
Først og fremmest tak til Danmarks Fiskeriforening for indlægget om, at det skulle være kontroversielt at sige, at bundtrawl ødelægger havbunden.
Vi har efterhånden svaret på hinandens indlæg et par gange, og det ser jeg som en god ting. Der er ingen tvivl om, at vi er uenige, men der er i hvert fald dialog. Jeg vil også sige tak for komplimenterne om, at jeg er en dygtig formidler med gennemslagskraft.
I giver udtryk for, at jeg ikke har dokumentation for at sige, at bundtrawl gør skade på havbundens liv. I mit første indlæg om emnet havde jeg ellers indsat en hel masse kilder som dokumentation for min påstand.
Her har jeg derfor samlet et uddrag af noget af det, som jeg lytter til, når jeg siger, at det ikke er kontroversielt at sige, at bundtrawl skader havbundens liv.
Jeg beklager, at det bliver lidt langt, men da I ikke synes, at der var tilstrækkelig dokumentation med links til rapporter, kilder og artikler i teksten i sidste indlæg, vil jeg gå med livrem og seler her og indsætte uddrag, så vi er sikre på at undgå flere misforståelser.
For de læsere, der ikke gider nærlæse alle uddragene (se faktaboks), kan jeg opsummere dem sådan her: Der er bred konsensus om, at bundtrawl gør skade på havbundens biodiversitet.
Først er her konklusionen fra følgende notat fra Biodiversitetsrådet:
“Samlet set viser de internationale studier, at fysisk forstyrrelse af havbunden fra fiskeri med bundslæbende redskaber har en stor negativ effekt på havbundens biodiversitet. Flere studier, som har undersøgt de direkte effekter af bundslæbende redskaber for tabet af bundfauna i danske farvande, understøtter de internationale studier.”
Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, og i rådet sidder flere af landets førende eksperter på netop biodiversitet. Rådet er nedsat med det formål at rådgive regeringen og Folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Dem lytter jeg til.
Her er et uddrag fra en rapport udarbejdet i samarbejde mellem DTU Aqua og Aarhus Universitet:
“Fiskeriet kan også indirekte, gennem kaskadeeffekter i havets fødenet, ændre artstæthed og individtæthed af bundfaunaen ved fangst af prædatorer, udsmid af uønsket fangst samt øget eksponering og dødelighed af bundlevende organismer. Alle disse effekter kan medføre, at specielt gruppen af ådselædende bunddyr fremmes samtidigt med, at der sker en generel reduktion i havbundens biodiversitet. Sådanne effekter er påvist i en række studier og ved gentagne fiskeripåvirkninger med bundslæbende redskaber vil der typisk ske et skift i artssammensætningen i bundfauna-samfundene fra større, fastsiddende filtratorer imod infauna og mobile ådselædere samt imod en dominans af arter med kortere livshistorie og hurtig re-kolonisering.”
I dette tilfælde er mere end 20 forskere og eksperter fra de to universiteter på forfatterlisten. Dem lytter jeg også til.
Her er et uddrag fra følgende rapport fra DTU Aqua:
“Når den mekanisk-fysiske påvirkning fra bundslæbende redskaber reducerer antallet af dyr, der graver i havbunden og ilter bundmaterialet, kan det endvidere forårsage langtidsændringer i havbundens udveksling af næringsstoffer med det overliggende vand. Gravende bunddyr har betydning for de bio-geokemiske processer, der er vigtige for bundmaterialets struktur, for ventilation og iltning af bunden samt for omsætning af næringsstoffer og svovlbrinte. De fiskeribetingede ændringer i bundlagets fysiske struktur og i de bio-geokemiske processer påvirker bundfaunaen. De direkte effekter af fiskeri kan derfor medføre afledte, og i nogle tilfælde irreversible, langtidsændringer i havbundens og de dertil knyttede bundøkosystemers struktur og funktion. Omfanget af disse ændringer varierer med intensiteten af fiskeripåvirkningen.”
I sidstnævnte rapport fra DTU Aqua har jeg desuden bidt mærke i de dokumenterede effekter af bundtrawl på biogene rev (side 71) – samt den usikkerhed, om i hvilket omfang fiskeri med bundslæbende redskaber har skadet bestandene af dyr som søfjer, søstrå, hestemuslinger, rørboende tanglopper, molboøsters og visse arter af søanemoner med mere i danske farvande, der eksisterer.
I rapporten står der:
“Disse arter er i dag sjældne de fleste steder, fordi de nemt beskadiges af et bundslæbende redskab, og fordi deres spredningspotentiale er lavt og/eller deres rekruttering kun kan ske tæt ved eller i eksisterende bestande. I danske farvande er disse arters udbredelse, bestandsstruktur og – dynamik meget dårligt kendt, ligesom fiskeriets effekter på arterne og på de biogene habitater, som flere af dem bidrager til, også i mange tilfælde er ukendt.”
Her giver forfatterne af rapporten udtryk for noget usikkerhed. Jeg indrømmer gerne mit bias – jeg er meget optaget af naturbeskyttelse – og at jeg vil lade den usikkerhed komme de sjældne og truede arter til gode. Især fordi forfatternes næste sætning er følgende:
“Arterne ser dog især ud til at findes, hvor fiskeriet med bundslæbende redskaber er mindre intensivt.”
Angående det med, at I mener, at det bedste udtryk for trawlfiskeriets udbredelse nu og her er at kigge på, hvor der er blevet bundtrawlet det seneste kalenderår, så er jeg ikke helt på samme side som jer.
