Departementschef: Miljøstyrelsen ændrer praksis efter beklagelige grundvands-fejl

Af Henrik Studsgaard
Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet

Jeg rettede 26. april 2017 henvendelse til EU-Kommissionen omkring de seneste måneders diskussioner om indberetninger af nitratindholdet i overvåget grundvand efter nitratdirektivet.

Motivationen for min henvendelse var specifikt en uklarhed i fremstillingen af tilstanden i overvåget grundvand i et arbejdsdokument fra 2013 fra Kommissionen. En uklarhed, som i min optik har skabt en beklagelig forvirring om, hvorvidt Kommissionen og Danmark har en fælles forståelse af tilstanden af det danske grundvand. Kommissionen har 29. maj 2017 svaret på min henvendelse. 

Der er sket en fejl
Svaret fra Kommissionen omtaler for det første en beklagelig fejl i det datamateriale, som GEUS har bidraget med i forbindelse med den danske afrapportering af data for perioden 2008-2011. Der er tale om en teknisk misforståelse om det afrapporteringsformat, Kommissionen ønskede til de data, der skulle leveres i forbindelse med udarbejdelse af en datafil om grundvandsdata for perioden 2008-2011 i en skabelon fra Kommissionen. 

Misforståelsen bestod i, at kun måleindtag med ID-numre relateret til vandrammedirektivet blev inkluderet i det datasæt, der blev fremsendt til Kommissionen. Det har betydet, at cirka halvdelen af måleindtagene manglede i datasættet, som derfor kun indeholdt 595 indtag i stedet for 1255.

Denne misforståelse er først for nylig blevet afklaret i forlængelse af arbejdet med datasættene for den seneste afrapporteringsperiode for 2012-2015. Kommissionen har siden modtaget et tilrettet datasæt, der indeholder alle data for overvåget grundvand i overensstemmelse med de oplysninger, der allerede findes i den danske artikel 10-rapport for perioden 2008-2011, og som vil blive anvendt i Kommissionens næste arbejdsdokument.

Jeg skal være den første til at understrege, at de konkrete datatekniske fejl, som der er begået fra dansk side, er yderst beklagelige.

Henrik Studsgaard
Departementschef, Miljø- og Fødevareministeriet

Det er selvfølgelig ikke godt nok, og derfor vil Miljøstyrelsen også fremadrettet skærpe sin praksis i forbindelse med afrapportering efter nitratdirektivet for at undgå, at der sker lignende uoverensstemmelser i datasættene. Der vil fremadrettet være øget teknisk fokus på kvalitetssikring af indrapporteringer, herunder indrapportering af datafiler for overvåget grundvand.

Kommissionen peger på to positive ting
Svaret indeholder dog også to positive budskaber. For det første skriver Kommissionen i svaret, at de er enige med de danske myndigheder i de oplysninger, som er indrapporteret i de danske rapporter efter nitratdirektivets artikel 10, herunder nitratindholdet i overvåget grundvand.

Af de seneste danske artikel 10-rapporter fremgår det, at andelen af grundvandsindtag med overskridelser af grænserne for nitratkoncentration er stabil og viser en nedadgående tendens, når man ser på sammenlignelige måleindtag, der går igen over flere afrapporteringsperioder. Enigheden omkring indholdet af de danske artikel 10-rapporter understreges af Kommissionens aktuelle henvisning hertil i sin kommissionsbeslutning om en ny dansk kvægundtagelse. Det er et helt centralt budskab, som alle må være tilfredse med.

For det andet skriver Kommissionen i deres svar, at de arbejdsdokumenter, som de udarbejder på baggrund af medlemsstaternes indberetninger, fremadrettet vil indeholde mere information om metoden, som ligger til grund for de data, der præsenteres. Der skal med andre ord være bedre vejledning i dokumenterne, som forklarer, hvordan grafer – der koger data på et komplekst område ned til et meget simpelt overblik – skal læses og forstås.

Det forholder sig nemlig sådan, at udviklingen af nitratindholdet mellem forskellige indrapporteringsperioder kun kan sammenlignes på en meningsfuld måde, hvis metoden og målestationerne i hver periode er den samme, hvilket ikke altid har været tilfældet for de data, der præsenteres i Kommissions arbejdsdokumenter.

Jeg skal være den første til at understrege, at de konkrete datatekniske fejl, som der er begået fra dansk side, er yderst beklagelige. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der ikke er konstateret et behov for at rette oplysninger i de endelige danske rapporter efter nitratdirektivets artikel 10, som bygger på det fulde datasæt. Samtidig er jeg er glad for at blive bekræftet i, at der ikke er uenighed med Kommissionen om indholdet af de danske artikel 10-rapporter.

Jeg vil til sidst gøre det helt klart, at jeg har stor fokus på, at der opretholdes en konstruktiv dialog med Kommissionen, som sikrer, at de fejl og uklarheder, der ikke må opstå mellem to myndigheder, elimineres. Jeg har fuld tillid til, at bedre kommunikation og større kvalitetssikring af vores arbejde fremadrettet vil bidrage til at undgå fejl og skabe klarhed, også når det drejer sig om nitratindholdet i grundvandet.