DMI får ny forskningschef
Fra studentermedhjælper til forskningschef i DMI.
Det er den karrierevej, som Kristine Skovgaard Madsen har taget.
Det skriver DMI i en mail til Altinget, hvor den nytiltrådte forskningschef også fortæller, at hun ser frem til at besætte stillingen.
”Jeg er rigtig glad for og stolt over at få lov til at stå i spidsen for forskningen på DMI. Jeg forventer, at kunne bidrage med en god portion faglighed og personligt ’drive’. Vi har en lang tradition for forskning i vejr, klima og hav på DMI, og den glæder jeg mig til at gøre mit for at udvikle og bringe ud i verden,” siger hun.
Med udnævnelsen bliver Kristine Skovgaard Madsen også chef for Nationalt Center for Klimaforskning, som blev oprettet i 2020 på en foreløbigt etårig bevilling.
Kristine Skovgaard Madsen startede første gang på DMI i 2003 som studentermedhjælp og blev sidenhen fastansat som forsker i 2011, hvortil hun i dag er blevet forskningschef.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere














