Tænketanken Hav: Hvis målet er en klar kurs for et bæredygtigt fiskeri, skal regerings udspil forbedres

Hver gang der fiskes med et bundslæbende redskab, forsvinder 3-20 procent af havbundens smådyr. Det reducerer fødegrundlaget for fiskene og andre dyr i fødekæden.

Det understreger behovet for at udvikle et fremsynet fiskeri med mindre bund- og miljøpåvirkninger, som samtidig er konkurrencedygtigt. Derfor var det også tiltrængt, at regeringen i sidste måned endelig kom med sit udspil til fremtidens fiskeri.

Men udspillet bør forbedres på væsentlige dele for at sætte en klar kurs for et fremtidigt bæredygtigt fiskeri.

Fiskeriet bør kameraovervåges 

For det første: Man bør sikre fuldt dokumenteret fiskeri for at begrænse uønsket bifangst.

Der findes allerede i dag teknologiske løsninger med kunstig intelligens, der kan dokumentere al fangst uden at overvåge fiskere.

Det er problematisk, at regeringen i trawlfri områder vil tillade muslingeskrab, som er det fiskeredskab, der har den hårdeste påvirkning på havbunden.

Ditte Mandøe Andreasen og Mads Christoffersen
Hhv. programchef og seniorkonsulent, Tænketanken Hav

Det vil understøtte ambitionerne om større selvforvaltning i fiskeriet, muliggøre regel- og kontrolforenkling og begrænse udsmid i bundtrawlfiskeriet. Samtidig vil det indbringe vigtige data i forvaltningen af et bæredygtigt fiskeri.

Fuldt dokumenteret fiskeri med kamera er allerede indført på alle fartøjer i det pelagiske fiskeri (DPPO) og blandt flere af de kystfiskere, der er organiseret i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

For det andet: Der er brug for en klar vision for fremtidens fiskerierhverv med investeringer i nye løsninger med mindre miljøpåvirkning, der sikrer at fiskeriet bliver mere bæredygtigt. Det kan sikre en gradvis udfasning af bundtrawl frem mod 2040.

Der findes allerede alternativer såsom faststående redskaber, som ikke slæbes hen ad havbunden. Desuden er der udviklet styrbare trawldøre, der kan være et første skridt i omstillingen.

De reducerer ikke kun påvirkningen på havbunden men også klimabelastningen, fordi de kræver mindre brændstof. Vores beregninger viser, at det vil koste op til 23 millioner kroner årligt over fem år at udruste den danske bundtrawlsflåde med styrbare døre.

Det er en overkommelig pris for det første skridt mod en grøn omstilling.

Problematisk at tillade muslingeskrab

For det tredje: Selv om regeringens forslag om store trawlfrie områder i Bælthavet og Kattegat vil give pressede fiskebestande og sårbare bunddyr ro til at komme sig i disse områder, bør trawlforbuddet udvides til større dele af Kattegat og til Vadehavet.

I Vadehavet bomtrawles der intenst efter hesterejer, selvom det på papiret er landets mest beskyttede havområde.

Samtidig er det problematisk, at regeringen i trawlfri områder vil tillade muslingeskrab, som er det fiskeredskab, der har den hårdeste påvirkning på havbunden.

Regeringen lægger op til, at muslinger kan opdrættes og høstes med skraber i blandet andet Isefjord, Horsens Fjord og Vejle Fjord.

Hvis der tillades skrab, bundtrawl, semi-pelagisk fiskeri, eller andre typer af bundslæbende redskaber i områderne, kan de ikke kaldes trawlfri områder.

For det fjerde: Man bør fastholde en gradvis indfasning af CO2-afgiften frem mod 2030.

Det vil gøre det mindre attraktivt at fiske på en måde, hvor der skal bruges store mængder brændstof, for eksempel de tunge, bundslæbende redskaber, der har skadelig indvirkning på livet i og omkring havbunden og sikre en hurtigere omstilling til mere miljøskånsomme fiskeredskaber til gavn for vores pressede havmiljø.  

Vi ser frem til en politisk aftale, som vil bidrage til at sikre et sundt havmiljø og et fremtidigt bæredygtigt fiskeri.