Debat

Dansk Skovforening til professor: Nej, bæredygtig biomasse er ikke en illusion

Hvis vi skal nå 70-procentmålet, må vi starte med at anerkende, at biomasse er en vigtig, stabiliserende og vedvarende energikilde, skriver Anders Frandsen i denne replik. 

Kathrine Richardson og jeg er enige i, at træbiomasse er en begrænset, men dog fornybar ressource. Derfor er det vigtigt at fremme bæredygtig skovdrift generelt, skriver Anders Frandsen. 
Kathrine Richardson og jeg er enige i, at træbiomasse er en begrænset, men dog fornybar ressource. Derfor er det vigtigt at fremme bæredygtig skovdrift generelt, skriver Anders Frandsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anders Frandsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Katherine Richardson skriver 7. november i en kommentar bragt på Altinget, at bæredygtig biomasse er en illusion. Katherine Richardson må naturligvis mene, hvad hun vil, men faktum er, at biomasse betegnes som bæredygtigt, såfremt det opfylder en række, fastlagte kriterier.

Dermed adskiller biomasse sig ikke fra eksempelvis økologiske fødevarer, som også sætter et fodaftryk på kloden, men dog gør det mere gelinde, end tilfældet ellers ville være. Det samme gælder for el-biler, som Katherine Richardson ligeledes påpeger, ikke løser verdens klimaproblemer, men blot sænker tempoet.

Det væsentligste kritikpunkt mod Richardsons indlæg må da også være, at det primært peger på problemer frem for at anvise løsninger.

Bæredygtig biomasse er afgørende for klimamålet

I dag kommer næsten to tredjedele af Danmarks vedvarende energi fra biomasse. En stor del kommer fra træ, hvoraf dansk produceret biomasse udgør cirka 40 procent. Efter 30-40 år med fokus på Danmark som et grønt foregangsland og opsætning af vindmølleparker, så udgør sol- og vindenergi fortsat kun knap 10 procent af Danmarks samlede energiproduktion.

Hvis restprodukterne ikke kan anvendes til biomasse, så vil det fordyre produktionen af gavntræ til eksempelvis byggesektoren, og dermed gøre det mindre attraktivt at erstatte andre byggematerialer, som har et langt højere CO2-aftryk

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Hvis man ønsker at fjerne biomassen i det nuværende energisystem, vil alternativet være, at der anvendes kul eller andre fossile brændsler. Danmark har et ambitiøst politisk mål om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030. Skal vi nå det mål, bør man anerkende, at ansvarligt og bæredygtigt produceret biomasse er en vigtig, stabiliserende og vedvarende energikilde.

I Danmark dyrkes skovene med henblik på at levere træ til klimavenlige produkter inden for byggeri og møbelindustri. Det primære mål er således ikke at producere flis til afbrænding. Træflis er et restprodukt fra produktionen af kvalitetstræ til træindustrien, og består hovedsageligt af tyndingstræ, trætoppe, træ med råd – altså dimensioner og kvaliteter, der ikke kan bruges til tømmer eller andre forædlede formål.

Flis er typisk sammensat af flere træarter med forskellig fugtighed og dimensioner. Det gør det vanskeligt at anvende det industrielt. Derfor er anvendelsesmulighederne for flis indtil videre begrænset til el‐ og varmesektoren.

Hvis restprodukterne ikke kan anvendes til biomasse, så vil det fordyre produktionen af gavntræ til eksempelvis byggesektoren, og dermed gøre det mindre attraktivt at erstatte andre byggematerialer, som har et langt højere CO2-aftryk.

Et væsentligt parameter

Jeg er dog helt enig med Katherine Richardson i, at det vil være fremragende med mere forskning og udvikling, så markedet begynder at efterspørge træbiomasse til nye produkter og formål, før det anvendes til energi.

Det har vi jo også begge været med til at anbefale, som medlemmer af Regeringens Nationale Bioøkonomipanel. Lad os endelig arbejde for, at Danmark også bliver en grøn vindernation på dette område.

Men på vores vej derhen er bæredygtighed fortsat et væsentligt parameter. Vi er enige i, at træbiomasse er en begrænset, men dog fornybar ressource. Derfor er det vigtigt at fremme bæredygtig skovdrift generelt. I øvrigt er de klimakrav, der stilles i Danmark, for at træbiomassen kan regnes med som vedvarende energi, mere sofistikerede end blot et krav om genplantning. Der stilles krav om, at skovkulstoflageret ikke går tilbage i de lande, træbiomassen kommer fra.

Læs også

Det er ikke rigtigt, når Katherine Richardson hævder, at skovarealet kun udvides i Kina. Det gør det flere steder i verden, blandt andet i Europa, men det reduceres også med alarmerende hast andre steder.

Man behøver næppe en krystalkugle for at forudsige, at hvis træ ikke kommer fra lande, hvor der er bæredygtighedskriterier og velreguleret skovbrug, så bliver efterspørgslen indfriet i lande, hvor skov og biodiversitet er langt mere sårbar og aftrykket vil være langt hårdere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

Anders Frandsen

Direktør, Dansk Skovforening
BA i historie (SDU 1998), cand.jur. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00