Danske Regioner: Det tager årtier at rense vores grundvand, når skaden er sket. Så lad os begynde at forebygge nu

Vi finder flere og flere forureninger, som truer vores grundvand og dermed vores rene drikkevand. Forureningerne er ofte sket for mange år siden, og de er dyre og besværlige at fjerne, når de først er på vej mod grundvandet. Derfor skal vi forebygge langt mere – for de kommende generationers skyld, skriver Mads Duedahl (V).

Placeholder image
PFAS, som blandt andet blev fundet i Korsør,  skaber bekymring og panderynker. Disse stoffer er sundhedsskadelige, kan transporteres gennem jordlagene med grundvandet, og de nedbrydes praktisk taget ikke, skriver Mads Duedahl (V). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det tager tid at danne grundvand. I Danmark går der typisk 20 til 40 år, fra vandet rammer jordoverfladen, til vandværket kan pumpe det op til drikkevand – og nogle steder væsentligt længere.

Temadebat

Hvor bekymrede skal vi være, når der bliver fundet giftige stoffer i vores grundvand? Der er nye fund af pesticider over grænseværdien i vores grundvand – og nogle steder er fundene så store, at det kan være skadeligt for mindre børn. Det viser foreløbige resultater af Miljøministeriets seneste massescreening af grundvandet, hvis fulde resultat præsenteres i foråret. 

Der er tale om tre rester fra sprøjtemidler i landbruget, som ikke har været tilladt i Danmark i over ti år – og to fund af stoffet LM6 er så høje, at de for små børn overstiger, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Det har fået Miljøstyrelsen til at bede vandforsyningerne om at undersøge, om disse stoffer også er i vores grundvand fremover. Og samtidig skal de 17 kommuner, hvor der er gjort fund, og deres nabokommuner undersøge sagen hurtigst muligt.

Derudover er der to stoffer, der er fundet i vores grundvand, som i øjeblikket er på manges læber – henholdsvis pesticidet glyphosat og flourstofferne PFAS.

Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidlet roundup, som er det mest brugte ukrudtsmiddel i landbruget. PFAS er en gruppe fluorholdige stoffer, som i mange år er blevet brugt som overfladeaktive stoffer i emballage og i brandskum. Sidste år blev det fundet i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Det kan have en række negative helbredseffekter og mistænkes for blandt andet at være kræftfremkaldende. 

I den forbindelse sætter vi i den kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på grundvandet, når vi spørger politikere, aktører og forskere:

  • Hvad er det for nogle problemer, vi står overfor med vores grundvand?
  • Skal vi være bekymrede, når vi finder disse potentielt farlige stoffer i grundvandet?
  • Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Når vi ser, at vandværkerne i dag finder mange forureninger i boringerne, er det derfor resultatet af forureninger, som har fundet sted for mange år siden. Dengang hvor man ikke kendte meget til stofferne, og hvor man åbenlyst ikke var gode nok til at forebygge forureninger.

Det skal vi ændre på, så vores børn og børnebørn ikke kommer til at stå med den samme udfordring i forhold til sundhed, drikkevand og miljø.

PFOS-holdige stoffer har været brugt i mange forskellige industrier, og vi forventer, at der lander en stor opgave til regionerne de steder, hvor forureneren ikke kan påbydes at rense op.

Mads Duedahl, formand, miljø- og klimaudvalget, Danske Regioner

Større viden om stoffer

Heldigvis har vi i dag en langt større viden på området. Vi kan analysere for flere og flere stoffer, og vi ved meget mere om, hvilke stoffer der har været anvendt, og hvor mange der faktisk kan ende i grundvandet.

Ofte finder vi stoffer som pesticider og chlorerede opløsningsmidler og senest PFAS. Og ofte findes disse stoffer også over kravværdierne til drikkevand.

Regionerne har brugt og bruger fortsat mange penge på oprensninger og afværgeoppumpning af pesticider og chlorerede opløsningsmidler, så de ikke når vandværkernes boringer. I 2020 havde regionerne 121 aktive anlæg i drift, som beskytter mere end 60 millioner kubikmeter drikkevand – det svarer til vand til en million mennesker i Danmark.

Og nu oplever vi, hvordan den næste stofgruppe, PFAS, skaber bekymring og panderynker. Disse stoffer er sundhedsskadelige, kan transporteres gennem jordlagene med grundvandet, og de nedbrydes praktisk taget ikke. Der har været stort fokus på PFOS fra brandøvelsespladser, men stofferne har været brugt i mange andre industrier, og vi forventer, at der lander en stor opgave til regionerne de steder, hvor forureneren ikke kan påbydes at rense op.

Det er både dyrt og besværligt at fjerne forureningerne, når de først er sivet ned og på vej mod vandværket. Og det vil tage årtier, før regionerne har sat ind over for alle de grundvandstruende forureninger, vi kender til i dag.

Mads Duedahl, formand, miljø- og klimaudvalget, Danske Regioner

Vil tage årtier at rense op

Efterhånden som problemernes omfang bliver afdækket, sætter regionerne ind med oprensning og afværgepumpning de steder, hvor det er nødvendigt. Men der er ingen tvivl om, at det kommer til at tage mange år og koste mange millioner.

Generelt må vi konstatere, at det både er dyrt og besværligt at fjerne forureningerne, når de først er sivet ned og på vej mod vandværket. Og det vil tage årtier, før regionerne har sat ind over for alle de grundvandstruende forureninger, vi kender til i dag.

Det er ikke nemt at prioritere den ene forurening over for den anden, og med flere og flere typer af forurening bliver det ikke lettere. Derfor er forebyggelse af forureninger ekstremt vigtigt, og vi skal sætte ind nu. Vi vil først se resultatet om mange år – men vi kan ikke være andet bekendt over for de kommende generationer.

Læs også

Omtalte personer

Mads Duedahl

Regionsrådsformand (V), Region Nordjylland, medlem, Venstres Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 2013)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser