kun er overgået af Italien. Samtidig er dansk vandeksport til USA og Kina vokset markant siden 2010.

For rent vand og klimatilpassede samfund er fremtidens mangelvare.

Forrige artikel DN: Industriens forslag om store plastsorteringsanlæg er besynderlig DN: Industriens forslag om store plastsorteringsanlæg er besynderlig Næste artikel DN: Lovforslag er første håndsrækning til biodiversiteten DN: Lovforslag er første håndsrækning til biodiversiteten