Debat

Direktør for affaldsløsning: Husk de skjulte affaldsstrømme i den grønne omstilling

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, må vi ikke lade os forblænde af pompøse vindmølleparker og højteknologiske løsninger. Vi skal også finde løsninger på de skjulte og mindre sexede affaldsstrømme, skriver Nikolaj Magne Larsen. 

Nogle affaldsløsninger, som the Ocean Cleanup Project, der har sat sig for at rense Stillehavet for plastik, får meget medieopmærksomhed. Nikolaj Magne Larsen vil gerne slå et slag for, at vi ikke kun fokuserer på de affaldsstrømme, der er oppe i tiden. 
Nogle affaldsløsninger, som the Ocean Cleanup Project, der har sat sig for at rense Stillehavet for plastik, får meget medieopmærksomhed. Nikolaj Magne Larsen vil gerne slå et slag for, at vi ikke kun fokuserer på de affaldsstrømme, der er oppe i tiden. Foto: The Ocean Cleanup
Nikolaj Magne Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I de senere år er der kommet stigende opmærksomhed på vores affald, og hvordan det påvirker omverdenen. Vi danskere sorterer affald ned til mindste detalje og tænker, at vi virkelig gør en forskel. 

Men når tryllekunstneren vil have publikum til at kigge på den skinnende mønt i den ene hånd, skal man også vende blikket for at se, hvad der foregår i den anden.  

For husstandssortering er desværre ikke meget mere end en velmenende dråbe i havet, hvis vi ikke får bugt med de mere skjulte affaldsstrømme. 

Der er et langt stykke vej, før den genanvendelse bredt set er på et lige så højt niveau som husholdningen. Nogle materialer er vi blevet rigtig gode til at sætte i cirkulation igen. Andre steder halter det gevaldigt. 

Bestemte løsninger får meget opmærksomhed 

Klima- og miljøløsninger kommer i mange udgaver, både de pæne og de mindre pæne. Det må siges, at pompøse vindmølleparker er flottere end affaldsbjerge.

Men de smukke løsninger er ikke udelukkende vejen frem for den grønne omstilling. Det handler også om at finde måder at bruge de gigantiske mængder affald, vi genererer. 

Mange læsere vil garanteret kende Ocean Cleanup Project, der har sat sig for at rense Stillehavet for plastik. Det er et af de områder, der har været ekstremt fokus på, efter videoer af “the garbage patch” og billeder af skildpadder med sugerør i næsen har været i medierne. 

Vi skal sørge for, at det ikke kun er de flotteste løsninger eller dem, der er bedst til at få omtale, der løber med al opmærksomheden. Den grønne omstilling sker ikke med én løsning eller teknologi.

Nikolaj Magne Larsen
Adm. direktør, Re-Match

Men selv når de kommer i fuld drift, vil de fjerne mindre plastik, end vi vil gøre lige om lidt i vores fabrik i Holland. Det siger jeg ikke for at nedgøre deres indsats eller vigtigheden af arbejdet. Jeg vil bare gerne slå et slag for, at vi ikke kun skal fokusere på de affaldsstrømme, der er oppe i tiden. 

Husk de mindre sexede affaldsløsninger 

I Re-Match genanvender vi kunstgræsbaner verden over. Det er en gigantisk affaldsstrøm, som er skjult for de fleste, selvom de eller nogen, de kender, spiller fodbold på dem flere gange om ugen. 

Kunstgræsbanerne består af tonsvis af sand, gummi og plastik. I 2020 genererede det 175.000 tons plastik.  

Læs også

Men dengang man begyndte at anlægge kunstgræsbanerne, tænke man ikke på, hvad man skal gøre, når banerne er nedslidte efter otte til 12 års levetid, og derfor ender alt for mange af dem med at blive smidt i jorden eller brændt. 

Og vores er bare et eksempel på en affaldsstrøm, som de færreste skænker en tanke, men som kun vokser og dermed stiller krav til vores opmærksomhed. Sådanne er der masser af. 

Hvis vi skal nå i mål med de cirkulære idealer, er der derfor behov for at finde løsninger for hver eneste affaldsstrøm – også de mindre sexede og skjulte.  

Vi skal sørge for, at det ikke kun er de flotteste løsninger eller dem, der er bedst til at få omtale, der løber med al opmærksomheden. Den grønne omstilling sker ikke med én løsning eller teknologi. Den bliver løst med et kæmpe puslespil af forskellige tiltag, teknologier og projekter. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Magne Larsen

Adm. direktør, Re-Match

0:000:00