DF'er: Biodiversitet til havs bør få langt større politisk opmærksomhed

DEBAT: Arbejdet med at genoprette biodiversiteten til havs går slet ikke godt nok. Området trænger til større politisk bevågenhed og langt større bevillinger, mener Lars Vestergaard (DF). Danmark bør nemlig gå forrest i kampen for forbedret havmiljø.

Af Lars Vestergaard (DF)
Folketingskandidat, Københavns Storkreds

Biodiversiteten er truet, og der er store krav til udnyttelsen af vore ressourcer på såvel land som til havs. Danmark forpligtede sig i 2010 med 192 andre lande til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020. Med 20 globale mål under FN’s mål for biodiversitet blev retningen sat for at stoppe tilbagegangen og genoprette biodiversiteten. Og det går ikke helt så godt. Det skal der rettes op på.

Målene handler om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, skabe et bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri, genoprette ødelagte naturområder, afsætte finansiering til naturformål, dele viden og innovation og afskaffe miljøskadelige subsidier.

Inden for genskabelse af ødelagte marine naturområder er der et par spændende projekter i Danmark, som, jeg mener, bør have større politisk opmærksomhed, fordi de skal sætte pejlemærket for mange flere projekter af samme karakter.

Der eksperimenteres og forskes i Danmark på både Århus Universitet, Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet, DTU Aqua og DHI med genskabelse af biotoper. Og med stor succes. Og deres viden kan udnyttes internationalt som en hjælp til opfyldelse af FN’s mål for Biodiversitet og de 17 Verdensmål (nummer 14 – 'Livet i havet'). Danmark har grundforskning i topklasse, som vedvarende skal understøttes politisk.

Ålegræs i Horsens Fjord
I Horsens Fjord har Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet genplantet ålegræs, som har bredt sig i Horsens Fjord, hvor ålegræsset tidligere var forsvundet. Med vandmiljøplanerne er der arbejdet hårdt på at begrænse udledning af for mange næringsstoffer. Ålegræsset opsuger både CO2 og næringsstoffer og yder både ynglepladser og skjulesteder for fiskeyngel.

Miljø- og klimamæssigt giver det god mening at starte med det, som er inden for rækkevidde. Det er en ren pragmatisk tilgang. Danmark har en af de længste kystlinjer i Europa, og har derigennem en enestående mulighed for at forbedre forholdene for ”havets lunger” til gavn for fremtidige generationer. 

Stenrev ved Læsø Trindel
Der er også andre løsninger end ålegræsplantninger. Der skal genskabes huledannende stenrev med stenblokke og fladedannende stenrev med stenral. Så kan Danmark ’booste’ biodiversiteten til havs og skabe en langt stærkere biologisk mangfoldighed på havets bund og under overfladen. Et hav i bæredygtig balance.

Det er allerede dokumenteret på blandt andet Læsø Trindel, at huledannende stenrev med tangskove tiltrækker store mængder fisk. Læsø Trindel var en genskabelse af et fjernet stenrev. Stenrevene er vore danske koralrev – og dem skal vi have politisk fokus på at genskabe.

Selv Københavns Havn har fået et lille stenrev ved Skuespilhuset. Vi skal dog ude på det åbne hav op i langt større arealer med urørte stenrev med urørte tangskove og dermed yngleområder, der kan huse de småfisk, vi senere kan fiske på åbent hav.

Fladedannende rev ved Als
Ved Als har et initiativ med en gruppe bestående af DTU Aqua i samarbejde med DCE, Århus Universitet samt foreningen Als Stenrev iværksat et forskningsprojekt, som dækker hele biotopen fladedannende stenrev med stenstørrelser fra 8-30 cm, dens plantevækst over sild og torsk til den lille hval marsvinet. Hele biotopens fødekæde tænkes ind i forskningsprojektet.

Uudtømmelig kilde til byggemateriale
Statens hidtidige praksis har været at se havbunden som en uudtømmelig kilde til byggemateriale. Der er fisket sten og suget sand i mange år med tab af vigtige biotoper. Og det har haft en uheldig virkning på det biologiske liv. Det svarer til at høste en æbleplantage for både æbler og træer med en mejetærsker og så forvente, at der kan høstes æbler året efter. Det er ikke bæredygtigt.

Et forbedret havmiljø med forbedret vandkvalitet og en øget biodiversitet i havet vil skabe yngle- og opvækstmuligheder for havets fisk, bundlevende smådyr og mange forskellige vandlevende planter, tang og alger. Tang, alger og skaldyr inklusiv fisk har en rensende effekt, hvorved forholdet mellem kvælstof og fosfor i de marine områder forbedres. Iltsvind reduceres, og mon ikke både erhvervsfiskere og lystfiskere gerne så en større biodiversitet med fede sild og store torsk?

En bæredygtig genskabelse af havbiotoper med genplantning af ålegræs, etablering af huledannende og fladedannende stenrev på udvalgte steder for såvel naturens skyld som for sejlere, dykkere og fiskere skal fremmes. Og med den lange kystlinje, fjorde, vige og bugter, så er der mange fine havbiotoper, der kan genskabes og passes på.

Arbejdet med biodiversitet til havs og genskabelse af levesteder for fisk, flora og fauna skal prioriteres højt. Det er bare om at komme i gang med langt større bevillinger. Det lønner sig på alle fronter. Det er enkelt at gøre det til en del af den grønne omstilling.

Danmark skal gå forrest med forbedret havmiljø på sine lange kystlinjer til gavn for miljø og klima! Sæt i værk.

Forrige artikel Langeland: I naturgenopretningens navn ødelægges værdifuld natur Langeland: I naturgenopretningens navn ødelægges værdifuld natur Næste artikel Kystfiskere: Danmarks Fiskeriforening udøver stadig foreningstvang Kystfiskere: Danmarks Fiskeriforening udøver stadig foreningstvang