Arne Remmen, Claus Ekman og Charlotte Fischer: Vi spilder ressourcer som aldrig før

DEBAT: Der er akut behov for, at politikerne i det kommende Europa-Parlament går i front og stiller krav til produkters holdbarhed, skriver Arne Remmen, Claus Ekman og Charlotte Fischer.

Af Arne Remmen, Claus Ekman og Charlotte Fischer 
Henholdsvis professor ved Aalborg Universitet, direktør i Det Økologiske Råd og direktør i Dansk Affaldsforening.

Vi taler om klima, cirkulær økonomi og et Danmark uden affald, men udviklingen går på vigtige områder den forkerte vej. Mange produkter holder kortere. Vi smider store mængder ting ud, som kunne være repareret. Brugen af genanvendte materialer snegler sig afsted.

Løsningen kender vi. EU skal stille krav til produkters design, materialer og holdbarhed. Det sker bare alt for lidt og alt for langsomt. Den stigende rovdrift på klodens ressourcer koster ellers dyrt for klimaet og truer forsyningssikkerheden af knappe ressourcer.

Vi glipper tilmed muligheden for at skabe nye jobs inden for design, reparation og genanvendelse. Der er akut brug for politikere i det kommende Europa-Parlament, men også Folketing, som fremover vil gå i front for en langt mere ambitiøs politik for miljøvenlige produkter.

Vi spilder ressourcer som aldrig før. I 2000 beholdt vi for eksempel i snit hårde hvidevarer i ti til 12 år. I 2016 var det faldet til seks til otte år. Et studie fra den tyske miljøstyrelse har vist, at der i 2012 blev udskiftet dobbelt så mange vaskemaskiner på grund af en defekt som i 2004.

Ecodesign-direktivet
Vi undlader ofte at reparere. Syddansk Universitet har for eksempel påvist, at cirka 25 procent af de elektroniske produkter, der kommer ind på de kommunale genbrugspladser, kan bruges igen helt uden reparation, og yderligere 17 procent kan efter kun mindre reparationer. Det sker bare ofte ikke, fordi incitamenterne mangler, og produkterne ikke er produceret med reparation for øje.

Udviklingen vendes kun for alvor med krav til produkters design, holdbarhed og materialer. For 80 procent af et produkts miljøpåvirkning bestemmes af dets design. Kravene skal stilles på EU-niveau, ikke mindst fordi vores virksomheder handler på kryds og tværs af landegrænserne. Det kræver et stort marked, før produktkrav giver mening.

Den gode nyhed er, at sådanne krav virker. EU har med Ecodesign-direktivet i mange år stillet krav til produkters energieffektivitet. Det har betydet energibesparelser svarende til Italiens samlede årlige primære energiforbrug eller en reduktion på 320 millioner tons CO2 om året. Samtidig har husholdningerne sparet svarende til omkring 3.700 kroner på deres energiregning.

Desuden ved vi, at de fleste mennesker gerne vil beholde deres ting længere og reparere. 77 procent af borgerne i EU vil ifølge Eurobarometer hellere reparere end kassere. I Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel har ni af ti svaret, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at produkter kan repareres inden for den forventede levetid.

Ny mobiltelefon hvert andet år
Momentum er der nu. Ressourceeffektivitet står højt på den politiske dagsorden i EU. Det fremhæves som et vigtigt element både i EU-Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa i 2050 og i den cirkulære økonomipakke.

Med Ecodesign-direktivet har EU længe haft mulighed for at stille krav til produkter og dermed dæmme op for ressourcespildet og de stigende affaldsmængder. Men indtil nu har direktivet primært været brugt til at fremme energieffektivitet for eksempel med krav til hårde hvidevarer.

Kommissionen er nu gået i gang med at stille krav til produkters miljødesign. Nye regler for køleskabe og frysere omfatter for eksempel nu krav til materialeeffektivitet såsom adgang til reservedele og mulighed for at reparere. Produktet skal være nemt at skille ad igen, så komponenter og materialer kan genanvendes.   

Men det går alt for langsomt, konstaterer Europa-Parlamentet i sin betænkning fra 2018. Der mangler både politisk opbakning og ressourcer til at drive arbejdet, som derfor konstant er ramt af langsommelighed og forsinkelser.

Mens den gennemsnitlige europæer køber en ny mobiltelefon hvert andet år, tager EU-proceduren for miljøvenlige designkrav fire år. Europa-Kommissionen har senest udskudt arbejdet med mobiltelefoner – til trods for at det er et produktområde, hvor miljøvenligt design haster.

Tungt ansvar
Et stærkt politisk pres er nødvendigt for at sætte skub under arbejdet med ressourceeffektivitet. Det kræver europaparlamentarikere, der sørger for ressourcer til Kommissionens arbejde med miljøvenligt design. Det kræver en regering, der presser på i ministerrådet for et øget ambitionsniveau.

De produkter med størst potentiale for en forlænget holdbarhed og for mere effektiv brug af materialer skal prioriteres. Det gælder navnlig elektronik, der er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden. Her løber teknologien hurtigt – og det gør det oplagt at sætte fokus på generiske krav om for eksempel adgang til reservedele samt til reparation og vedligeholdelse.

Der bør samtidig formuleres krav til brug af genanvendte materialer og til mindre brug af skadelige kemikalier i produkterne. Endelig skal arbejdet med at udforme teststandarder samt test- og kontrolmetoder speedes op. Det er forudsætningen for at kunne efterprøve de nye krav til materialeeffektivitet og sikre, at de overholdes på de europæiske markeder.

Der hviler et tungt ansvar hos såvel de kommende europaparlamentarikere som en kommende regering. Både i Europa-Parlamentet og i ministerrådet bør der fra dansk side presses på for større krav til vores produkter. Der er nok at gøre for enhver politiker med ambitioner på klimaets og miljøets vegne.

 

Forrige artikel WWF til politikere: Husker I biodiversiteten, når lugten af valgflæsk har lagt sig? WWF til politikere: Husker I biodiversiteten, når lugten af valgflæsk har lagt sig? Næste artikel Forbrugerrådet Tænk: Få nu de uønskede kemikalier væk fra vores børn Forbrugerrådet Tænk: Få nu de uønskede kemikalier væk fra vores børn
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, traditionel udviklet ny teknologi - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsat for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser.

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, pesticider og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, skattelettelser, slappe finanslove, grønne omstillinger, cirkulære økonomier, miljøingeniører og miljøteknologier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt