Miljøgruppe: Hvorfor bruger vi millioner på at ødelægge vandløbene?

DEBAT: Danmarks åer og vandløb ødelægges af tiltag, der udover at koste skatteborgerne et trecifret millionbeløb om året hverken hjælper miljøet eller landbruget, skriver Torben Meldgaard.

Af Torben Meldgaard
På vegne af administratorerne af Facebookgruppen ”Bevar de forhadte vandløb”

Landbrugsorganisationerne og politikere fra Venstre er på stikkerne i disse tider.

På markerne rundt omkring i landet kan man nemlig se vandet stå højt, og der argumenteres for at vandløbene skal renses op.

Skatteborgerne betaler igen-igen
Den megen skriveaktivitet skyldes, at vandløbsloven står overfor at skulle revideres i 2018, og et ekspertudvalg er kommet med gode, omend løse, anbefalinger til, hvorledes vandløbene skal behandles fremadrettet.

Derfor ser man nu sit snit til massivt at argumentere for øget oprensning af vandløbene. Og det skal betales af skatteborgerne. Det er for så vidt fint nok, for traditionelt set har man haft en ide om, at skatteborgerne skal betale for at hjælpe et liberalt erhverv i forfald.

Paradoksalt nok var det i sin tid skatteborgerne, der betalte for en af de primære årsager til de oversvømmelser, vi ser i dag.

Jo, jo – der er da kommet mere vand, men den primære årsag er de massive sætninger af jorderne, som er sket på grund af dræning. Dræning, der er betalt af skatteborgerne i sin tid.

På jorder med højt organisk indhold har dræningen ført til at de organiske lag har fået ilt, hvorved de er rådnet væk. Mange steder har jorden sat sig op til to meter.

Når vi så er nede i de nedre dele af åsystemerne, hvor faldet er minimalt, vil det logisk nok føre til oversvømmelser. Her og andre steder hjælper det ikke at uddybe og gøre bredere.

Åen er ikke en motorvej
I mange af de indlæg, vi ser i denne tid, bruger man en analogi til en motorvej i stedet for en landevej: Landevejen illustrerer det grødefyldte og ikke-vedligeholdte vandløb, og motorvejen det udgravede og grødeskårne vandløb.

Denne analogi holder på ingen måde: På en motorvej er det bilerne selv, der står for fremdriften. I en å er det tyngdekraften.

Prøv at lave en fire-sporet motorvej på flad jord, og tag benzinen ud af bilerne. Så flytter de sig nok ikke hurtigere, bare fordi der er fire spor.

En ting, som samtlige landbrugsorganisationer også har tendens til at glemme, er den manglende vedligeholdelse af drænene. AU-forskerne Søren Munch Kristiansen og Brian Kronvang vurderer, at minimum 400.000 hektar landbrugsjord trænger til omdræning på grund af sammenfaldne drænrør.

Det er en yderst bekostelig affære, som landbrugets dårlige økonomi ikke magter pt. Og godt det samme.

Danske Vandløb vildleder
Følgende sætning kan læses i Danske Vandløbs debatindlæg i Altinget 23 januar:

"Nogle mener, at det vil have varige negative effekter for miljøet at foretage uddybninger af vandløbene. Det har vi til gode at se belæg for. Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis laks i de større vandløb”.

Det er et udsagn fyldt med fake news af trump-lignende dimensioner.

Forskere nationalt og internationalt er enige om, at manglende grøde fører til fald i insektlivet i vandløbene og dermed faldende biodiversitet. Der er ikke noget, der kan leve i en sandørken – heller ikke lakseyngel.

Et godt vandløbsmiljø kræver grusbund (grus, som tidligere er gravet væk i veligeholdelsens navn) og langsomtvoksende planter som for eksempel vandranunkel.

Ved at øge grødeskæringen fremmer man de hurtigtvoksende arter som pindsvineknop – så meget af effekten (16 centimeters sænkning af vandstanden om sommeren) er forsvundet få uger efter. Herefter kan man så kan skære igen,

Den onde cirkel koster en kvart milliard
Er vi danskere tossede? Vi bruger en kvart milliard om året på at skære grøde med ødelæggende virkning for miljøet til følge og uden den gavnlige effekt for landbruget, vi ellers troede, det havde. Penge som borgmestrene sikkert godt kan bruge på tiltag, der vitterligt har en brugbar effekt.

Yderligere uddybning og gravning i vandløbene vil sænke hastigheden af vandet betragteligt i de perioder, hvor der ikke er megen nedbør.

En sådan sænkning giver øget sedimentation af organisk materiale på bunden, som med tiden giver mere mudder – som så kræver mere bekostelig opgravning. Med andre ord – en ond cirkel af dimensioner.

Naturen ved bedst
Lad vandløbene og ådalene passe sig selv i langt højere grad end i dag. Lad åerne svømme over igen om vinteren, som de har gjort fra tidernes morgen og lad de ånære marker blive til enge igen.

Enge, der holder på vandet, optager kvælstoffet og reducerer udledningen til vores følsomme havmiljø. Giv ådalene tilbage til vandmiljøet, som Socialdemokratiet foreslår.

Med tiden vil vi kunne genopbygge de organiske lag i jorderne. Lag, der fungerer som en stor svamp og er med til at tilbageholde vandet, således at vores store byer ved åmundingerne ikke skal opleve oversvømmelser i samme grad, som det sker i dag.

Det er ingen ny tanke. Konsulentfirmaet Rambøll har foreslået det for snart længe siden.

Forrige artikel S efter EU-plaststrategi: Nu kan regeringen ikke lurepasse længere S efter EU-plaststrategi: Nu kan regeringen ikke lurepasse længere Næste artikel KL: Sådan bliver Danmark bedre til at genanvende plastikaffald KL: Sådan bliver Danmark bedre til at genanvende plastikaffald
  • Anmeld

    Willy Dannevang

    Tanker om vandløbsloven

    Jeg tillader mig at linke Daniels film:
    https://www.youtube.com/watch?v=lpWA9j5NCyE

    https://www.youtube.com/watch?v=kt8TFm3HrSM

    Han fortæller fint, om de bekymringer tusinder af borgere har for de danske vandløb, store som små.

  • Anmeld

    N. Skovbo · Selvstændig

    Jordreform er løsningen

    Meget god kronik med indblik i biologien- og tyngdekraftens love.

    Forskerne har gennem nu mange år fortalt os, at meget store dele af de vandløbsnære jorde, er ved at nå en udløbsdato. Paradoksalt nok fordi landbruget har drænet disse jorde. Jorderne er nu så tæt på åniveau, at vand ikke kan løbe af markerne.

    Uanset hvor meget “spin” som landbrugets organisationer bringer af indlæg og artikler om nødvendigheden af en meget stor skatteborger betalt milliard udgift til, at grave de danske vandløb ud, så hjælper det ikke mod satte jorde.

    Tvært om! Uddybning og udretning kender vi alt for godt resultatet af. Det forarmer naturen.

    Hedeselskabet og landbruget har gennem mange år allerede gjort stor skade på den smule natur vi har tilbage i dette land.

    Derfor er det på høje tid, at vi får lavet en jordreform med disse ådale. Gør dem til våde enge. Lad dem blive afgræsset. Lad disse våde enge rense store mængder kvælstof. Lad dem holde på vandet, så undgår vi oversvømmelser nedstrøms. Lad naturen få noget biodiversitet tilbage og lad os finde en rimelig måde at hjælpe landbruget på. En jordreform. Mange tak, det er nemlig sund fornuft og billigst i længden.

  • Anmeld

    Marianne Overby

    våde enge

    Det kan da kun give problemer, når uegnede enge tages ind til massiv dyrkning.

  • Anmeld

    K. Østergaard · selvstændig

    Befolkningen tages som gidsel

    Togdriften indstilles. Politiet fraråder al unødvendig udkørsel. Og huse og hjem bliver ødelagt af vand der ikke kan komme væk.
    Befolkningen tages som gidsel! Det er vel det som Torben Meldgaard synes er en knald god ide?
    Se artiklen fra DR i oktober 2014
    https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/mudder-og-vand-giver-store-problemer-i-nordjylland

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    En lystfiskerhistorie?

    Forfatteren spørger retorisk "Er vi danskere tossede?" og bekræfter med sin artikel, at det i hvert fald delvis er tilfældet.
    Hvis nogle uansvarlige drømmere vil ødelægge både en række biotoper og store landbrugsarealer til fordel for nogle lystfiskerinteresser, så får de slet ikke råd til at løse fisketegn.

  • Anmeld

    Bettina KS

    Tak for saglige argumenter!

