Dansk Miljøteknologi: Underimplementering af EU-lovgivning sænker grøn innovation

Af Jonas Fredsted Villadsen 
Vicedirektør, Dansk Miljøteknologi

I klimadebatten er mange enige om, at ny teknologi kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til den grønne omstilling af vores samfund. Derfor er der behov for større klarhed om, hvordan vi skaber den nødvendige innovation.

Spørger vi de grønne danske virksomheder om, hvad det er, der driver deres innovation, så er svaret ret entydigt: Der skal vedtages ambitiøs lovgivning, som indfases efter faste tidsrammer, og som håndhæves effektivt.

Det er der en god grund til. For når en virksomhed skal udvikle nyt, er det afgørende med en vis sikkerhed for, at man rammer plet i forhold til, hvordan vi indretter fremtidens samfund og efterspørgsel. Det tager tid at udvikle en god grøn idé til en flyvefærdig løsning, som man tør satse kommercielt på.

Kommende lovgivning bliver derfor ofte det pejlemærke, som virksomheden bruger til at sortere imellem de gode idéer og de kommende løsninger.

Det er dog ikke nok at sikre en ambitiøs lovgivning. Lovgivningen skal også håndhæves.

Danmark skal være det land, der opbygger tillid og legitimitet til EU's miljølovgivning – ikke det modsatte. 

Jonas Fredsted Villadsen 
Vicedirektør, Dansk Miljøteknologi

I den netop afsluttede valgkamp, både til Folketinget og EU-Parlamentet, har betydningen af, at vi i Danmark selv går forrest og håndhæver EU's klima og miljøregler, fyldt påfaldende lidt.

For hvis EU-regler, som vedtages gennem møjsommelige og til tider langsommelige forhandlinger i EU-systemet, ikke håndhæves, så svækkes virksomhedernes tillid til, at EU-lovgivningen kan bruges som et sikkert sigtekorn for ny innovation. I det spil har Danmark traditionelt set haft en vigtig rolle som grøn duks.

Danmark ikke længere miljøduks
Der har desværre også i de senere år været eksempler på det modsatte. Når det gælder om at beskytte Europas vandmiljø, har Danmark ændret kurs og gjort sig til talsmand for at udskyde målopfyldelsen.

På samme måde har Danmark netop fremlagt en handlingsplan i forhold EU's luftpolitik, hvori indsatserne med al sandsynlighed ikke fører til, at vi når i mål med 2020-forpligtelserne for reduktionen af ammoniak fra landbruget og partikelforurening fra eksempelvis dieselbiler og brændeovne.

Hvis danske virksomheder forsat skal være dem, der leverer løsningerne til den globale miljø- og klimaomstilling, så skal bøtten altså vendes. Hvis vi ikke håndhæver EU-lovgivningen, hvorfor skulle virksomhederne så tro på, at vi kan få Polen og Ungarn til at gøre det?

Danmark skal være det land, der opbygger tillid og legitimitet til EU's miljølovgivning – ikke det modsatte. Derfor bør Danmark også aktivt støtte, at EU-Kommissionen mere offensivt bruger deres beføjelser til at sagsøge lande, der åbenlyst ikke lever op til reglerne. Ellers kan vi hurtigt få en negativ spiral, der sætter den grønne innovationskraft i EU og Danmark i stå.

Nyt udvalg
Det vil derfor være gavnligt for den grønne danske innovation, hvis den ny regering opretter et nyt regeringsudvalg, der scanner al relevant ny EU-lovgivning igennem et grønt innovationsfilter, så Danmark altid ser på, hvordan ny EU-lovgivning bedst stimulerer udviklingen af nye danske løsninger. 

Det vil være et værktøj til at vurdere, hvor Danmark har en konkurrencemæssig fordel i ny EU-lovgivning – og hvor det eventuelt giver mening at gå videre end EU-lovgivningen.

I forhold til områder, hvor Danmark har mulighed for at få teknologiforspring, vil det være smart at være foran de andre EU-lande. På den måde kan Danmark føre en mere offensiv, grøn EU-politik, hvor man bruger EU til at skabe gode rammer for innovation, udvikling og produktion af nye grønne løsninger.

Det vil medvirke til, at fremtidens miljø- og klimaløsninger forsat opfindes og produceres i Danmark. Vi skal med andre ord gå fra underimplementering til intelligent implementering.