Dansk Erhverv: Besvær gør det svært at være cirkulær

Vi skal tænke, handle og være mere cirkulære i vores forbrug. Den gode nyhed er, at dansk erhvervsliv allerede har lugtet lunten og er i fuld gang med den grønne omstilling og arbejder for at levere grønne løsninger.

Dog mangler virksomheder stadig tilstrækkelig støtte fra regeringen og EU i form af bedre rammevilkår og målrettede incitamenter, der kan bidrage til at fremme reparationer.

Kun få forbrugere reparerer i dag deres tøj og elektriske produkter. Kun ti procent har fået repareret tøj hen over en periode på fem år og 14 procent, når det gælder hårde hvidevarer som et køleskab.

Dansk Erhvervs analyser viser, at forbrugerne synes, at reparationer er for dyre, medmindre de får en økonomisk tilskyndelse til at reparere, og for besværlige i forhold til bare at købe noget nyt.

Derfor bør regeringen allerede nu igangsætte en grøn reparationsordning, hvor forbrugerne får et skattefradrag på regningen, når de reparerer beskadiget tøj og elektriske produkter, for eksempel køleskabe og mobiltelefoner.

Fradrag kan vække interessen
Et skattefradrag for regningen for reparation af tøj eller elektriske produkter vil tilføre det nødvendige incitament til forbrugerne, så interessen for at reparere vækkes.

Et skattefradrag for regningen for reparation af tøj eller elektriske produkter vil tilføre det nødvendige incitament til forbrugerne, så interessen for at reparere vækkes.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

En efterspørgsel vil øge interessen for at igangsætte service for reparation og medvirke til at danne nye virksomheder, der leverer reparationerne.

En sådan grøn dansk reparationsordning vil foregribe EU’s cirkulære handlingsplan og de krav, der uundgåeligt kommer inden for nogle få år i forbindelse med revisionen af ecodesign- og emballagedirektivet og producentansvarssystemerne.

Det grønne fradrag kan med fordel målrettes tøj og elektronik og elektriske produkter, fordi de hører til blandt de mest ressourcekrævende og miljøbelastende, og fordi regulering på området er lige om hjørnet.

Dansk Erhvervs analyser viser også, at danskerne gerne vil købe elektronik og tøj, der er repareret med brugte dele eller genanvendte materialer. Her vil 34 procent gerne købe en mobiltelefon med brugte dele, så længe garantierne er de samme som for et nyt produkt, og der gives en prisreduktion.

Mindre dyrt og besværligt
Den svenske regering indførte i 2017 et fradrag for reparation af tøj og elektriske produkter, som kunne opnås i hjemmet eller tæt på. Dette har fordoblet antallet af reparationsvirksomheder fra 550 til 1100 på tre år. 

Den danske model kan med fordel målrettes at give fradraget, når reparationer gøres i butikker eller fra for eksempel mobile enheder, der kører rundt til husstandene for at reparere tøj.

Fradraget løfter trykket på pengepungen, og dermed bliver det mindre dyrt for forbrugeren. Fradraget bidrager også til at gøre det mindre besværligt, fordi det kan øge interessen for reparationer, og det kan skabe flere reparationsjob og reparationsvirksomheder. Altså grønne job og grønne virksomheder.

Og ikke mindst så vil fradraget bidrage til at lette trykket på miljøet og skabe større ressourceeffektivitet for store materialeforbrug af blandt andet tekstiler, metaller, plast, vand og kemikalier.

Grøn konkurrencefordel
Kommer vi hurtigt op i omdrejninger med at få skabt efterspørgsel på reparationer, så vil danske reparationsvirksomheder også være godt rustede til en kommende europæisk lovgivning og efterspørgsel, fordi de allerede har fået gode kilometer i benene. Der er altså også en grøn konkurrencefordel her.

Så herfra en opfordring til Christiansborg om snarest at læse skriften på den reparerede køleskabsvæg og komme på banen med en grøn reparationsordning: "Vi fik ikke vores plan med denne gang i finansloven. Den skal gerne blive en realitet i 2022".