    Godt indlæg, tak til administratorgruppen for at være vedholdne i deres saglige argumentation for at lade naturen afhjælpe oversvømmelser.
    Det er mig en gåde, at politikerne kan se sig selv i spejlet, når de lader lobbyorganisationernes dagsorden regere. Jeg kan ikke komme på et eneste andet liberalt erhverv, der på samme måde kan slippe afsted med at kræve skattekroner til at forurene, ødelægge og udrydde den frie natur. Det er så trist!

  • Anmeld

    N Skovbo · Selstændig

    Skatteborgerne skal ikke betale

    Poul Vejby-Sørensen, der er tilknyttet lobyorganisationen Bæredygtig Landbrug, skriver i sit indlæg, "Hvis nogle uansvarlige drømmere vil ødelægge både en række biotoper og store landbrugsarealer til fordel for nogle lystfiskerinteresser".

    Det er et fair spørgsmål, og det kan der svarers ganske kort på. Nej, der er ikke tale om at ødelægge en række biotoper, tvært om, så er det bla BL som PVS er ansat hos, der med udgravning og udretning af de danske vandløb, som vil de ødelægge naturen.

    Alt dette har vi set Hedeselskabet sammen med landbruget fint sørge for i det sidste århundrede. Landbruget har i den grad ødelagt enorme naturområder.

    Den natur DK har tilbage, ca 10 % , som er EUs laveste, skal ikke ødelægges mere end landbruget allerede har gjort.

    Især ikke fordi, at landbruget selv har foramet deres marker. SEGES anslå at minimum 400-500.000 hektar landbrugsjord skal omdrænes HER OG NU. Vandet kan ikke løbe af markerne, fordi drænene er for gamle og ikke virker mere.

    Det koster ca 15-25.000 kr pr hektar at omdrænne, så landbruget har en udgift på 8.000.000.000 kr som de skal investere i omdræn.

    Den udgift skal de betale selv, men det vil de ikke, fordi de udmærket godt ved, at investeringen først kan tjenes ind når der er gået mellem 20-50 år.

    Jorden hvor der drænes er sat, og markerne ligger ofte i niveau med vandløbet og vandet kan IKKE løb opad. Flere investringer i dræn, vil ofte ikke kunne svare sig.

    Det er en naturlov som landbruget ikke kan tale op, uanset hvor mange spindoktorer de ansætter til at "sparme" medierne med den ene usande historie efter den anden.

    Men nu vil landbruget og deres lobby organisationer så købe lidt tid ved, at foramere naturen hensynsløst, ved udgravning af vandløb til golde kanaler uden reelt naturindhold.

    En kæmpe investering på mange mange miliarder, som landbruget vil have de danske skatteborgere skal betale.

    Det er så urimeligt og så meningsløst, at lade os skatteborgere betale til noget, som ikke blot ødelægger naturen og miljøet, men som også er ganske uden form for økonomisk klog og logisk investering.

    Disse mange miliarder kan bruges betydeligt klogere, bla ved at lave en jordfordeling.

    Dert er så trist og bedrøveligt, at landbruget igen og igen, udviser helt enorm ligegyldighed for ikke blot skatteborgernes penge, men så sandelig også naturen og miljøet.

  • Anmeld

    Troels Halken

    Landbruget og fakta

    Som TM skriver, så er det helt sort at samfundet bruger 250 mio kr om året på at få vandet hurtigere ud til havet, når det reelt betyder at de ender i byerne. En oversvømmelse i byerne koster samfundet langt langt mere end en oversvømmelse i en ådal.

    Historien bliver endnu mere komisk af at landbruget har dyrket markerne, så de har sat sig til under vandløbsniveau. Det er ikke samfundets skyld og vi skal ikke smadre vandløbenes naturkvalitet for at afhjælpe sammensykningen i markerne. Vandløbet er som vandløbet er. Ligger marken lavere end vandløbet, så gør det. Det er ikke skatteborgerne der skal betale landbruget for at grave dem dybere, med alle de økologiske problemer det medfører, jvf TM ovenfor.
    Det hele bliver kun endnu værre når man lægger landbrugets manglende investering i at vedligeholde dræn oven i. Det taget sammen med sammensynkningen forstræker problematikken med våde marker. Igen griber landbruget til den nemmeste løsning, nemlig at pege på vandløbsvedligeholdelsen, da det skubber problemet og regningen over på fælleskassen og alle os andre.

    Landbruget forsøger med alternative fakta for at der er os andre der skal betale, selvom at de ikke kan finde en eneste vandløbsekspert eller ingeniør i hydrologi der vil støtte dem. Tvært om er de helt uenige med KL og Rambøll.

    Det er dog svært at se de rimelige i at vi skal betale landbruget for at løse deres problemer og samtidig med at vi så forværre vores egne inde i byen, noget der er langt, langt dyrere samfundsøkonomisk. Det giver simpelthen ikke mening.

    Sidst er man også begyndt at etablere minivådområder for at nedbringe udløbet af næringsstoffer til vandmiljøet fra markerne. En ganske god ide, bortset fra at de helst ikke vil gøre det på egen jord eller for egne penge. At forureneren betaler, er et godt liberalt princip og det er det også fr landbruget.

    Minivådområderne skal være på lendbrugets egen jord og etableres for deres penge.

    Det man bør gøre mht våde marker er at genetablere ådalenes naturlige funktion. Her kan man passende tage noget fra landbrugsstøtten og landdistriktsmidlerne, og bruge det til jordbytte, statsligt opkøb af ådalene samt vandløbs- og naturgenomretning i ådalene. Så bliver de bedre i stand til at stuve vand ved meget nedbør, så byerne slipper for vandet,, og landbruget slipper af med nogle jorderer det alligevel sjældent kan betale sig at gendræne. Naturen og vi andre vinder stort ved at få mere areal.

  • Anmeld

    K. Østergaard · selvstændig

    Befolkningen tages som gidsler

    Torben Meldgaard og Co. tager med deres indlæg befolkningen i vore bysamfund som gidsler!
    Se konsekvenserne på dette link.
    https://nordjyske.dk/nyheder/luftfotos-og-tv--se-de-enorme-oversvoemmelser-fra-oven/2db39e71-a000-48b1-a48b-bcdfbcaa601f

  • Anmeld

    Troels Halken

    RE K stergaard

    Så har du misforstået det som TM skriver, og som er fagfolkenes holdning, nemlig at hvis vi skal minimere oversvømmesler i byerne, så skal man bruge pdalenes naturlige kapacitet til at stuve vand i. Hvis man i stedet uddyber dem, så vandet ledes hurtigere fra markerne, så vil det lede til flere oversvømmelser i byerne.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Vrøvl om ådale

    Den bedste buffer er velafvandet landbrugsjord, der kan optage ca. 200 mm regn, som afgives jævnt. Men det kræver vandløb, der passer til nedbøren i dag - og ikke tilstoppede vandløb.
    Hvis ådalene opfyldes med vand, se der ingen buffer. Hvis man eksempelvis lader Vejle ådal fylde med vand, bliver det katastrofalt for Vejle, når der kommer monsterregn.

  • Anmeld

    N Skovbo · Selstændig

    Poul Vejby-Sørensen tager fejl...!

    Desværre må jeg korrekse dig på dig faglighed , Poul Vejby-Sørensen. :-)

    Helt faktuelt kan det bevises, at første gang der kom oversvømmelse i Holstebro By, hvor DKs 3. største vandløb, Storeåen løber igennem, var i 70,erne, lige umiddelbart efter, at store vådområder opstrøms Holstebro var blev drænet af landbruget.

    Nedbør blev lynhurtigt ledt ud fra de våde marker gennem drænrørerne og Storeåen svulmede op til hidtil usete gigantiske højder.

    Sidenhen har der været flere oversvømmelser i byen, men ALDRIG før der blev drænet opstrøms.

    Derfor passer din "terori" ikke.

    Det ville være klædeligt for Bæredygtig Landbrugs "ekspert" at han satte sig ind i faktuel hydrologi før han kommenterede på denne tråd.

    Debatten om oversvømmelser i de europæriske byer kører på livet løs i hele Europa.

    Samtlige hydrologer påviser igen og igen, at vandet skal "holdes tilbage" i ådalene, frem for at ransporteres nedstrøms til nærmeste nabo og ikke mindst by.

    Yderst interessant, at Bæredygtig Landbrug ikke sætter sig ind i helt basale og dokumenterbare fysiske forhold.

  • Anmeld

    K. Østergaard · selvstændig

    Befolkningen tages som gidsler

    Sådan ser det ud i Vejle, når der kommer lidt ekstra nedbør. Mon Bilka deres ansatte og befolkningen i Vejle synes godt om det.
    Mon ikke de synes at vandet skal væk frem for at det oversvømmer det store supermarked.
    Se link til DR.
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/vejle-oversvoemmet-under-skybrud-vandet-vaeltede-ind-i-bilka

  • Anmeld

    N Skovbo · Selstændig

    Lær af forskerne

    Kære K Østergaard, forskerne, både dem på universiteterne, men også geologer og hydrologer hos bla. Rambøll, Cowi mfl. har gentagende gange sagt, at den eneste måde man kan undgå oversvømmelser i byerne, er ved at holde vandet tilbage i nogle våde enge eller ådale.

    Altså ikke blot udlede mere og mere vand til vandløbene, som i Danmark har et meget lavt fald. Vandet kan ikke løbe hurtigt nok ud. Det er bevidst ved utallige undersøgelser.

    Eksempelvis Ryeå i Nordjylland, hvor de sidste 20 kilometer af vandløbet (dk´s 6. største) har et fald på blot 80 centimeter.

    Vandet løber så langsomt, at det ikke kan løbe hurtigt nok af.

    Hvis vi tilføre disse danske vandløb mere og mere vand, så sker der kun et, nemlig oversvømmelser i byerne.

    Vi skal holde på vandet, det er et enigt forskningsmiljø 100 % eneige om.

    Det virker derfor underligt, at du ikke lytter til dem, som faktisk har undersøgt forholdene.

    Alt det bedste !

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Brug ikke Rambøll som sandhedsvidne

    Rambøll mente i 2014 overhovedet ikke, det gør nogen forskel, om vandløbene er oprenset og vedligeholdt, eller de ikke er!
    Det var et interessant synspunkt, som det stadig er uvist, hvordan Rambølls store kunde, Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen, reagerede på.
    Blev de glade i styrelsen, fordi Rambøll imødegik de mange beskyldninger om styrelsens ansvar for oversvømmelserne? Eller bliver de kede af det, fordi Rambøll trak tæppet væk under styrelsens mangeårige argumentation for reduceret vedligeholdelse med henblik på højere vandspejl og hyppigere oversvømmelser?
    Rambøll fandt anledning til at understrege, at det var ”på eget initiativ”, de havde lavet nogle beregninger, der beviser, at vandløbenes vedligehold ikke betyder noget. Så kan man jo gætte på formålet.
    Men det drejer sig givetvis om modelberegninger: En så tåbelig konklusion kan kun frembringes ved hjælp af modelberegninger.
    Der kan laves modelberegninger, der viser, hvad som helst. – Også efterspurgte resultater.
    I 2014 mente Rambøll på ingen måde, at 100-180 mm regn i løbet af to døgn ville "kunne rummes inden for et vandløbs normale profil – eller for den sags skyld med en udvidet profil”. Når Rambøll mener, at et større vandløb ikke kan transportere mere vand end et mindre vandløb, falder brikkerne på plads, for Rambøll har bidraget betydeligt til Naturstyrelsens/Miljøstyrelsens opfattelse af vandløb.
    En vigtig karakter ved et vandløb er vandføringen og vandspejlets højde. Hvis vandafledningen vanskeliggøres, stiger vandspejlet. Og hvis vandspejlet stiger i vandløbet, stiger vandspejlet også i de tilstødende jordarealer. Og når vandspejlet stiger i disse jordarealer, betyder det ikke overraskende, at jordens evne til at absorbere en regnbyge bliver mindre. En velafvandet jord med luft i porerne kan som før nævnt absorbere op mod 200 mm regn. En vandfyldt jord kan absorbere 0 mm regn.
    At Miljøministeriets gentagne opfordringer til reduceret vedligeholdelse og undladelse af grødeskæring i vandløb har medført flere oversvømmelser, er en ren tilståelsessag.
    - Uanset hvilken regnemodel Rambøll har lagt i computeren i den aktuelle anledning.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog, PhD

    Hvilken jordtype har størst porevolumen?

