Danske Vandværker og Danva: Kandidaterne til kommunalvalget kan ikke komme uden om beskyttelse af drikkevandet

Drikkevand atter i spil

Men nu viser det sig, at drikkevandsbeskyttelse er et basalt element i dannelsen af det nye Danmarkskort.  

Men nu viser det sig, at drikkevandsbeskyttelse er et basalt element i dannelsen af det nye Danmarkskort. 

Ellen Trane Nørby og Jan Andersen
Hhv. Formand, Danva og Landsformand, Danske Vandværker

Og hvorfor er drikkevand kommet i spil igen? Jo, for det første er der ingen borgmester eller myndighed, der ønsker, at de først udtager landbrugsjord til forskellige formål, og så om et par år skal henvende sig til de samme lodsejere for at bede om mere jord til at beskytte drikkevand med.

For det andet har kommunerne en bunden opgave med at understøtte forsyningssikkerheden af rent drikkevand. Derfor er det logik, at hensynet til drikkevand er med fra begyndelsen i omlægningsplanerne.

Og når det så ovenikøbet er et faktum, at grundvandsbeskyttelsen i indsatsplaner både er kortlagt, og at der kan følge penge med fra vandtaksten til at kompensere lodsejere, hvis vandselskaberne må bestemme arealerne, så er beskyttelsen af drikkevandet en naturlig løsning at starte processen med.  

Kunsten at kombinere klimagevinster

Der skal bruges 200.000 hektar til grundvandsbeskyttelse herunder grundvandsparker og mindre områder omkring små vandværker, hvorover der ikke må sprøjtes med pesticider eller foregå produktion med andre kemikalier.

Aftalen om den grønne trepart omfatter rejsning af 250.000 hektar skov, hvilket betyder, at man ved at kombinere hensynet til beskyttelse af drikkevand med skovrejsning kan få en multifunktionel gevinst og nå i mål med flere hensyn, der også kan kombineres med økologisk landbrug, natur og rekreative hensyn. 

 
Der er ingen tvivl om, der er mange spørgsmål, som skal besvares af de lokale, grønne treparter i løbet af meget kort tid.

De kredser blandt andet om, hvilke skovtyper, der skal ligge hvor, hvor mange ressourcer der kan blive frigivet, og hvordan man med aftalen, der baserer sig på frivillige incitamenter, indenfor de givne tidsfrister kan få de nødvendige antal arealer til at udtage og omlægge de 390.000 hektar landbrugsjord. 

Forskellige hensyn skal vejes

Kommunerne sidder som nævnt i spidsen for de lokale, grønne treparter, og byrådspolitikerne skal i 2025 sideløbende med udarbejdelsen af omlægningsplanerne for, hvor omlægningen skal ske hos lodsejere i deres område kæmpe om stemmernes gunst til kommunalvalget i november.

Beskyttelsen af drikkevand skal altså med i de lokale treparter fra starten, kortene for indsatsområderne er udarbejdet og opgaven med forsyningssikkerhed af vand ligger allerede i kommunerne

Ellen Trane Nørby og Jan Andersen
Hhv. Formand, Danva og Landsformand, Danske Vandværker

Det bliver bestemt ikke let at balancere den komplekse virkelighed mellem valgkamp og udtagning af landbrugsjord. Men tager kandidaterne den grønne treparts mål om CO2-reduktion og arealomlægning med sig ind i valgkampen, hvor man taler både beskyttelse af drikkevand, CO2 og vandmiljø op, så kan man sikkert vinde stemmerne med at sikre dem rent drikkevand i fremtiden. 
 
Beskyttelsen af drikkevand skal altså med i de lokale treparter fra starten, kortene for indsatsområderne er udarbejdet og opgaven med forsyningssikkerhed af vand ligger allerede i kommunerne.

Holder man sig så samtidig for øje, at beskyttelse af drikkevand giver de lokale treparter mulighed for at booste processen ved at få tilført et milliardbeløb fra vandtaksten, så kan drikkevandsbeskyttelse være en accelerator for omlægningsplanerne.