Debat

Danske Vandløb: Pres på vandløb kræver nye løsninger

DEBAT: Den stigende nedbørsmængde sætter de danske vandløb under pres, og næsten hele efteråret har de danske vandløb været fyldte. Det er tid til at tænke nyt, skriver Jens Henrik Madsen.

Foto: Colourbox
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Henrik Madsen
Bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb

Der har den seneste tid været skrevet en del om landbrugets dræn på Altinget. For nogles vedkommende blandt andet med det formål at give disse årsagen til et oversvømmet landskab og derved at fjerne fokus fra den mange steder manglende vandløbsvedligeholdelse.

Ofte er det de mennesker, der lever længst væk fra dræn og vandløb, der taler for de vådeste løsninger.

Drænsystemet vedligeholdes dagligt
Men Søren Kristensen og Brian Kronvang skrev for nylig en fin artikel i Altinget, dog med visse forbehold.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Alle vores gamle lerrør er ikke pakkede og tætte. Det er en del af dræningen, vandet skal jo trænge ind i disse. De ligger blot hen til hinanden uden muffe eller tætninger. De ligger nedgravet typisk i 80 til 130 cm dybde med et lille fald hele vejen til vandløbet.

Ved vandløbet er det vigtigt, at der er frit udløb langt den største del af tiden, så de ikke slemmer til.

Ofte er det de mennesker, der lever længst væk fra dræn og vandløb, der taler for de vådeste løsninger.

Jens Henrik Madsen
Bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb

Det er korrekt, at en stor del af vores dræn har fungeret i mange år, men at ytre at hen ved en fjerdedel af det danske drænsystem står for fald er lige frisk nok. Der bliver hver dag vedligeholdt, spulet og skiftet drænrør i det danske land.

Selvfølgelig er det bønderne selv, der står for denne opgave, ligesom det også er her, regningen ligger ved større renoveringer.

Nedbøren stiger, der skal tænkes nyt
En anden misforståelse, jeg ofte hører, er, at jorden er sunket, nok 2 meter af humusen er brændt af.

Det fænomen foregår på under 50.000 hektar. Da dræn kun kan afvande og gøre jorden iltholdig – en betingelse for plantevækst – over drænrørene, ja, så er det også kun jorden over rørene, der kan brænde af.

Så ifølge kritikerne så skal jeg jo køre rundt mellem drænrørene, da al jorden er forsvundet.  Det er naturligvis ikke tilfældet. Langt de fleste steder ligger både vandløb, drænrør og terrænhøjde, hvor de altid har været.

I øvrigt har landbruget ingen interesse i at brænde humusen af, da det i så fald vil forringe dyrkningsmediet på sigt og dermed jordværdien. Faktisk er der udviklet et mål for forholdet mellem humus og ler i jorden kaldet dexter ratio til at afgøre, om landmanden skal tilføre mere organisk materiale til sin jord for at bevare dens frugtbarhed.

Men nedbørsmængden stiger, vi får flere og flere tage, pladser og landeveje, der løber direkte til kloak, og det løber rigtigt hurtigt. Det skal alt sammen gennem vores vandløb. Uanset hvilken religion vi har, bliver vi nødt til at tænke nyt.

Nogen steder kan man godt lave vandparkering i en ådal som buffer. Men efterår og vinter 2017/2018 har vandløbene været fyldte næsten hele tiden. Og så er det jo ikke bare en buffer, der lige mangler.

Ifølge naturlovene så kan al vand løbe nedad. Det er kun et spørgsmål om dimension, hvor længe det skal være om at trække væk.

Når der alligevel af og til oprenses i vandløbene, kan der tages lidt i den ene brink, hvor problemet er størst, det koster ikke en formue, og derved får vi klimasikret over tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00