    PVS:
    Med dit indgående kendskab til landbrug, så må man antage at du let kan rangere jordtyperne i forhold til deres porevolumen og dermed evne til at holde på vandet: Sand med mindst porevolumen (ca 45%), dernæst muldjord, lerjord, tørvejord (70%) og Højmose.
    Hvis du ellers anerkender at jorderne har sat sig op til 2 meter de steder hvor der er tørvejord http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/an2oversvom.pdf , så bør det også være logik for burhøns at de, endda lave, jorder der ligger tilbage ikke har nær samme evne til at holde på vandet som "den gamle".
    Trist, muligvis uforudsigeligt og nærmest irreversibelt, men ikke desto mindre - sandt

  • Anmeld

    N Skovbo · Selstændig

    Rambøll utroværdige?

    Bæredygtig Landbrugs "ekspert" mener nu, at ingeniørfirmaet Rambøll er utroværdige. PVS lige frem antyder, at de laver undersøgelser, som er "konstrueret".... Den lader vi stå for en stund.

    Tænk sig at en Landbrugsorganisation i så klare vendinger udstiller en af Danmarks største, ældste og mest anderkende ingeniør firmaer for, at være utroværdige. Det er meget langt at gå.

    Lad mig endnu engang belærer dig om de faktuelle forhold i bemeldte Rambøll rapport. Det drejer sig om Ryåen i Vendsyssel.

    Dette vandløb gar et fald på de yderste 20 kilometer på kun 80 centimeter. Når vandet er høj i Limfjorden løber saltvandet op åen.

    Den jod der ligger op til Ryå er drænet, den har sat sig. Drænene er ikke fornyet. Jorden ligger flere steder i å niveau, og nej, selv ikke du PVS kan få vandet til at løbe op ad.

    Den undersøgelse som Rambøll lavede, den er af flere universiteter anderkendt som yderst troværdig.

    Og ja, må jeg errindere dig om, at lige i disse år, er Limfjords Kommiten ved at planlægge en evt. reetablering af joden langs nederste del af Ryåen som natur. Den landbrugsjord som var, den er væk, den har sat sig og bliver aldrig god landbrugsjord. Det ved forskerne, det ved mange af de landmænd der har jord op til vandløbet.

    Det er derfor utroigt, at denne information endnu ikke er nået til Bæredygtig Landbrugs viden.

    Mon det så forholder sig ligeledes med et andet stort, og anderkendt ingeniørfirma, COWI, som ligeledes har lavet undersøgelser, ganske vist betalt, om effekten af grødeskærring i Gudenåen. Her blev det også konstateret, at det ikke havde væsentlig betydning, at grøden blev slået yderligt.

    Meget betegnende for PVS og Bæredygtig Landbrug, så forholder de sig ikke til nogle af de indlæg, hvor de som her, er blevet sat fagligt til vægs, PVS finder blot et nyt halmstrå at gribe fat i.

    Nuvel i denne sag, hvor fagkundskaben faktisk har undersøgt tingene, så påråber PVS og BL sig blot, at det er "bestilt" arbejde, og disse ingeniører, hydrologer, biologer mfl. de fusker med tingene.

    Poul Vejby-Søensen, jeg synes faktisk ikke, at du som "ekspert" for Bæredygtig Landbrug, bør synke så dybt.

    Skal du og din organisation have legitimitet og respekt, så bør I holde Jer til faktuelle forhold og i det mindste ikke, helt og aldeles udokumenteret påstå, at dygtige og respekterede fagfolk fusker med tingene.

    Må jeg erindre dig om, at også Rambøll, COWI, politiker, journalister mfl. de læser med her, og den form for argumentation du fremfører, sikkert ikke øger hverken respekt eller troværdig hos hverken dig eller din arbejdsgiver Bæredygtig Landbrug.

  • Anmeld

    K. Østergaard · selvstændig

    Befolkningen tages som gidsler

    jeg vil foreslå Torben Meldgaard og Co at ser på vandstandsmålerne i Ryaa f.eks. den 30. januar 2018. Klik ind på Haldagerbroen (udløbet i Limfjorden), på Mejeribroen og på Tiende bæk
    http://jammerbugt.web4you.dk/
    På de første 12-13 km til Mejeribroen er der en vandstandsstigning på ca. 30 cm.
    På de næste 12.13 km fra Mejeribroen til Tiendebæk er der en vandstandsstigningen på ikke mindre end 218 cm den pågældende dag.
    Man skal ikke være professor for at se hvad der her er galt!
    Måske Torben Meldgaard og Co har en god forklaring?
    Os der kender vandløbet ved det godt!
    Tænk engang - en vandstandsstigning på 218 cm på en strækning på 12-
    13 km. Det hører ingen steder hjemme!

  • Anmeld

    Jesper Ansbæk

    Således begrænser vi oversvømmelse

    Hvis vi vil begrænse størrelsen af oversvømmelse i de nedstrøms dele af vandløbene (hvor byerne typisk ligger) i forbindelse med store nedbørs-hændelser er det nødvendigt at udnytte mulighederne for at opmagasinere vand i de opstrøms dele af afstrømningsområdet (logik for burhøns, men måske mangler vi nogle burhøns de rigtige steder?)

  • Anmeld

    Anders Toft Jensen · Åmand

    Perspektivering fra en miljømedarbejder

    Så sandt som det er skrevet. Hvad ved jeg om det? Jeg har arbejdet som Åmand i de sidste 12 år og ser effekterne på vandløbene efter de forskellige regeringers politik. Lige for øjeblikket er der - igen - fløjkrig. Krigen har stridighederne om miljø kontra afvandingsmæssige forhold som omdrejningspunkt. Som teksten så fint beskriver kan vand ikke løbe op ad bakke! Graves vandløbene endnu dybere forsvinder endnu mere fald på vandløbene og målsætningen for god biologisk tilstand i vandløbene forringes. Det eskalere blot problemerne med oversvømmede arealer. Mere kompliceret er virkeligheden ikke på de arealer hvor der i forvejen er et ringe fald i landskabet og dermed hastig på vandets afstrømning til havet.

  • Anmeld

    Per Smidt · pensionist

    Tak til admin gruppen

    Tusind tak for en meget velskrevet artikel, og ikke mindst for hele tiden at komme med saglig og veldokumenteret materiale i kampen mod et miljø hadende segment som Bl.

  • Anmeld

    Flemming Kruse · Naturelsker

    Velskrevet artikel og panikdebat

    Torben Meldgaard har skrevet en artikel der rammer debatten lige i plet. De paniksvar som BÆredygtig Landbrug og Danske Vandløb kommer med viser med al tydelighed at de ikke vil anerkende fakta og straks er klar til at opfinde nyt fake. Opgiv dyrkningen af de tvivlsomme lavbundsarealer langs vores vandløb og giv arealerne tilbage til naturen uden indgreb.

  • Anmeld

    Thomas Hansen · Havearbejder

    K. Østergaard.....

    Nu ligger bilka i Vejle højt oppe på bakkerne og er på ingen måde påvirket af vandløb....oversvømmelserne var konsekvensen af meget regn på kort tid, mere end kloakkerne kunne klare....og med en stor parkeringsplads udenfor døren, som jo ikke suger noget..
    Men jeg synes det er rigtig fint, at du bruger Vejle som eksempel.....Vejle har nemlig set lyset.i form af vådområder og genslyngninger kombineret med et slusesystem i byen, det har drastisk reduceret antallet af oversvømmelser mange steder i byen..

  • Anmeld

    K. Østergaard · selvstændig

    Befolkningen tages som gidsler

    Så fik vi afsløret at vandet fra de befæstede arealer ryger i kloakkerne i Vejle sådan som det gør mange andre steder, hvor der ikke er etableret særskilte regnvandsledninger.
    Har Torben Meldgaard og Co virkelig ikke et bud på, hvordan vandstandens-forskellen mellem Tiende Bæk og Mejeribroen i Ryaa på de ca. 218 cm den 30. januar på en strækning på 12-13 km kan bringen ned på omkring 80 cm når der nedstrøms Mejeribroen ikke er problemer med at klare afstrømningen?
    Vandstandsdata er til rådighed
    http://jammerbugt.web4you.dk/


  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog, PhD

    Dårlig kalibrering

    K Østergaard:
    Et godt bud kunne være dårlig kalibrering af målingerne ved Tiende Bæk. Ved laveste sommervandstand i maj/juni sidste år måned rapporteres der 1,25 over normalen.

  • Anmeld

    Thomas Hansen

    K. Østergaard

    Det eneste vi fik afsløret er, at du skyder til højre og venstre med løgne og alternativ fakta, som ikke har noget hold i sig........grunden til at en større del af befolkningen ser skævt til landbruget er på grund af folk som dig....

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Dybt useriøst

    Intet nyt under solen:
    Thomas Hansen og Torben Meldgaard står af, så snart deres "holdninger" udfordres af faktuelle oplysninger.

