Dansk Miljøteknologi: Affaldsteknologien har overhalet lovgivningen

DEBAT: Der bør være langt lavere grænseværdier for urenheder i det affald, som anvendes til jordbrugsformål. Teknologien har overhalet de uambitiøse lovkrav, skriver Mette Boye fra Dansk Miljøteknologi.

Mette Boye
Chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi

Den netop udstedte bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, der blev offentliggjort 3. juli 2018 (også kaldet slambekendtgørelsen), er et konkret og ærgerligt eksempel på uambitiøs miljølovgivning, hvor den teknologiske udvikling har overhalet lovgivningskravene, længe inden bekendtgørelsen er offentliggjort.  

Bekendtgørelsen omhandler krav til, hvad der må spredes på vores marker.

I marts måned 2018 skrev Dansk Miljøteknologi i sit høringssvar på baggrund af sine medlemmer, at ”ambitionsniveauet er for lavt, hvad angår grænseværdier for fysiske urenheder (plast, glas og kompositmaterialer)”.

Her efter offentliggørelsen i starten af juli kan vi notere os, at grænseværdierne står uforandrede.

Baggrunden for vores vurdering af grænseværdierne er, at vi allerede nu har forbehandlingsteknologier, som kan levere biopulp (fra organisk affald) med indhold af fysiske urenheder langt under de foreslåede grænseværdier.

Grænseværdierne burde fungere som en driver, der kan få leverandører af forbehandlingssanlæg til at levere endnu renere biopulp. Hertil kommer, at de svenske regler er mere restriktive end de danske.

Sænk mængden af plast
Derudover anser Dansk Miljøteknologi den foreslåede grænseværdi for plast, der må spredes på markerne, for alt for rummelig, set i lyset af at både EU og Danmark fornuftigt nok vil sætte ind over for spredning af plast i miljøet.

Det giver ikke mening at sprede plastik ud over markerne, når vi samtidig forsøger at begrænse udbredelse af plast via en kommende national såvel som europæisk plastikstrategi.

Den foreslåede grænseværdi for plast vil betyde, at der kan spredes op til 10,5 kg plast pr hektar. Dette svarer til 318 bæreposer/hektar (bærepose fra et supermarked lig 33 g pose). En mere forståelig sammenligning er 32 poser per år i en villahave på 1.000 m2. En værdi under 1/10 af den foreslåede grænseværdi ville være mere passende.

Denne type lovgivning er vigtig, da den kan bidrage til at motivere danske virksomheder til at udvikle endnu bedre og ambitiøse løsninger, hvilket er til gavn for miljø, eksport og arbejdspladser.

 

Forrige artikel Greenpeace: Når man ikke kan se skoven for bare svin Greenpeace: Når man ikke kan se skoven for bare svin Næste artikel Seges: To vandløb siger intet om landbrugspakkens effekt Seges: To vandløb siger intet om landbrugspakkens effekt