DN til ny regering: Plan for cirkulær affaldshåndtering er en bunden opgave

DEBAT: En central del af vores CO2-udlening stammer fra vores brug-og-smid-ud-kultur. Der er derfor brug for en plan for omstilling til cirkulær økonomi, så vi kan leve op til EU's mål om 65 % genanvendelse af hustandsaffald i 2035, skriver Sine Beuse Fauerby.

Der er brug for en plan for, hvordan vi skal nå EU's mål om 65 % genanvendelse af husholdningsaffald i 2035, skriver Sine Beuse Fauerby.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sine Beuse Fauerby
Energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Et overset virkemiddel i klimadebatten − der heldigvis er blevet en central del af valgkampen − er omstillingen til cirkulær økonomi. En ikke helt ubetydelig del af vores CO2-udledning knytter sig til vores forbrug.

Vi har i dag en lineær økonomi, et brug-og-smid-ud-samfund og et forbrug af jordens ressourcer, der i allerhøjeste grad bidrager både til klimakrisen og biodiversitetskrisen. Løsningen på klimakrisen er ikke alene vindmølleparker, flyskat og mindre kød på gaflen. Vi skal forbruge mindre og forbruge smartere.

En omstilling af et forbrugssamfund til et samfund, hvor vi lejer produkter, deler med hinanden, går efter genbrug og sorterer vores affald, så det kan blive genanvendt, er helt centrale virkemidler i den grønne omstilling.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politisk dødvande
Den danske affaldspolitik spiller en helt afgørende rolle her. Men desværre har vi i en årrække svømmet rundt i et politisk dødvande, et institutionelt og økonomisk slagsmål mellem staten, kommunerne og forsyningsselskaberne, som har forhindret os i at lave effektive løsninger.

Slagsmålene har handlet om organisering af sektoren, ejerskab, investeringer, der skal tilbagebetales, anvisningsretten og benyttelsespligten.

Derfor venter der nu en stor og bunden opgave for en kommende regering: Der skal ligge en detaljeret plan for omstillingen til cirkulær økonomi i praksis, herunder affaldshåndteringen.
Sine Beuse Fauerby
Energi- og miljøpolitisk seniorrådigver, DN

Vi anerkender i Danmarks Naturfredningsforening, at dette er vigtige dagsordner. Men det har dog til tider fjernet fokus fra, hvorfor det er, vi skal omstille til cirkulær økonomi − nemlig for vores natur, miljø og klimas skyld.

Vi ønsker også, at der kommer økonomi i genanvendelse, så det bliver mere attraktivt, og vi ønsker kvalitet i genanvendelsen, det vil sige, at fødevareemballage skal kunne blive til ny fødevareemballage! Og det er dette mål, vi hele tiden skal have os for øje.

Mål om 65 % genanvendelse i 2035
Derfor venter der nu en stor og bunden opgave for en kommende regering: Der skal ligge en detaljeret plan for omstillingen til cirkulær økonomi i praksis, herunder affaldshåndteringen. Budskaberne fra EU er klare, vi skal blandt andet genanvende 65 procent af husholdningsaffaldet i 2035. Men hvordan kommer vi i mål, og hvordan skal affaldsområdet reguleres i fremtiden?

Vores håb til et kommende regeringsgrundlag er, at det hele ikke kommer til at handle om organisering af sektoren. Der er tiltag, der kan tages uden at løbe direkte ind i en mur. Det vil være på tide, at der kommer lidt fokus på, hvordan vi med de rette reguleringsmæssige redskaber kan fremme genanvendelse og omstillingen til cirkulær økonomi.

Ønsker til en ny regering
Vores ønsker til en ny regering er, at den står i spidsen for en national ressourcestrategi, herunder en affaldsplan, der som minimum indeholder:

Plan for udrulning af skatter og afgifter, der fremmer genbrug og genanvendelse. Frivillige aftaler gør det ikke alene.
- Krav om ensretning af affaldshåndtering med fokus på, hvilken sortering der giver miljømæssig kvalitet i genanvendelsen. Fødevareemballage skal kunne blive til ny fødevareemballage og så videre.
- Ikke kun fokus på husholdningsaffald. Ensretning skal også omfatte erhvervslivet, så husholdningslignende erhvervsaffald sorteres som i husholdningen, samt sortering på offentlige institutioner – skoler og så videre.)
Nye pantsystemer blandt andet for problemaffald (farligt affald, batterier, elektronik og emballager, der ønskes i en mere ren genanvendelse) samt pant på tekstiler, der også er et fokusområde på EU-niveau.
Krav til de offentlig indkøb, så de 300 millioner kroner, der hvert år købes ind for, fremmer genbrug, fremmer indkøb af klima- og miljøvenlige produkter (det vil sige produkter, der kan genbruges og genanvendes) samt dele- og leje-services.
En plan for de danske affaldsforbrændingsanlæg. Det vil sige en plan for reducering af forbrændingskapaciteten. Visionerne er derude – se bare til Bornholm − men den nationale planlægning mangler.
Et opgør med den praksis og begrebet ”forbrændingsegnet affald”. Herunder forbud mod at brænde produkter, der med eksisterende teknologi kan genanvendes.