DM BIO: Havplanen er mere et udtryk for politisk kompromis end en stemme for naturen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I 2023 gav et politisk flertal hinanden håndslag på aftalen Danmarks Havplan, der trådte i kraft i en ændret udgave i sommer.
Havplanen er en slags planlov for havet, der implementerer et EU-direktiv, som skal beskytte havmiljøet og sikre, at udnyttelsen af havets ressourcer sker bæredygtigt.
Derfor er der tale om en meget detaljeret plan, der både skitserer muligheder for fiskere, energiproduktion, råstofudvinding, lagring af drivhusgasser og samtidig anviser områder, der er tildelt natur.
Sensibelt økosystem
På overfladen lyder det flot, at næsten en tredjedel af havarealet tildeles naturen. Men, at Danmark hermed har opnået målet om 30 procent beskyttet havnatur er dog mest på papiret.
Havnaturen har nemlig i praksis ikke reel ro og fred, da flere aktiviteter er tilladt på de selvsamme områder. For eksempel er der kun forbud mod bundtrawl på 3,6 procent af det samlede havreal, og det er fuldt lovligt at trawle på flere af de såkaldte natur- og miljøbeskyttelsesområder.
Hvis havplanen skal være et værktøj til at sikre reel beskyttelse af habitater og økosystemer, er planen en katastrofe. Vores havområde er et sensibelt økosystem, og det skal vi værne om, blandt andet ved at sikre, at der er områder i havet, hvor naturen reelt har helle og mulighed for genoprettelse.
Det kan virke uproduktivt og imod erhvervsinteresser at sikre områder mod menneskelig påvirkning, men forskningen er klar: ved at frede vigtige habitater og arbejde med en økosystemsbaseret tilgang skabes det bedste grundlag for en bæredygtig forvaltning af livet i havet.
Løs i koderne
Havet omkring Danmark er i forvejen et af de steder i verden, hvor fiskeriet er mest intensivt. Det er gennemtrawlet på kryds og tværs. I årevis har vi nemlig anset havet som en stor buffet, hvori vi kan fiske, og hvorfra vi kan udvinde råstoffer.
Med andre ord gambler havplanen med vores børns og børnebørns muligheder for at opleve et sundt hav i balance.
Gertrud Knudsen.
Forperson, DM BIO.
Nu er det på tide, at vi respekterer og beskytter økosystemernes integritet.
Netop derfor er det kontraproduktivt, at den danske havplan er så løs i koderne, som det er tilfældet, når det kommer til natur- og miljøbeskyttelse. Ikke mindst fordi de forkerte prioriteringer i dag kan få store konsekvenser i morgen.
Med andre ord gambler havplanen med vores børns og børnebørns muligheder for at opleve et sundt hav i balance.
Ikke plads til kompromis
Forklaringen på, at havplanen ikke er ambitiøs nok på havets vegne, er nok, at planen på mange måder udtrykker det politiske kompromis, hvor alle interesser - også de modrettede af slagsen - går hånd i hånd, og hvor alle aftaleparter kan spejle sig i resultatet.
Normalt hylder vi den slags aftaler hertillands. Og med god grund. Udfordringen er bare, at når det kommer til havmiljø, kan vi ikke gå på kompromis.
Der er ikke plads til konsensus, fordi biodiversiteten, naturressourcerne og fremtidens generationer dermed vil tabe.
Derfor er det afgørende, at havplanen justeres, så den i langt højere grad tilgodeser andre end erhvervsinteresserne, men også bliver en stemme for naturen.
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Professor efterlyser realisme i kommunerne: ”Verden er i stykker, og det bliver værre”
- Danmarks Naturfredningsforening: Naturen skal have førsteret, hvis vi skal nå målet for strengt beskyttet natur


















