Dansk Skovforening: Skovdrift kræver balance og positive incitamenter

En af regeringsgrundlagets mest ambitiøse målsætninger er ønsket om at rejse yderligere 250.000 hektar skov. Det bliver en del af den skovplan, som miljøministeren skal udarbejde.

Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at man næsten ikke kan gøre noget bedre end at plante skov, og skovrejsning vil bidrage yderligere til at løse en bred vifte af megadagsordener.

Det gælder både i forhold til klima, energiforsyning, ressourceknaphed, rent drikkevand, miljø- og biodiversitet og trivsel.

Øget skovrejsning er derfor en gave til kommende generationer, men det er afgørende, at det gøres på den rigtige måde.

Vi har omkring 15 procent skov i Danmark. I år 1800 havde vi omkring tre procent Med indfrielse af regeringens målsætning vil omkring 20 procent af Danmark blive dækket af skov. Det er en kæmpemæssig opgave og kræver balance mellem en række forskellige hensyn, hvis det skal lykkes.

Ikke mindst, da det jo forudsætter, at private lodsejere, eksempelvis landmænd, vil have interesse i at omlægge til skov.

Omlægning til skovdrift bør baseres på frivillighed

Skovdrift er langsigtet. De bøgebevoksninger, der blev plantet, da Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre indgik Kanslergade-forliget, er så småt ved at være hugstmodne.

Hvis vi ikke selv producerer træ, så vil efterspørgslen blive imødekommet fra andre dele af verden.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Det siger lidt om tidsperspektivet. Hvis det skal lykkes at rejse yderligere 250.000 hektar skov, så kræver det, at der er private lodsejere, som synes, at det er en god ide.

De skal immervæk investere de næste 50-60 år i det, før de begynder at se et egentligt afkast.

Ambitiøse målsætninger kan være nyttige, men hvis der skal rejses mere skov ude i den virkelige verden, uden at statskassen lænses fuldstændig, så skal der også være et økonomisk incitament.

Uden en sund økonomi er der ingen, der omlægger for eksempel landbrugsjord til skov.

Udvidelse af skovarealet bør ske med positive og frivillige incitamenter, ellers bliver det noget juks.

Nationale arealplansstrategier, som flere partier foreslog under valgkampen, er derfor ikke vejen frem.

Skovrejsning på større sammenhængende arealer

Rejsning af 250.000 hektar skov vil på sigt betyde et årligt CO2-optag på 3,5 – 4,5 millioner tons, hvilket i sig selv vil levere et særdeles betragteligt bidrag til de danske CO2-reduktionsmål.

Hvis Danmark vil nå sine reduktionsmål på 70 procent i 2030, er der ingen vej uden om biomasse.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Skal vi have fuldt udbytte af indsatsen, så bør man tilskynde til, at skovrejsningen sker på større sammenhængende arealer, hvilket er en forudsætning for en egentlig træproduktion.

Vi skal være 9,7 milliarder mennesker på kloden i 2050, og det kommer til at give et gigantisk træk på alle tilgængelige ressourcer.

Alene det globale boligareal ventes at blive forøget med 40-50 procent i denne periode.

Træ er et fremragende, fornybart og bæredygtigt materiale, og når det bruges i for eksempel byggeri, gulve, møbler med videre, så binder det CO2, og erstatter stål, beton med videre, som er CO2-mæssigt langt tungere at producere.

Hvis vi ikke selv producerer træ, så vil efterspørgslen blive imødekommet fra andre dele af verden, hvor biodiversitetsaftrykket risikerer at være langt hårdere. Derudover vil større sammenhængende skovarealer også styrke natur- og biodiversitet og have en række andre positive effekter i forhold til grundvand, rekreative aktiviteter med videre.

Sund driftsøkonomi er forudsætning for skov

Skovbrug er i dag friholdt for arealtilskud.

Nuværende lovgivning hæmmer mange lodsejeres lyst til at lave naturfremme

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Sådan vil vi gerne bevare det, men det kræver, at der er mulighed for at have en fornuftig forrentning af arealet. I øjeblikket forhandles på EU-niveau, hvorvidt vi fortsat skal kunne bruge træbiomasse som vedvarende energikilde.

Omstillingen til vedvarende energi bliver ofte båret af fortællingen om vindmøller og solceller, men cirka 60 procent af Danmarks vedvarende energi kommer fra biomasse.

Alternativet til træbiomasse er på den korte og mellemlange bane ikke sol og vind, men derimod en tilbagevenden til fossile brændsler.

Hvis Danmark vil nå sine reduktionsmål på 70 procent i 2030, er der ingen vej uden om biomasse.

Det samme gælder, hvis man vil nå målsætningen om 110 procent i 2050. Her vil biomasse i kombination med CCS-teknologi direkte kunne reducere omfanget af CO2 i atmosfæren. 

I Danmark produceres træbiomasse bæredygtigt og ansvarligt, hvilket vil sige, at det består af resttræ i form af tyndinger, toppe, grene og træ af dårlig kvalitet, og der plantes nyt, når der fældes.

På sigt vil træbiomasse finde en række andre anvendelsesformer i takt med, at ressourceknapheden vokser, og vi skal omstille os til en egentlig bioøkonomi, men hvis man gerne vil fastholde en bæredygtig træproduktion i Danmark og have rejst mere skov, bør man erkende, at ansvarligt produceret biomasse understøtter skovenes økonomi.

Skab bedre rammer for fremme af natur og biodiversitet

Biodiversitetskrisen er kommet højt på dagsordenen de senere år, og det er i stigende grad et fokusområde for erhvervslivet.

Styrk information og kommunikation om adgangen til privat skov.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Dette ønske om at bidrage til natur- og biodiversitetsfremme i eksisterende skov, giver miljøministeren en historisk mulighed, når der skal laves en ny natur- og biodiversitetslov.

Den sørgelige sandhed er, at den nuværende lovgivning hæmmer mange lodsejeres lyst til at lave naturfremme.

Seneste eksempel er Gisselfeld Kloster, hvor ejeren gennem en menneskealder har skabt et naturskønt område med høj biodiversitet. ”Belønningen” er, at Danmarks Naturfredningsforening rejser en fredningssag.

Det er muligt, at DN vinder den enkelte sag, men mange andre lodsejere mister lysten til at gøre noget tilsvarende, fordi de risikerer at få deres jord båndlagt i al evighed. Her bliver biodiversiteten taberen.

Kunne man i stedet lave ordninger, hvor erhvervsliv og lodsejere gennem frivillige aftaler kan blive enige om at fremme økosystemtjenester på et givent areal i en periode på for eksempel 50 eller 75 år, så ville der være et økonomisk incitament, som kunne få både virkelyst og natur til at blomstre.

Dagsordenen er der, hvis ministeren vil gribe den.

Bevar de nuværende adgangsregler

Danskere gæster de danske skove som aldrig før.

Det er dejligt, at danskerne kan lide at gå i skoven, og det fremmer rekreation og trivsel.

Det danske skovareal er imidlertid begrænset, og der er derfor nødt til at være en fornuftig regulering af adgangen, hvis ikke det skal stresse ynglende fugle eller skabe konflikter mellem forskellige brugergrupper.

Derudover har mange skovejere supplerende indtægt på udlejning af arealer til jagt med videre, hvilket ofte er en forudsætning for at få økonomien i skoven til at hænge sammen. Også her kan der opstå konflikte ved udvidelse af adgangsreglerne.

En undersøgelse fra 2022 har vist, at 87 procent af danskerne er glade for de eksisterende adgangsregler.

Der er således ikke noget behov for at lave dem om, men det kunne være oplagt at styrke information og kommunikation om adgangen til privat skov, som kunne bidrage til at gøre det til en bedre oplevelse for såvel skovejer som skovgæst.