Bliv abonnent
Annonce
Debat

Debattører: Vandværker kan blive en nøglespiller i den grønne trepart

En ny skærpet statslig regulering skal sikre etableringen af grundvandsparker, så sikring af rent grundvand bliver en offentlig “skal opgave”, hvor ingen kan smyge sig uden om – vandværkerne kan bidrage økonomisk for at nå målet – og det haster,&nbsp;skriver&nbsp;Erik Arvin, Jens Andersen og Esben Møller Madsen.<br>
En ny skærpet statslig regulering skal sikre etableringen af grundvandsparker, så sikring af rent grundvand bliver en offentlig “skal opgave”, hvor ingen kan smyge sig uden om – vandværkerne kan bidrage økonomisk for at nå målet – og det haster, skriver Erik Arvin, Jens Andersen og Esben Møller Madsen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
15. december 2025 kl. 02.00

E

Hhv. fhv. professor ved DTU Miljø, fhv. planchef og skovrider

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Første fase af den grønne trepart er her ved årsskiftet næsten i hus.

Kommunerne skal inden årsskiftet udpege landbrugsområder, hvor kvælstofudledningen til fjorde og havet skal reduceres med 14.000 tons og lavbundsområder med randområder på 140.000 hektar til reduktion af CO2 udledning. Det er planer på “papir”, der skal udmøntes i de kommende år.

I 2026 og fremad skal der udpeges dyrkede arealer til rejsning af 250.000 hektar skov, næsten på størrelse med Fyn, som skal bidrage til CO2-reduktion og biodiversitet. Her er man kun lige begyndt.

Naturen i vandværkernes grundvandsparker og trepartens naturudvikling hænger uløseligt sammen.

Erik Arvin, Jens Andersen og Esben Møller Madsen
Hhv. fhv. professor ved DTU Miljø, fhv. planchef og skovrider

Disse store omlægningsplaner vil støde mod mange barrierer. En af de store er finansieringen. Der foreligger ikke nogen økonomiske analyse af det samlede behov. Der er for de næste 20 år afsat 43 milliarder fra statens side, og Novo Nordisk Fonden vil bidrage med ti milliarder.

Men vandværkerne kan også blive en væsentlig finansieringskilde. De har nemlig brug for et areal på mindst 200.000 hektar til grundvandsparker.

Disse er forsyningernes indvindingsområder, hvor der dyrkes rent grundvand til rent drikkevand uden brug af sprøjtemidler, begrænset brug af kvælstofgødning og hvor der ikke må være affaldsdepoter eller deponeres forurenet jord og spildevandsslam.

Miljøministeren er på vej med et forslag, der skal forbedre reguleringsmulighederne for at fremme disse grundvandsparker.

Læs også

Et realistisk regnestykke

Situationen er kritisk for mange vandværker, idet over halvdelen af boringerne indeholder sprøjtemiddelrester, og fordi cirka 80 procent af det unge grundvand, der er basis for fremtidens vandforsyning, indeholder sprøjtemiddelrester.

Hvis man groft regner med 200.000 kroner per hektar, kan beskyttelse af vandværksboringerne bidrage med cirka 40 milliarder. Vil det ikke medføre en stor stigning i borgernes vandregning?

Det vil ifølge vores beregninger betyde, at det langsigtede ønske om rent drikkevand kun medfører en gennemsnitlig årlig stigning i vandregningen på cirka 3,5 procent.

Regnestykket forklaret

Vi forudsætter, at vandværkerne indskyder 100.000 kroner per hektar i et partnerskab med offentlige og private fonde og firmaer, der også bidrager med 100.000 kroner per hektar.

Vandværkerne optager et 30-årigt lån på 20 milliarder kroner i KommuneKredit til tre procent per år. Med en samlet årlig vandproduktion på 392 millioner per kubikmeter, skal vandbrugerne betale ekstra 2,6 kroner per kubikmeter.

Den nuværende samlede vandtakst lyder på cirka 75 kroner per kubikmeter, hvoraf langt hovedparten skyldes udgifterne til spildevands- og regnvandshåndtering samt skatter. Det vil medføre en gennemsnitlig årlig stigning i vandregningen på cirka 3,5 procent.

Det ikke bæredygtige alternativ, hvor vi lader stå til som i dag, vil indebære, at drikkevandet i fremtiden mange steder skal gennemgå videregående vandbehandling.

Dette er væsentligt dyrere, øger energiforbruget markant og vil for en række forureningsstoffer ikke kunne lade sig gøre i praksis, blandt andet fordi man står med en betydelig restmængde af opkoncentrerede forurenende stoffer, der så skal bortskaffes. Altså en meget dårlig idé for samfundsøkonomien og miljøet.   

Regnestykket er realistisk, og man er allerede i gang flere steder. På Fyn hos Vandcenter Syd er man i gang med at etablere en grundvandspark ved Holmehave i partnerskab med Hedeselskabet.

Hedeselskabet køber og driver jorden uden sprøjtemidler og Vandcenter Syd refunderer halvdelen af jordprisen, hvilket vil belaste vandforbrugerne med ekstra én krone per kubikmeter.

I Hjørring har Hjørring Vand købt jord til en grundvandspark, det vil belaste forbrugerne med 85 kroner ekstra om året.

Læs også

Drikkevandet er vores guld

Konklusionen er, at etablering af grundvandsparker til sikring af rent drikkevand for fremtidige generationer ikke er et væsentligt økonomisk problem og er langt bedre end det ellers uundgåelige alternativ – at forsøge at rense sig ud af problemerne.

Men hvordan hænger det så sammen med Grøn Trepart?

Jo, vandværkernes ønske om at sikre 200.000 hektar til grundvandsparker må og skal være en delmængde af trepartens langt større areal på 390.000 hektar til skov og lavbundsområder med randområder.

Vi har nu en gylden mulighed for både at skabe nye store naturområder til fremme af biodiversitet, friluftsliv, klima og klimatilpasning, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.

Erik Arvin, Jens Andersen og Esben Møller Madsen
Hhv. fhv. professor ved DTU Miljø, fhv. planchef og skovrider

Naturen i vandværkernes grundvandsparker og trepartens naturudvikling hænger uløseligt sammen. I et land med begrænset plads handler det om at slå flere fluer med ét smæk.

Vi har nu en gylden mulighed for både at skabe nye store naturområder til fremme af biodiversitet, friluftsliv, klima og klimatilpasning, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte før sidste Folketingsvalg i 2022, at drikkevandet er vores guld. Det giver mening, fordi drikkevandet er vores vigtigste levnedsmiddel.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ved et samrådsmøde i Folketinget i november understreget vigtigheden af grundvandsbeskyttelse, og at frivillighed har vist sig utilstrækkelig. Årtiers fejlslagen politik må stoppe her og nu.

En ny skærpet statslig regulering skal sikre etableringen af grundvandsparker, så sikring af rent grundvand bliver en offentlig “skal opgave”, hvor ingen kan smyge sig uden om – vandværkerne kan bidrage økonomisk for at nå målet – og det haster.

Læs også

Artiklen var skrevet af

E

Erik Arvin, Jens Andersen og Esben Møller Madsen

Hhv. fhv. professor ved DTU Miljø, fhv. planchef og skovrider

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026