Debattører: Vandværker kan blive en nøglespiller i den grønne trepart

Et realistisk regnestykke

Situationen er kritisk for mange vandværker, idet over halvdelen af boringerne indeholder sprøjtemiddelrester, og fordi cirka 80 procent af det unge grundvand, der er basis for fremtidens vandforsyning, indeholder sprøjtemiddelrester.

Hvis man groft regner med 200.000 kroner per hektar, kan beskyttelse af vandværksboringerne bidrage med cirka 40 milliarder. Vil det ikke medføre en stor stigning i borgernes vandregning?

Det vil ifølge vores beregninger betyde, at det langsigtede ønske om rent drikkevand kun medfører en gennemsnitlig årlig stigning i vandregningen på cirka 3,5 procent.

Det ikke bæredygtige alternativ, hvor vi lader stå til som i dag, vil indebære, at drikkevandet i fremtiden mange steder skal gennemgå videregående vandbehandling.

Dette er væsentligt dyrere, øger energiforbruget markant og vil for en række forureningsstoffer ikke kunne lade sig gøre i praksis, blandt andet fordi man står med en betydelig restmængde af opkoncentrerede forurenende stoffer, der så skal bortskaffes. Altså en meget dårlig idé for samfundsøkonomien og miljøet.   

Regnestykket er realistisk, og man er allerede i gang flere steder. På Fyn hos Vandcenter Syd er man i gang med at etablere en grundvandspark ved Holmehave i partnerskab med Hedeselskabet.

Hedeselskabet køber og driver jorden uden sprøjtemidler og Vandcenter Syd refunderer halvdelen af jordprisen, hvilket vil belaste vandforbrugerne med ekstra én krone per kubikmeter.

I Hjørring har Hjørring Vand købt jord til en grundvandspark, det vil belaste forbrugerne med 85 kroner ekstra om året.

Drikkevandet er vores guld

Konklusionen er, at etablering af grundvandsparker til sikring af rent drikkevand for fremtidige generationer ikke er et væsentligt økonomisk problem og er langt bedre end det ellers uundgåelige alternativ – at forsøge at rense sig ud af problemerne.

Men hvordan hænger det så sammen med Grøn Trepart?

Jo, vandværkernes ønske om at sikre 200.000 hektar til grundvandsparker må og skal være en delmængde af trepartens langt større areal på 390.000 hektar til skov og lavbundsområder med randområder.

Vi har nu en gylden mulighed for både at skabe nye store naturområder til fremme af biodiversitet, friluftsliv, klima og klimatilpasning, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.

Erik Arvin, Jens Andersen og Esben Møller Madsen
Hhv. fhv. professor ved DTU Miljø, fhv. planchef og skovrider

Naturen i vandværkernes grundvandsparker og trepartens naturudvikling hænger uløseligt sammen. I et land med begrænset plads handler det om at slå flere fluer med ét smæk.

Vi har nu en gylden mulighed for både at skabe nye store naturområder til fremme af biodiversitet, friluftsliv, klima og klimatilpasning, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte før sidste Folketingsvalg i 2022, at drikkevandet er vores guld. Det giver mening, fordi drikkevandet er vores vigtigste levnedsmiddel.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ved et samrådsmøde i Folketinget i november understreget vigtigheden af grundvandsbeskyttelse, og at frivillighed har vist sig utilstrækkelig. Årtiers fejlslagen politik må stoppe her og nu.

En ny skærpet statslig regulering skal sikre etableringen af grundvandsparker, så sikring af rent grundvand bliver en offentlig “skal opgave”, hvor ingen kan smyge sig uden om – vandværkerne kan bidrage økonomisk for at nå målet – og det haster.