Debat

Danva: Vi skal sikre vandet ved at friholde områder for kemikalier

Vandværkerne slås med stadig flere miljøfarlige stoffer i grundvandet. Og det er ikke kun fortidens synder, det handler om. Også kemi, der stadig er tilladt at anvende i både landbrug, industri og private hjem, er årsag til problemerne. Derfor skal vi adskille områder til drikkevand fra kemi, skriver Carl-Emil Larsen.

Hvis vi skal være sikre på, at vi har rent drikkevand til danskerne i fremtiden, skal vandværkerne have kontrol over deres lagre og indflydelse på kvaliteten af grundvandet, skriver Carl-Emil Larsen.
Hvis vi skal være sikre på, at vi har rent drikkevand til danskerne i fremtiden, skal vandværkerne have kontrol over deres lagre og indflydelse på kvaliteten af grundvandet, skriver Carl-Emil Larsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carl-Emil Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lands- og lokalpolitikere bliver i stigende grad mødt med påstande om, at forurening af grundvandet udelukkende skyldes fortidens synder.

Temadebat

Hvor bekymrede skal vi være, når der bliver fundet giftige stoffer i vores grundvand? Der er nye fund af pesticider over grænseværdien i vores grundvand – og nogle steder er fundene så store, at det kan være skadeligt for mindre børn. Det viser foreløbige resultater af Miljøministeriets seneste massescreening af grundvandet, hvis fulde resultat præsenteres i foråret. 

Der er tale om tre rester fra sprøjtemidler i landbruget, som ikke har været tilladt i Danmark i over ti år – og to fund af stoffet LM6 er så høje, at de for små børn overstiger, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Det har fået Miljøstyrelsen til at bede vandforsyningerne om at undersøge, om disse stoffer også er i vores grundvand fremover. Og samtidig skal de 17 kommuner, hvor der er gjort fund, og deres nabokommuner undersøge sagen hurtigst muligt.

Derudover er der to stoffer, der er fundet i vores grundvand, som i øjeblikket er på manges læber – henholdsvis pesticidet glyphosat og flourstofferne PFAS.

Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidlet roundup, som er det mest brugte ukrudtsmiddel i landbruget. PFAS er en gruppe fluorholdige stoffer, som i mange år er blevet brugt som overfladeaktive stoffer i emballage og i brandskum. Sidste år blev det fundet i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Det kan have en række negative helbredseffekter og mistænkes for blandt andet at være kræftfremkaldende. 

I den forbindelse sætter vi i den kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på grundvandet, når vi spørger politikere, aktører og forskere:

  • Hvad er det for nogle problemer, vi står overfor med vores grundvand?
  • Skal vi være bekymrede, når vi finder disse potentielt farlige stoffer i grundvandet?
  • Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Men det er desværre ikke den fulde sandhed, for flere af de miljøfarlige stoffer, som vandværkerne finder i grundvandet og slås med at holde ude af drikkevandet, stammer også fra midler og produkter, der anvendes i dag. Det gælder både pesticider, der kommer fra landbruget og kemikalier fra produktion.

Derfor bliver vi nødt til at reservere særlige områder til dyrkning af drikkevand, hvor der ikke anvendes midler eller tillades aktiviteter, som kan forurene grundvandet.

Vi slipper ikke bare af med de giftige stoffer

De miljøfarlige stoffer er kommet for at blive, og det er vel kun de mest håbefulde, der regner med, at vi kan kontrollere dem eller helt komme til et punkt, hvor de kan undværes.

Midlerne er opfundet for at gå menneskets ærinde i forhold til at fremme produktion og effektivitet. Med tiden ser vi de negative effekter i forhold til sundhed, miljø, klima eller drikkevand og forsøger så at regulere os ud af problemerne på bagkant.

Selv for en kemikaliegruppe som PFAS tales der om fuldt forbud i EU bortset fra essentielle anvendelser af stofferne, på trods af at stofferne ophobes i miljøet, og at der er dokumenteret en lang række sundhedsskadelige effekter.

Sådanne eksempler er ikke enestående, og disse dilemmaer er normen, når mange hensyn skal gå op i en højere enhed.

Hvis vi skal være sikre på, at vi har rent drikkevand til danskerne i fremtiden, skal vandværkerne have kontrol over deres lagre og indflydelse på kvaliteten af grundvandet.

Carl-Emil Larsen, administrerende direktør, DANVA

Rent drikkevand for fremtiden

Vandselskaber og vandværker producerer og leverer rent vand til alle. Det er vores ansvar, selvom grundvandet indiskutabelt er påvirket af menneskelig aktivitet på overfladen, som vi ikke har haft indflydelse på.

I modsætning til mange andre producenter af for eksempel fødevarer har vandselskaber og vandværker nemlig ikke kontrol over kvaliteten af den råvare, som bruges til produktion af drikkevandet. Produktionsprocesserne er betinget af, hvad grundvandet allerede er påvirket af, og hvilke stoffer der siver ned.

Hvis vi skal være sikre på, at vi har rent drikkevand til danskerne i fremtiden, skal vandværkerne have kontrol over deres lagre og indflydelse på kvaliteten af grundvandet.

Hidtil har praksis for, hvad der kan tillades i områder til drikkevand, været baseret på risiko- og sårbarhedsvurderinger, alts viden om stoffer og deres sundhedseffekter, om undergrunden, grundvandets sårbarhed og kemiske sammensætning.

Svagheden er, at når der kommer ny viden til, så viser det sig ofte, at risikoen har været større end forventet. Og det udfordrer forsyningssikkerheden.

Drikkevand skal være rent også til vores børnebørn og deres efterkommere. Det kræver, at vi reserverer områder, hvor det inden for disse arealer ikke anvendes midler eller tillades aktiviteter, der kan forurene grundvandet.

Carl-Emil Larsen, administrerende direktør, DANVA

Reserver arealer til drikkevand

Vi har brug for et fleksibelt system med fokus på sundhed og forsyningssikkerhed, som afspejler, at drikkevand i Danmark kommer fra grundvand, der er mange år undervejs om at blive dannet.

Det kræver samarbejde, viden og vilje til at reservere de arealer, der skal til for at sikre det vand, vi ikke kan tåle at miste. Eksempler har vist, at det nogle steder kan klares med mindre arealer, end vi hidtil har troet. Samtidig skal vi have de nødvendige rammer til at kunne styre os ud af problemerne med tekniske løsninger i en lang årrække, før effekten af beskyttelsen slår igennem. 

Drikkevand skal være rent også til vores børnebørn og deres efterkommere. Det kræver, at vi reserverer områder, hvor det inden for disse arealer ikke anvendes midler eller tillades aktiviteter, der kan forurene grundvandet.

Og på den måde kan vi få skidt for sig og vand for sig.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Emil Larsen

Administrerende direktør, DANVA, bestyrelsesmedlem, Water Valley Denmark, bestyrelsesmedlem, GEUS, bestyrelsesmedlem, DNNK
cand.scient i geofysik (Aarhus Uni. 1987)