  • Anmeld

    Nikolaj Bjerg

    Vandstanden i Ryå - K. Østergaard

    Jeg tjekkede lige linket fra Jammerbugt kommune, som du har vedlagt. Jeg kan se at det er koten, som er målt, og altså ikke en decideret vandstandsstigning, men blot højdeforskellene ved de forskellige punkter i åen.
    De 218cm du bruger som vandstandsstigning er altså blot forskellene på deres kote, og fordelt på de 12km du siger der er, så er det altså et fald på omkring 0,18 promille (2,18/12.000*1000), hvilket så vidt jeg ved ikke er særlig meget og understøtter Niels' påstand om meget lavt fald i åen.
    Hvis du inkluderer Hallund å kan du jo også se denne ligger omkring 10m, men der er jo ikke en vandstandsstigning på 9-10m, det ved vi alle sammen godt.
    Hvis du kigger på på Haldagerbroen kan du også se, at denne er tydeligt påvirket af tidevandet i Limfjorden pga. det lave fald. Dette kan faktisk også ses helt op til Mejeribroen, som ca. ligger 11km fra fjorden.
    Enten har du formuleret dig forkert, hvilket er fair nok, men du har selv brugt ordet vandsstandsstigninger flere gange - vil du kigge på dette skal du sammenligne punkterne individuelt. Hvis ikke det er en formuleringsfejl, så sæt dig venligst ind i tingende først. Netop dette er en af de ting som gør, at jeg personligt får mindre og mindre til overs for landbruget, trods jeg tidligere har haft stor respekt for det.
    Ret mig endelig hvis jeg skulle have lavet en fejl.

  • Anmeld

    Henning Olesen

    De forhadte vandløb

    Debatten i pressen desangående har generelt været al for ensidig uden ordentlig argumentation, hvor stort set kun venstre og landbruget har det frie ord - frit til at misinformerer.
    Eller sagt på en anden måde.
    I det borgerlige demokratiet navn, udhuler de borglige de "frie universiteter” og den såkaldte (ynkværdige) frie presse (DR og TV2 er jo i den forbindelse en parodi på en fri presse, den er gennemsyret borgerlig). Så spørgsmålet er:" Er det værre end i et diktatur"? Og svaret må desværre blive: " ja - for vi havde forventet os noget helt andet og meget bedre".

  • Anmeld

    Willy Dannevang

    Vejrudsigt i går på DR og Tv2

    Vejrudsigterne i går fortalte unuanceret om landbrugets problemer med vandlidende jorde og dilemmaet i overfyldte gylletanke.

    Er planterne i stand til at optage næring fra gylle nu? Eller er det kun et opbevaringsproblem,som gør, at gyllen skal tømmes ud nu?

  • Anmeld

    Thomas Hansen

    Poul vejlby

    Vis mig lige, hvor de sande faktuelle oplysninger er henne fra K. Østergaard i denne debat?
    Indtil videre har han kun slynget links og bemærkninger ud, som ikke har noget som helst hold i virkeligheden.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard

    Tak for opklarende svar ...

    Nikolaj Bjerg:
    Tak for opklaringen Nikolaj. Jeg fik checket i Miljøgis siden - og du har naturligvis fuldstændig ret. Ellers ville man jo også have gevaldige problemer ved Hallund Bæk med en vandstand på hele 9 meter over normalen :-) Det er faktisk en spændende øvelse at se koble alle målinger til og se hvordan vandstandspeaks udjævnes ned over vandløbet. En udjævning som man nedsætter hvis man bare renser op efter BLs fløjte.
    PVS:
    Tak for dit altid saglige indspark hvor du går 100% efter bolden og ikke manden. Det vidner om stort fagligt overskud...

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    optag af næringsstoffer i jan - feb ?? Vejrudsigt WD!

    WD skriver op planterne kan optage næringsstoffer fra Gyllen udbragt nu i feb.
    Nej, selvfølgelig kan de ikke det.
    Planterne skal være i vækst for at kunne optage vand og næringsstoffer, - og vækst har der vist aldrig været i DK i feb.
    Udkørsel nu af gylle, er alene et spørgsmål om lagerkapacitet

  • Anmeld

    Willy Dannevang

    Ude i virkeligheden

    https://www.youtube.com/watch?v=NrkXpJqy2Hc&feature=share

    Der er masser af vandløb som Jerstrup Bæk. De fortjener alle at blive beskyttet mod opgravning og hårdhændet behandling.