Dansk Planteværn: Giv os en endnu bredere screening af grundvandet

DEBAT: Snart behandler Folketinget ny lovgivning til beskyttelse af drikkevandet. Vi skal have en bredere screening af grundvandet med brug af de nyeste videnskabelige metoder, mener Dansk Planteværn.

Af Tanja Andersen
Direktør, Dansk Planteværn

Som en del af tillægsaftalen til 'Pesticidstrategi 2017-2021' igangsættes der ifølge Miljøstyrelsen allerede i efteråret 2019 "massescreening" for cirka 350 nye stoffer i grundvandet, der ikke tidligere er målt for. 

Stofferne er enten aktivstoffer fra pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, og resultaterne af den omfattende screening ventes ifølge Miljøstyrelsen præsenteret i begyndelsen af 2020. 

Dansk Planteværn er brancheforening for producenter af plantebeskyttelsesmidler til brug i både konventionel og økologisk planteavl, og vi bakker aftaleparterne op i, at man fortsat kigger grundigt efter rester fra pesticider brugt i landbruget eller andre steder. 

Plantebeskyttelsesmidler skal ikke være at finde i grundvandet, når de har sikret planterne på markerne. Det er planteværnsindustrien, landbruget og myndighederne i Danmark enige om, men i Dansk Planteværn mener vi, at det er på høje tid, at man også begynder at undersøge for andre stoffer, der kan påvirke kvaliteten af drikkevandet i Danmark.

I sidste ende handler det om, at det vand, der kommer ud af hanerne, skal være godt vand, man kan stole på.

Høje krav og transparens
Netop de strenge regler på pesticidområdet betyder, at vi i dag ved meget om indholdet og udviklingen i indholdet af pesticider i det danske grundvand og de danske drikkevandsboringer.

Forudsætningen for godkendelse af et pesticid er, at man blandt andet undersøger for eventuelle skadelige effekter. Produkter bliver ikke godkendt, hvis de ikke lever op til Miljøministeriets krav om ikke at udgøre en fare for mennesker, dyr og miljø.

Det er et krav fra myndighedernes side, at industrien selv forestår de grundige undersøgelser af nye aktivstoffer til brug for plantebeskyttelse, og det er en opgave, der bliver taget alvorligt.

Det tager i gennemsnit ni år og koster i omegnen af 1,4 milliarder kroner at få et middel på markedet, så landmanden eller gartneren kan beskytte sine planter. Dansk Planteværns medlemmer giver interesserede adgang til sundheds- og sikkerhedsrelevante informationer i de omfattende studier. Det sker gennem branchens industry data transparency-initiativ.

Tester på marker
Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er en ekstra foranstaltning, vi i Danmark har skabt for at sikre det danske drikkevand. 

Så selv når et middel er godkendt, tester man på udvalgte marker i Danmark midlerne en ekstra gang, så uacceptable mængder pesticider ikke når grundvandet. 

I disse tests benyttes de størst tilladte doseringer, som er højere end den mængde, landmændene normalt benytter i afgrøderne. 

I Dansk Planteværn er vi trygge ved, at de grundige studier og en stram regulering fra blandt andet de danske myndigheders side også i fremtiden vil sikre danskerne godt vand i hanen.

Ny metode til bredere screening
I Dansk Planteværn finder vi det problematisk, at danskerne efterlades med en opfattelse af, at de kravværdier, der gælder generelt for pesticider, er baseret på sundhedsvurderinger. – Det er ikke tilfældet. 

Kravværdien er politisk fastsat til 0,1 mikrogram per liter. Det er helt i orden, at man politisk stiller et generelt krav, men så bør man også gøre det klart, at værdien ikke er baseret på en sammenhæng til sundhed.

Et fortsat ensidigt fokus på pesticider efterlader befolkningen med en ubegrundet frygt for pesticidrester i drikkevandet. 

Målet må i vores optik være at få etableret viden om, hvilke problematiske stoffer der generelt findes i grundvandet, og i hvilke mængder de findes. Metoden til at nå denne viden er under udvikling af danske forskere på danske universiteter og kaldes High Resolution Mass Spectrometri, eller HRMS-målinger.

På Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø har professor Hans-Jørgen Albrechtsen i fagbladet Ingeniøren gjort rede for, at det er fornuftigt at gå i gang med en sådan screeningsmetode, da man skal kigge bredere end i dag og så finde ud af, hvad der samlet udgør væsentlige problemer i vores grund- og drikkevand.

Fokus på folkesundheden
Det er anslået, at man med metoden vil kunne kigge efter mere end 1.000 stoffer, hvor man i dag screener for cirka 40, og altså snart i omegnen af 390, hvoraf langt størstedelen er relateret til brugen af pesticider i landbruget. 

Her mener vi i Dansk Planteværn, som en række andre interessenter, at der skal søges bredere, så indsatserne i forhold til danskernes drikkevand kan blive prioriteret efter, hvad der er væsentligt i forhold til folkesundheden.

Det kan medvirke til at perspektivere indsatserne i forhold til grundvandet, så der bruges penge, tid og kræfter på de udfordringer, der har størst effekt på drikkevandets kvalitet.

Med de nye metoder fra de danske universiteter kommer man med stor sandsynlighed til at finde stoffer i vandet, som hverken byens folk, haveejerne, industrien, landbruget eller vandværkerne vil synes om, men så er det politikernes ansvar at prioritere indsatsen i et samfundsøkonomisk perspektiv og med bedst muligt resultat for befolkningens sundhed og tryghed.

Viden skal kommunikeres ud
Med nye målemetoder følger større krav til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Novana). 

Skal vandforbrugernes tryghed ved vandet bevares, når man leder efter stadig flere stoffer, så er det nødvendigt med en opjustering af rapporteringen.

De nye og forbedrede målemetoder gør det nødvendigt, at alle, der ved noget om emnet, får kommunikeret viden om, hvad et fund af mikro- eller nanogram betyder – og måske især hvad det ikke betyder – ud til den almindelige forbruger. 

Drikkevandet i Danmark er sundt, og det skal afspejles i rapporteringen, hvor såkaldte kravværdier til en bestemt stofgruppe i dag kun giver et delbillede af de faktiske forhold.

Ud fra et samfundsøkonomisk hensyn og for forbrugernes sundheds skyld bør kvaliteten af drikkevandet fremover vurderes på objektive kriterier, hvor pesticider undersøges på linje med andre måske mere problematiske stoffer, som vi i øvrigt ved meget mindre om.

Forrige artikel Biolog: Ministerierne skal samarbejde om verdensmål og sikre biodiversiteten Biolog: Ministerierne skal samarbejde om verdensmål og sikre biodiversiteten Næste artikel Miljøforeningsformand: Grønne organisationer svigter befolkningen Miljøforeningsformand: Grønne organisationer svigter befolkningen
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi og drikkevand

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesser sig for økologi, drikkevand, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Knud Braender

    Drikkevandet kan beskyttes gennem simple strukturændringer i landbruget

    I stedet for at bruge uendelige samfundsressourcer på at sikre, at et erhverv kan bruge sprøjtegift i de begrænsede områder hvor der er sårbare drikkevandsressourcer, vil det være en indlysende løsning samfundsøkonomisk, at få gennemført den meget diskuterede jordreform i Danmark. Det er en meget lille del af landbrugsarealerne der er kortlagt som særligt sårbare over for forurening af vores fælles drikkevand, dermed bør forureningsproblemet også relativt let kunne løses gennem strukturelle ændringer i landbruget. Sårbare områder kan bruges til økologisk drift, produktion af græs til energi og snart også protein, samt til skov og natur. Det vil spare samfundet milioner hvis landbruget helhjertet gik ind i en dialog om at finde en løsning der tilgodeser mere end blot deres egne forretningsmæssige interesser, vel at mærke uden at det vil have økonomiske eller produktionsmæssige konsekvenser for landbruget.

  • Anmeld

    Gunner Buck · agronom

    Oplagt med en bred screening for alle giftige stoffer frem for den ensidige fokus mod pesticider

    Det er stærkt, at Tanja Andersen nu efterlyser en total screening af dansk grundvand og drikkevand.

    En sådan screening vil betyde, at der kommer fokus på alle stoffer – f.eks. tungmetaller, medicinrester og naturlige giftstoffer, for eksempel nogle af de stoffer, økologer må bruge til planteværn, og mange andre kemikalier samt pesticider.

    Det er helt uholdbart, at fokus i dag alene gælder pesticider med krav om lukning af landbrug eller omlægning til økologisk drift, når man finder rester.

    Rester af pesticider må selvfølgelig ikke være der.

    Men kemikere har udviklet flere end 100.000 forskellige kemikalier. Og vi mennesker efterlader rester af mange forskellige giftige stoffer i grundvandet. Vil man tage konsekvenserne af det.

    Vil man f.eks. kræve alle biler væk fra vejene, når man finder rester af undervognsbehandling i grundvand / drikkevand.

    Som Tanja Andersen rigtigt skriver, så er Miljøministeriets krav til godkendelse af nye pesticider, at de ikke må udgøre en fare for mennesker, dyr og miljø. Danmark er i øvrigt det land eller et af få lande, der har verdens skrappeste krav til godkendelse af pesticider.

    Kravværdien eller grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter gælder for hele EU. Det svarer til et gram pr. 10 millioner liter vand.

    Den grænse blev fastlangt for år tilbage, da det var den laveste mængde, man kunne måle.

    I dag kan man også analysere i nanogram, der er 1.000 gange lavere og i picogram, der er en million gange lavere end mikrogram.

    Det er så uendeligt lidt, at ingen fatter det. Men det vil alligevel blive betegnet som ”gift”, hvis man finder en rest.

    Professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, fastslog for et par år siden, at den mængde rester af pesticider, man risikerer at få med dansk drikkevand er i størrelsesordenen 0,1 promille af ADI, hvor ADI betyder acceptabelt dagligt indtag gennem hele livet, vurderet af eksperter.

    Hvis man drikker to liter vand om dagen i 80 år, og der i hver eneste liter er pesticidrester helt op til den nævnte grænseværdi, så får man en mængde ”gift”, der svarer til indholdet i en halv cigaret… på 80 år.

    Men der er ingen steder i Danmark, hvor man risikerer at få drikkevand med rester af pesticider i ret lang tid, før der bliver grebet ind.

    Det, vi risikerer at få med danske drikkevand, svarer derfor snarere til et hiv eller et hvæs fra en cigaret eller at være passiv ryger.. en gang i livet.