Fiskeriforeningen til biolog: Du udstiller os som fortalere for skruppelløse fiskere, der blæser på naturen

Alexander Holm kan ikke forstå, hvorfor det er kontroversielt, når miljøminister Magnus Heunicke (S) giver fiskerne skylden for at have smadret havmiljøet på dette års naturmøde i Hirtshals.
Det kan jeg meget hurtigt forklare ham. Det er kort og godt ikke i orden at sparke til fiskerne, når de har fulgt de regler, som Magnus Heunicke og Socialdemokratiet har været med til at lave.
Dernæst er det ikke klædeligt, at vores egen miljøminister laver en så grov generalisering og trækker diskussionen om vores havmiljø ned på så lavt niveau.
Der er ikke tvivl om, at Alexander Holm er en meget dygtig formidler. Der er ikke tvivl om, at folk lytter efter, når han taler. Det må man tage hatten af for.
Men når man er en dygtig formidler med gennemslagskraft, skal man også være dygtig til at høre efter, og man skal være ansvaret voksent. Her halter det for Alexander Holm.
Resultatet bliver, at hans publikum får et fordrejet syn på dansk fiskeri og på de mennesker, der sørger for, at vi får mad på bordet.
Kontroversielle påstande om trawlfiskeriet
For det første har vi i Danmarks Fiskeriforening igen og igen sagt, at trawlfiskeriet påvirker havmiljøet. Vi læner os helt op ad DTU Aqua og af frygt for, at Alexander Holm afviser det som fiskeri-spin, gengiver jeg her, hvad eksperterne skriver om trawlfiskeriet ordret:
“For at kunne estimere, om der er en signifikant effekt af fiskeri på et givet habitat eller havbundsareal, kræves lokale/stedspecifikke data for tre primære faktorer: 1) De forskellige redskabers udformning og fodaftryk på havbunden, 2) følsomheden af de habitater der påvirkes, og 3) frekvensen af redskabspåvirkningen. For visse kombinationer af disse tre faktorer vil der ikke være en signifikant effekt af bundtrawling.”
På den baggrund er det altså kontroversielt at påstå, at trawlfiskeriet smadrer havbunden. For det er kort og godt ikke det, som eksperterne siger.
Jeg synes, det er problematisk, at en mand, der slår sig op på at formidle “viden” om naturen, ser stort på det, fordi det ikke passer ind i hans fortælling.
På samme måde ser han stort på, at vores formand, Svend-Erik Andersen, også slog fast, at fiskerierhvervet gerne vil være med til at udpege trawlfri områder, så vi eksempelvis kan sikre, at 30 procent af det danske hav er beskyttet imod fiskeri med trawl.
Det ser Alexander Holm fuldstændig bort fra, fordi han har brug for, at Danmarks Fiskeriforening skal udstilles som fortaler for skruppelløse fiskere, der blæser på naturen og kun tænker på profit. Det er falsk melodi, og det er ærlig talt ikke en ordentlig måde at debattere på.
Trawlfiskeriet falder
Helt galt går det dog for Alexander Holm, når han med henvisning til en debat på naturmødet beskylder vores formand Svend-Erik Andersen for at sprede misinformation.
Svend-Erik Andersen sagde i debatten, at der i 2022 kun blev fisket med bundpåvirkende redskaber på knap 20 procent af havet. Det udsagn er korrekt, og det ved Alexander Holm udmærket.
Der er ingen tvivl om, at Alexander Holm vil af med trawlfiskeriet.
Ole Lundberg Larsen
Direktør, Danmarks Fiskeriforening
Derfor er det umanerlig dårlig stil at slå tvivl om Danmarks Fiskeriforenings troværdighed på den baggrund, og alle påstande om, at vi vildleder, har vi slået tilbage.
Vi mener, at det tal er det bedste udtryk for trawlfiskeriets udbredelse nu og her. Derfor bruger vi tallet.
For udbredelsen er faldende uanset, hvad Alexander Holm påstår. I perioden fra 2017 til 2022 blev der samlet fisket på 41,6 procent af havet. Fra 2010 til 2016 blev der fisket på samlet 53 procent af havet. Samtidig er antallet af trawlfartøjer faldet med mere end en tredjedel de seneste ti år. Den udvikling er ikke til at tage fejl af.
Hvor skal maden komme fra?
Der er ingen tvivl om, at Alexander Holm vil af med trawlfiskeriet. Men har han egentlig spurgt sig selv, hvordan vi så skal skaffe den samme mængde sunde fødevarer, hvis ikke man må fiske med trawl på havet?
Det spørgsmål er meget aktuelt. For forsyningssikkerheden er vigtigere end nogensinde. Der er krig i Europa, og EU skal kunne klare sig selv. Og det bidrager fiskeriet til.
Der skal være plads til trawlfiskeriet
Eksperter siger klart, at man ikke kan tilvejebringe den samme mængde fisk ved at lægge om til fiskeri med passive redskaber som tejner og garn. Det betyder, at kampen imod trawlfiskeriet får konsekvenser for forsyningen af fødevarer i EU. Det bør Alexander Holm være bevidst om.
Og nej – fiskebestandene kommer ikke til at eksplodere, fordi man forbyder fiskeri med trawl, som Alexander Holm sikkert vil påstå. Igen er eksperterne klare i spyttet:
“Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber.”
Det er med andre ord ikke, hvordan man fanger fisken, men hvor mange fisk, man fanger, der er afgørende for fiskebestandene.
Når nu international forskning samtidig konkluderer, at de proteiner, der kommer fra trawlfiskeriet er mere miljøvenlige end animalske proteiner fra akvakulturen og landbruget – og når nu international forskning konkluderer, at det både er til gavn for folkesundheden og klimaet at spise fisk fra havet, så mener vi, at der skal være plads til trawlfiskeriet.
Vi mener, at det er i hele EU's interesse at fokusere på udvikling af fiskeriet i stedet for afvikling, som Alexander Holm plæderer for – uden at omstille et realistisk alternativ til at få mere mad på bordet.
Tværtimod banker Alexander Holm løs på både landbrug, akvakultur og fiskeri, så snart han får chancen. Den tilgang får vi ikke mad på bordet af.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





















