DN: Aarhus Universitets kritik af vores kvælstofanalyse rammer ved siden af

Af Morten Pedersen
Afdelingsleder for natur og miljø i Danmarks Naturfredningsforening

Der vakte stor opsigt i medierne, da Berlingske kunne afsløre, at en ny analyse viste, at der var store problemer med grundlaget for landbrugspakken. Konklusionen var, at der ikke var fagligt belæg for at anvende en ny kvælstofmodel, NLES4, der antog, at afgrøderne pludselig spiste mere kvælstof, i takt med at de fik mere gødning. Dette betegnes også som den marginale kvælstofudvaskning og er et udtryk for, hvor meget kvælstof der udvaskes fra rodzonen, når afgrøderne tilføres mere gødning.

Hvorfor er en kvælstofmodel nu så interessant? Det skyldes, at regeringen ved at anvende en ny kvælstofmodel i landbrugspakken, der antog at planterne spiste mere kvælstof, ved et trylleslag fik behovet for at reducere landbrugets udledning af kvælstof til at falde. Ved at gå fra den gamle model NLES3 til den nye model NLES4 faldt reduktionsbehovet med godt 3000 tons/år. Til sammenligning er det årlige indsatsbehov i landbrugspakken besluttet til at være godt 3600 tons/år. Så den nye model fik altså næsten halveret problemet med forurening fra landbruget. Derfor var den vigtig.

Krisemøde på Aarhus Universitet
Og grunden til, at analysen fik så stor opmærksomhed i medierne, var ikke mindst, at resultatet blev bekræftet af forskere fra både Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Opbakningen er imidlertid forsvundet, og efter et krisemøde på Aarhus Universitet søndag 26. november, hvilket Berlingske kunne berette om, valgte flere af forskerne fra Aarhus Universitet at gå i rette med rapporten – blandt andet her i Altinget.

Men kritikken, der nu er opstået, fra forskerne på Aarhus Universitet, rammer fuldstændig ved siden af. Vi har i Danmarks Naturfredningsforening modtaget en redegørelse fra forskeren bag analysen, Bjørn Molt Petersen, hvor han svarer på kritikken fra forskerne.

Forskere fra Aarhus Universitets primære kritik går på, at analysen har en for høj areal-andel af majs og derfor ikke er repræsentativ for afgrødefordelingen i Danmark. Men nu hænger det sådan sammen, at Aarhus Universitet selv har udvalgt de markforsøg, som man har brugt til at bekræfte modellen med.

Og grunden til, at analysen fik så stor opmærksomhed i medierne, var ikke mindst, at resultatet blev bekræftet af forskere fra både Københavns Universitet og Aarhus Universitet

Morten Pedersen
Afdelingsleder for natur og miljø i Danmarks Naturfredningsforening

Sagt med andre ord: Så tager Aarhus Universitet selv udgangspunkt i markforsøg med en uforholdsmæssigt stor andel af majs i forhold landsgennemsnittet for det dyrkede areal. Dermed rammer kritikken fra forskerne altså tilbage på universitetet som en boomerang.

Positivt med tværfaglig workshop
Den analyse, som vi i Danmarks Naturfredningsforening har betalt Bjørn Molt Petersen for at lave, er baseret på de nøjagtig samme undersøgelser og dokumentation, som Aarhus Universitet selv valgte at indsende til regeringen, da man udarbejdede grundlaget for landbrugspakken.

Analysen viser blot, at der hverken er dokumentation eller fagligt grundlagt for, at den marginale kvælstofudledning skulle være faldet. Planterne blev ikke ”overnight” bedre til at spise kvælstof, og der er ikke – i de forsøg, som Aarhus Universitet har understøttet modellen med overfor regeringen – belæg for at hævde, at det skulle være tilfældet.

Derfor er det også rigtig positivt, at Universitetet nu melder ud, at man vil tage initiativ til en tværfaglig workshop om kvælstofmodellerne. Det er vigtigt for alle parter – både borgere, forskere, politikere og landbruget, at fremadrettede beslutninger træffes på det bedste faglige grundlag. Vi håber, at også regeringen vil bidrage til at sikre den nødvendige gennemsigtighed og åbenhed i udviklingen af de modeller, der skal anvendes i den fremtidige regulering af kvælstofudledningen i Danmark.

Det fulde svar fra Bjørn Molt Petersen på kritikken fra forskerne kan læses her.