Hvis vi skal kigge på trawlfiskeriets udbredelse, synes jeg nemlig i stedet, at vi skal se på, hvor stort et område af det danske havareal, der er påvirket af bundtrawl.
Vi må ikke glemme, at der også bør være andet i økosystemet end det, der er tilbage, når vi har fisket os ned igennem fødekæden.
Alexander Holm
Kigger vi blot på 2022, har bundtrawl påvirket cirka 20 procent af det marine territorium.
Men det er ikke de samme 20 procent, der trawles hvert år, og havbunden er ikke kommet sig efter et slæb på blot et år. Det tager længere tid – og for visse biogene rev, kan det tage mere end et årti.
Så det med at kigge blot et år tilbage giver ikke det fulde billede. I princippet kunne man også bare kigge et halvt år tilbage og sige, at kun ti procent af havet var påvirket på den tid.
Eller et kvartal og sige fem procent. Problemet med det ville være, at det er misvisende. Ligesom når man kun kigger på et enkelt år. Det er derfor, at jeg kritiserer jer for at sige det.
I spørger så videre, hvor maden skal komme fra, hvis ikke vi skal fange den med trawl. Men vi har vel ikke optimeret vores tilgang til fødevaresikkerheden, hvis bomtrawl efter hesterejer eller bundtrawl efter jomfruhummer sker på bekostning af bestandene af fladfisk og torsk.
I denne rapport fra DTU Aqua (som I selv medvirker i) skriver de noget så direkte her:
"These results show that trawling remains a significant driver of macrofaunal density of individuals and biomass, even when differences in the local physical and hydrodynamic conditions are accounted for."
Det lyder ikke som om, det er en god løsning at satse så hårdt på bundtrawl, når det har så voldsom negativ påvirkning på havet. Vores måde at fiske på gavner ådselædere såsom jomfruhummeren. Men vi må ikke glemme, at der også bør være andet i økosystemet end det, der er tilbage, når vi har fisket os ned igennem fødekæden.
Og der er mange andre måder at fiske på. I denne rapport fra DTU Aqua findes der for eksempel en liste på side 121, hvor man kan se, hvilke fiskeredskaber der har mindre samlet miljøpåvirkning end bundtrawl.
Det er de fleste. Der er også fiskere i Danmark, der bruger skånsomme redskaber. Så jeg forstår ikke helt, hvad I mener med, at vi ikke kan mættes uden bundtrawl.
Jeg er med på, at en omlægning af fiskeriet i en mere bæredygtig retning vil være krævende og tage tid. Men I får det til at lyde som om, at det er en umulighed, hvis man ikke længere må bundtrawle i samme omfang som nu.
Retter vi blikket mod steder som for eksempel Lyme Bay i England, hvor de har erstattet fiskeriet med bundslæbende redskaber med skånsomme alternativer, kan vi se, at det faktisk gavner fiskeriet og havmiljøet.
Biodiversiteten er steget, fiskeriet trives, og det kunne tyde på, at vi ganske roligt kan bevæge os i en mere bæredygtig retning end en, hvor flere titusindvis kvadratkilometer havbund skal slæbes itu med bundtrawl på jævnlig basis i dansk farvand.
En vigtig pointe, som jeg mener, at vi bør have fokus på, er, at fisk indgår i et økosystem, og at netop økosystemerne påvirkes kraftigt af bundtrawl. I det notat, som I selv henviser til fra DTU Aqua, står det for eksempel forklaret sådan her:
“En reduktion af det areal, der bundtrawles, kan derfor føre til større arealer med følsomme dyr og planter, ligesom udlægningen af større beskyttede områder på land kan føre til større områder med skov.”
Alexander Holm er biolog, naturformidler og radiovært.
Han står blandt andet bag og er vært på podcasten Den Dyriske Time. I 2024 blev han kåret som Danmarks Bedste Naturformidler på Naturmødet.
Alexander er fast kommentarskribent på Altinget Miljø.
Det er det, jeg synes, vi skal give mere plads til i dansk farvand. Mere af den biodiversitet, der ikke trives med at blive bundtrawlet hele tiden. I den kilde, som I selv henviser til, sammenlignes effekterne af bundtrawl med effekterne af skovfældning. Alligevel insisterer I på, at det er bæredygtigt.
Det har jeg svært ved at forstå.
Havet er ikke fiskernes private produktionszone – det er et fælles naturområde, og der er derfor en balance mellem beskyttelse og benyttelse, som bør respekteres.
Den balance synes jeg, skal skubbes over i retning af beskyttelse, så også de følsomme dyr og planter får lov at være her. Lige nu er det udnyttelse for fulde gardiner, og det er (for) hård kost for havbundens liv.
Og mon ikke, at det vil komme havets liv som et hele til gode, og mon ikke, at bestandene af fisk og skrøbelig bundfauna vil have gavn af det, hvis vi letter på fiskeriintensiteten og ikke jævnligt trækker tunge net over mere end 40.000 kvadratkilometer dansk havbund og giver mere plads til levesteder for havbundens mange organismer?
Jeg lytter og læser i hvert fald. Det er bare ikke ensbetydende med, at jeg er enig med jer.
Artiklen var skrevet af
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Professor efterlyser realisme i kommunerne: ”Verden er i stykker, og det bliver værre”
- Danmarks Naturfredningsforening: Naturen skal have førsteret, hvis vi skal nå målet for strengt beskyttet natur




















