Dansk Miljøteknologi: Undersøg styrkeposition på miljøteknologi

Af Jørn Jespersen
Direktør i Dansk Miljøteknologi
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kan ikke genkende det billede, som jeg tegner, når jeg siger, at Danmark risikerer tab af styrkepositioner på det miljøteknologiske område.
Men ministeren afviser ikke, at regeringens udspil til Finanslov lægger op til at bevilge cirka 72 millioner kroner i 2018 til miljøteknologisk udvikling og demonstration (MUDP-programmet). Og at det er et fald fra cirka 103 millioner kroner i 2017 og fra 130 millioner kroner i 2015.
Hvis finansloven bliver, som regeringen foreslår, vil det betyde næsten en halvering af den offentlige deltagelse i udviklingen af ny miljøteknologi fra 2015 til 2018.
Esben Lunde Larsen siger samtidig, at regeringen ”i forhandlingerne om fordeling af forskningsreserven vil foreslå, at MUDP tildeles en varig bevilling med henblik på at sikre en langsigtet planlægningshorisont”. Hvis det indebærer, at regeringen vil forslå, at miljøteknologien får en 4-årig bevillingsramme på et fast, rimeligt højt niveau – på samme måde som udvikling af landbrugs- og fødevareteknologi har en 4-årig bevilling i 200 millioner kroner-klassen årligt (GUDP) – så er det rigtig gode nyheder.
Ligger Danmark nummer et på grøn teknologi?
Foreløbig har regeringen afsat 25 millioner kroner til miljøteknologien i henholdsvis 2019 og 2020. Det er en god start, men det kan jo næppe være det, som ministeren tænker på, når han taler om en varig bevilling, der skal sikre en langsigtet planlægningshorisont?
Hvis finansloven bliver, som regeringen foreslår, vil det betyde næsten en halvering af den offentlige deltagelse i udviklingen af ny miljøteknologi fra 2015 til 2018.
Jørn Jespersen
Direktør i Dansk Miljøteknologi
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nævner, at ”såvel OECD som EU-kommissionen har i 2017 udgivet rapporter, hvor Danmark er nummer et, når det handler om udviklingen af konkurrencedygtige grønne teknologier”.
Det er godt, at Esben Lunde Larsen deler ambitionen om, at Danmark skal være førende inden for grønne teknologier. De danske virksomheder omsætter løbende sådanne førerpositioner til ny vækst og beskæftigelse. Jo mere vi kan komme foran, jo større interesse for danske løsninger og jo flere nye grønne jobs.
Jeg går ud fra, at ministeren tænker på arbejdsdokumentet fra EU-Kommissionen om revisionen af gennemførelsen af EU’s miljøregler – landerapport for Danmark. Her ligger Danmark ganske rigtigt nummer et i 2015, når det handler om det såkaldte ”økoinnovationsindeks”. Indekset måler en række indsatser og resultater fra såvel den offentlige indsats som virksomhedernes bidrag til den grønne omstilling.
Der foreligger imidlertid, så vidt vi kan se, også nyere tal for 2016. Og her er Danmark gået ned til nummer fire i indekset – overhalet af Tyskland, Luxembourg og Finland.
Indekset består af fem forskellige dimensioner, og når man ser på den første dimension, som er ”Eco-innovation-inputs”, hvor de offentlige investeringer i grøn teknologiudvikling indgår, så ligger Danmark langt nede på listen – faktisk under EU-gennemsnittet.
For så vidt angår OECD-rapporter går jeg ud fra, at ministeren tænker på ”Green Growth Indicators 2017”. Her ligger Danmark også fint, men så vidt jeg kan læse rapporten, er de bagvedliggende tal i høj grad fra 2011–2013. Sådanne rapporter bygger jo ofte på lidt ældre data, og kan derfor ikke altid bruges til at identificere de helt aktuelle udviklingstendenser.
Rapporterne kan derfor efter min opfattelse ikke på nogen måde modsige de grønne virksomheders fornemmelse af, at vi i disse år mister styrkepositioner, og at vi hele tiden indhentes og endog overhales af andre lande, som satser mere på grøn teknologiudvikling, end Danmark gør.
Der er brug for debat om grøn, dansk førerposition
Da vi deler ambitionen om, at Danmark skal være førende indenfor miljø- og ressourceeffektive grønne teknologier, skal Dansk Miljøteknologi hermed opfordre miljø- og fødevareministeren til at udarbejde et notat til Folketinget om de tilgængelige internationale opgørelser og undersøgelser, som kan vise Danmarks placering, når det handler om udvikling af konkurrencedygtige grønne teknologier, herunder de underliggende udviklingstendenser og de dimensioner, som indgår i de benyttede rapporter.
På den baggrund kan vi få en konstruktiv politisk debat om, hvad der skal til for at bevare eller generobre en grøn førerposition på det miljøteknologiske område.
Omtalte personer
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning













