Debat: Naturrådenes arbejdsvilkår er urimelige

Af Niels Iuel Reventlow og Lars Hvidtfeldt
Formand for Dansk Skovforening og viceformand i Landbrug & Fødevarer

Naturrådene er så godt som alle steder kommet i gang med deres arbejde.
I land- og skovbruget har vi mobiliseret en lang række af frivillige lodsejere, som er parate til at gøre en indsats for at sikre, at det grønne Danmarkskort kommer til at afspejle den nødvendige balance mellem et konkurrencedygtigt jordbrugserhverv og varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. 

Entusiasme og bekymring
For godt en måned siden havde vi samlet en stor del af jordbrugets repræsentanter til en temadag om arbejdet i naturrådene.
De viste en stor entusiasme og interesse for arbejdet – men afspejlede også en alvorlig bekymring og skepsis særligt i forhold til det kommende arbejde i naturrådene og de videre konsekvenser af det Grønne Danmarkskort.

Vores repræsentanter var særligt optaget af:

- Hvad er de reelle konsekvenser af det grønne Danmarkskort?

- Hvordan og hvornår vil kommunerne bruge naturrådenes anbefalinger?

Selvom arbejdet allerede er i gang, er det ikke for sent at få rettet op på de skævheder, der indtil nu har præget processen. 

Niels Iuel Reventlow og Lars Hvidtfeldt

- Hvordan er naturrådene sammensat?

Manglende tillid
Den altoverskyggende bekymring hos lodsejerrepræsentanterne er, hvad udpegninger i det grønne Danmarkskort rent faktisk kommer til at betyde. Med en planlægning for både eksisterende og potentiel natur lægges der op til at indtegne ikke bare områder, som i dag er udlagt til natur, men også andre arealer, i et grønt netværk.

Selvom det i planlovsaftalen fra politisk side er slået fast, ”at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejerne begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugs-ejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse”, så er det vanskeligt som lodsejer at have fuld tillid til dette. 

Frygt for konsekvenser
Erfaringer fra andre udpegninger har vist, at der er grund til at frygte, at for eksempel et areal udpeget som potentiel natur på det grønne Danmarkskort vil få en anden status i kommunernes administration, end hvis det ikke var udpeget. Når kommunerne er forpligtet til at virke for gennemførelse af deres egen planlægning, er der risiko for, at arealer udpeget som en del af grønt Danmarkskort ikke vil blive administreret på lige fod med arealer udenfor – for eksempel i forbindelser med tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning. En konsekvens, der ikke bare giver lodsejeren begrænsninger, men også vil kunne få en negativ betydning for værdisætning af sådanne arealer. 

Som lodsejere vil vi selvfølgelig gerne have tiltro til vores politikere, når de i en aftale lover, at de nye udpegninger ikke får nogen konsekvenser for vores erhverv.
Men hvem skal fungere som vagthund over for kommunerne og sikre, at det reelt ikke får nogen betydning? Og hvordan kan en lodsejer støtte ret på en politisk aftale, hvis kommunernes administrationsgrundlag i sidste ende lægger op til noget andet?

Anvendelse af rådenes anbefalinger
I forbindelse med arbejdet i naturrådene er der lagt op til en endog meget stram tidsplan for arbejdet. Med en slutdato fastsat til 15. juli er der i bedste fald kun seks måneder til arbejdet. 

Det er i skærende kontrast til, at der kan gå op til fire år, før kommunerne reelt vælger at anvende rådenes anbefalinger.
Situationen er nemlig, at så godt som alle kommuner allerede har indarbejdet et grønt Danmarkskort i de netop udarbejdede kommuneplaner.

Ingen krav til kommunerne
Naturrådene kommer med deres anbefalinger om nogle få måneder, men der er ikke noget krav om, at kommunerne umiddelbart skal opdatere deres grønne Danmarkskort.
Det betyder, at selvom naturrådene nu har overordentligt travlt, så kan der gå op til 4 år før kommunerne reelt anvender inputtet i deres planlægning.

Det er intet mindre end respektløst over for alle de frivillige – det være sig enten jordbrugs-, natur- eller friluftslivsrepræsentanter – der har valgt at engagere sig i arbejdet, og som nu skal haste igennem en kort proces for at nå deadline 15. juli.
For så blot at opleve, at deres anbefalinger kan komme til at ligge i en kommunal skuffe og samle støv.

Opfordring til ministeren
Vi opfordrer erhvervsminister Brian Mikkelsen til at anmode kommunerne om at vise respekt for det store arbejde, der bliver lagt. Enten ved at udskyde processen eller ved at give kommunerne en kraftig opfordring til ikke at vente til næste kommuneplan i 2021 med at revidere deres grønne Danmarkskort, men rent faktisk at sætte gang i processen, når Naturrådene har afleveret deres anbefalinger.

Naturrådenes sammensætning
Endelig undrer vi os over naturrådenes sammensætning. Bekendtgørelsen om nedsættelse af lokale naturråd siger klart, at der ved sammensætningen af det lokale naturråd skal tilstræbes forholdsmæssig lighed i repræsentationen af medlemmer, der varetager forskellige interesser i forhold til naturplanlægning forstået som erhvervsinteresser versus natur-, miljø- og fritidsinteresser. Baggrunden for det er blandt andet at sikre, at den saglige vurdering ikke bliver ensidig, og at der er basis for en god og afvejet dialog.

Skæv fordeling
Desværre kan vi konstatere, at det langt fra er alle kommuner, der har fulgt bekendtgørelsens hensigt.
En hurtig optælling viser, at ud af de 19 naturråd, som er nedsat, har 11 af dem en ligelig fordeling mens 8 af rådene har en klar overvægt af repræsentanter, med natur-, miljø- og fritidsinteresser. 

Mange af vores repræsentanter ser det som en rigtig uheldig start på samarbejdet og som et udtryk for, at kommunerne i mange tilfælde allerede ”har valgt side”. Det er særligt tydeligt i de tilfælde, hvor der er op mod dobbelt så mange repræsentanter for natur-, miljø- og friluftsinteresserne, som der er for erhvervsinteresserne.

Det er her centralt at huske på, at det i mange tilfælde er erhvervsinteresserne, der kommer til at lægge jord til de udpegninger, som de andre repræsentanter foreslår. Det i sig selv burde være et rigtig godt argument for at sikre en ligelig repræsentation i rådene. 

Hvis kommunerne oprigtigt ønsker en frugtbar og konstruktiv proces, er det helt afgørende, at de formår at balancere arbejdet i rådene og sikre, at rådenes skæve sammensætning ikke kommer til at smitte af på hverken arbejdet i rådet eller de endelige anbefalinger.

Rimelige og fair rammer 
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra lodsejerside fra starten har været kritiske over for det grønne Danmarkskort.
Som sådan er intentionen om en planlægning og målretning af naturindsatsen sympatisk, men den igangværende proces lader alt for meget tilbage at ønske med hensyn til både lodsejerinddragelse, realisme i mål og midler samt klarhed over konsekvenserne af indsatsen. 

Men loven er vedtaget, og vores repræsentanter er klar til at gøre en indsats i naturrådene. Der er dog ingen tvivl om, at en god proces og et godt resultat helt og aldeles afhænger af, at der sikres rimelige og fair rammer for arbejdet, og at repræsentanterne reelt kender de mulige konsekvenser af de beslutninger, de træffer.
Selvom arbejdet allerede er i gang, er det ikke for sent at få rettet op på de skævheder, der indtil nu har præget processen.
Gør man ikke det, er vi alvorligt bekymrede for, hvordan de næste måneders arbejde kommer til at gå.