
Danske Havne har sat Mette Falkenberg Rasmussen i spidsen for den politiske retning.
Start december tiltrådte hun nemlig som politisk chef i brancheorganisationen for erhvervshavne.
Det skriver hun i et opslag på LinkedIn.
"Havnene er centrale i nogle af de største samfundsbeslutninger lige nu: grøn energi, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, internationale værdikæder og udviklingen af stærke, lokale fællesskaber," skriver hun og fortsætter:
"Det kræver politisk retning, tydelig kommunikation og et tæt samarbejde på tværs af myndigheder og erhvervsliv."
Mette Falkenberg Rasmussen er tidligere pressechef i Dansk Journalistforbund.
Hun har desuden været politisk rådgiver i HK samt særlig rådgiver for Lea Wermelin (S), da hun var miljøminister.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling

















