DGI, Idrætsforbundet og Friluftsrådet: Flere danskere skal være aktive i naturen

Af Mogens Kirkeby, Thomas Bach og Lars Mortensen
Hhv. næstformand i DGI, næstformand i Danmarks Idrætsforbund og formand i Friluftsrådet

9. september var det Naturens Dag, hvor 250.000 danskere var aktive i det fri. Årets tema var ganske rammende ’Bevægelse i naturen’, og det sætter streg under det faktum, at naturen er vokset til danskernes foretrukne sted at bevæge sig og dyrke motion.

Naturen er derfor en hjørnesten i ambitionen om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Hvis så mange flere danskere skal være aktive, er det helt nødvendigt at udnytte det potentiale, der er i naturen.

Selvom vi er et aktivt folkefærd, så ønsker syv ud af ti inaktive danskere en mere aktiv hverdag. Men der mangler altså lige det sidste skub for at fjerne barriererne og hjælpe den aktive livsstil på vej, og her er naturen oplagt, fordi barrieren er lavere. På en gåtur i skoven kan alle være med, og når skoene er snøret og hoveddøren åbnet, så er man faktisk i gang.

Det er blandt andet derfor, at DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Friluftsrådet er gået sammen i Bevæg dig for livet i naturen-samarbejdet med den helt enkle målsætning at skabe de rigtige rammer, så flere danskere bliver aktive i naturen.

Bevægelse i naturen 
Det er ikke tilfældigt, at naturen er populær. Der er døgnåbent og ikke behov for at booke baner, og så giver naturen en ekstra dimension til bevægelse, som handler om velvære og mental trivsel. Vi får det godt i det grønne. De fleste kan genkalde sig følelsen i kroppen efter en frisk gåtur ved vandet, og undersøgelser viser, at selv korte ophold i grønne omgivelser nedsætter stressniveauet markant.

Naturen er effektiv i forebyggelse og behandling af flere psykiske lidelser som angst og depression, og derfor er det en oplagt ramme om indsatser for udsatte målgrupper i samfundet.

Mogens Kirkeby, Thomas Bach og Lars Mortensen

Sidst, men ikke mindst, er opholdet i naturen – og særligt i fællesskab – en medicin i sig selv. Naturen er effektiv i forebyggelse og behandling af flere psykiske lidelser som angst og depression, og derfor er det en oplagt ramme om indsatser for udsatte målgrupper i samfundet.

Netop på grund af fleksibiliteten og de få krav til fysisk formåen er gåture et stort hit blandt landets mange seniorer, der er blevet markant mere aktive de senere år. Faktisk er det den motionsform, som de fleste af seniorerne dyrker og har lyst til at komme i gang med.

Kommuner skal prioritere natur til bevægelse
Et af de redskaber, der kan inspirere til mere aktivitet, er stier i naturen. 64 procent af voksne danskere bruger afmærkede stier eller ruter, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Derfor skal infrastrukturen prioriteres, hvis vi vil have flere danskere til at bruge naturen.

Hvis der er en sti, går vi en tur. Derfor er der behov for flere, bedre og meget mere sammenhængende stisystemer til fodgængere, løbere, cyklister og friluftsfolk på vandet, hvis vi vil have flere aktive danskere.

Spændende natur og faciliteter i naturen kommer ikke af sig selv, men kræver, at kommunerne har vilje til 1) at investere i området, 2) at samarbejde og planlægge på tværs af forvaltninger og 3) at indgå i samarbejde med andre aktører. 

For at sikre de bedst mulige vilkår for aktivitet kræver det, som med andre idrætsfaciliteter, at kommunerne investerer i både anlæg og vedligehold af natur og faciliteter. Nogle kommuner har allerede fokus på det, men vi skal have alle med, så anlæggelsen af mountainbikespor, kajakbroer og langrendsløjper ikke hviler på frivillige, der skal få tid til disse opgaver ved siden af det store arbejde, der ligger i at drive en forening eller et selvorganiseret projekt.

Til gengæld er det en god investering, fordi faciliteter i naturen som vandre- løbe- og ridestier er relativt billige at anlægge, tilgængelige for alle hele døgnet og billige i drift, da der ikke er udgifter til strøm, varme og vand.

En god og samlet planlægning af friluftsliv og idræt i naturen kræver også, at kommunerne tænker på tværs af forvaltningsområder. Fritidsforvaltningerne ser ofte naturen som friluftsfaciliteter, der hører til i natur- og miljøforvaltningen, mens natur- og miljøforvaltningen mener, at faciliteter til idræt bør være en opgave for fritidsforvaltningen. I flere kommuner går friluftspolitikker eller outdoorstrategier på tværs af sundheds-, teknik- og miljøforvaltningerne og skolerne og foreningslivet – og så er der pludselig rigtig stor synergi.

Endelig kræver prioritering af naturen som rekreativt rum også et bredere samarbejde mellem kommuner og andre typer aktører, for eksempel frivillige. For i modsætning til idrætshaller, boldbaner og svømmehaller kender naturfaciliteter ikke til kommunegrænser. Ofte skal der samarbejdes både på tværs af kommuner og med inddragelse af en eller flere skovejere samt frivillige fra frilufts- og idrætsforeningerne.

Et samfundsansvar
Når de danske skove, kyster og stier i dag fyldes af friluftsaktive og motionsglade danskere, er der altså mere på spil. For den enkelte handler det både om livsglæde og sundhed, såvel fysisk som mentalt. Og for samfundet er det en investering i vores folkesundhed. Det er derfor, vi har en ambition om at få alle med ud og bevæge sig, og det er ikke blot rodfæstet hos os, men også i andre organisationer i civilsamfundet, regeringen og et voksende antal kommuner.

Hvis vi skal lykkes, kræver det, at der kommer handling bag ordene. Og her er det vigtigt, at naturen bliver brugt på den rigtige måde og prioriteret på lige fod med idrætsanlæg som svømmehaller og stadioner.

Det er et samfundsansvar at skabe rammerne, så mange flere kan bruge naturen til at dyrke friluftsliv og være aktive i det fri – og øge fysisk og psykisk velvære.